Nyhed

Rekord mange lærere går ned med stress

En ujævn arbejdsbelastning og mange timers forberedelse får især unge gymnasielærere til at brænde sammen.

8. maj 2012 af Tina Rasmussen

Antallet af gymnasielærere, der er gået ned med stress, sætter ny kedelig rekord. 

Det viser den seneste opgørelse fra Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS). Her kan medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der lider af stress og andre psykiske problemer i relation til arbejdet, få op til fem gratis psykologsamtaler. I 2011 kontaktede hele 156 gymnasielærere DUS, heraf blev 148 henvist til psykolog. Det er en stigning på 29 procent på blot to år og det højeste antal, siden ordningen trådte i kraft i 1998. Langt størstedelen af henvendelserne handler om stress.   

Lærerne, der kontakter DUS, oplever, at undervisningstimer og øvrige opgaver er meget ujævnt fordelt. Arbejdspresset er især stort i perioden fra efterårsferien og frem til jul, hvor flere af de store skriftlige opgaver ligger.

”De har bidt tænderne sammen og klaret sig igennem. Når arbejdspresset så klinger en smule af, kan de mærke, hvor dårligt de faktisk har det. Mange føler, at de kun lige hænger på med det yderste af neglene, siger Birthe Hansen, konsulent i DUS. 

De fleste af lærerne har ikke sygemeldt sig. De føler, det er dem, der ikke er gode nok og vil ikke have, at skolen skal vide noget. En del af årsagen er, at stress er et tabu på mange gymnasier.   

”Der er sket en positiv forandring i løbet af det sidste halvandet år. I dag hører vi flere lærere sige, at de har talt med rektor eller deres nærmeste leder om, hvordan de kan blive aflastet. Men der er langt igen. Der er stadig mange skoler, hvor lærerne går alene med problemerne,” siger Birthe Hansen.

Det er især de 31-40-årige gymnasielærere, der går ned med stress og kontakter DUS for at få hjælp. For de unge og uerfarne lærere er problemet ofte, at de bruger rigtig mange timer på at forberede deres undervisning. De ved ikke, hvad der bliver forventet af dem og er derfor hele tiden usikre på, om de gør det godt nok.

”Der er altid noget, man kan gøre lidt bedre. Det bliver skruen uden ende. Pludselig har arbejdet invaderet hele ens privatsfære,” forklarer Birthe Hansen.

DUS-konsulenten efterlyser, at ledelsen på hver skole bliver bedre til at melde klart ud, hvad man kræver af lærerne.

”Rektorerne bør italesætte, hvad et tilpas niveau er for forberedelse og god undervisning,” siger Birthe Hansen, der også anbefaler, at lærere og ledelse diskuterer, hvordan man kommer bedst igennem de perioder af skoleåret, hvor arbejdsbelastningen er størst.

Brug for dialog
Også Kasper Bøcher, der er medlem af GL’s hovedbestyrelse og formand for Arbejdspladsudvalget, mener, at ledelsen tydeligere skal fortælle nye lærere, hvad der bliver forventet af dem.

”Der er brug for en bedre dialog. Selvom alle lærere arbejder i team, er man alene, når man sidder og forbereder sig om aftenen. Det er dér, mange knækker halsen,” siger Kasper Bøcher.

At generationsskiftet er i fuld gang på gymnasierne, gør det ekstra vigtigt, at der bliver sat ind nu, påpeger han.

”Der skal ansættes mange nye lærere i de kommende år. Hvis de ikke får hjælp til at få sat en fornuftig grænse for deres forberedelse, står vi snart med et endnu større stress-problem,” siger Kasper Bøcher.  

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, erkender, at ledelsen bærer en stor del af ansvaret for at få skabt en kultur på skolerne, hvor man kan tale åbent om stress. Mange steder er det lykkedes, men der er også skoler, hvor det kan blive bedre, siger han.   

Rektorformanden nikker genkendende til, at arbejdsbelastningen er særlig hård i nogle perioder.

”En løsning kunne være, at vi udnytter nogle flere af årets dage og ikke holder så lang en sommerferie. Jeg tror, det er den vej, vi skal gå,” siger Jens Boe Nielsen.  

Han mener, at der er brug for en dialog mellem lærere og ledelse i forhold til den tid lærerne bruger på forberedelse, men har svært ved at se, at ledelsen kan fastsætte et generelt niveau.

”Vi ønsker selvfølgelig ikke, at lærerne går ned med stress, men vi er jo interesserede i, at undervisningen er så god som mulig. Og der er altså kandidater, som kommer med ret begrænsede forudsætninger,” siger Jens Boe Nielsen.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.