Du er her
Nyhed
|
17. sep 2014

Regeringen vil stramme op på studieretningerne

Regeringen vil have luget ud i gymnasiernes mange studieretninger.

Foto: 
Færre og skarpere studieretninger. Det er et af målene med det gymnasieudspil, som regeringen arbejder på lige nu. GL vil gerne være med til at se på, om der skal ryddes op i fagpakkerne.
Af: Tina Rasmussen

Der skal ryddes op i antallet af studieretninger.

Det er med stor sandsynlighed et af de centrale punkter i det udspil til ændringer af gymnasiet, som regeringen kommer med i løbet af efteråret.

Selvom udspillet ikke er klart, er der allerede nu udmeldinger, der peger i retning af, at man vil stramme op på både fag og niveauer i studieretningerne.

”En studentereksamen skal åbne flest mulige døre på de videregående uddannelser. I dag er der meget stor forskel på, hvor mange døre de forskellige studieretninger åbner,” siger uddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Det er hende, der sammen med undervisningsminister Christine Antorini og De Radikales Lotte Rod tegner regeringens linje i de kommende gymnasieforhandlinger.

Forhandlingerne går efter planen i gang i løbet af efteråret, og det bliver den nuværende gymnasieforligskreds, der skal nå til enighed om ændringerne.

209 forskellige studieretninger
I dag findes der i alt 209 forskellige studieretninger på landets almene gymnasier. Næsten hvert fjerde almene gymnasium udbyder mere end 10 forskellige studieretninger. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), vil gerne være med til at kigge på, om der skal ryddes op i de mange fagpakker.

Hun ønsker ikke centrale regler for, hvor mange studieretninger den enkelte skole må udbyde. Men hun mener, der er brug for en diskussion af, hvilke fag og niveauer der i fremtiden skal indgå i studieretningerne.

"Fremover skal studieretningerne pege mere i retning af bestemte videregående uddannelser. Det skal være tydeligt for eleverne, hvilke uddannelser deres studentereksamen giver adgang til," siger Annette Nordstrøm Hansen.

Mange tager suppleringskurser
Med opstramningerne vil regeringen have bremset den store stigning, der er sket i antallet af studenter, som har brug for at tage et gymnasialt suppleringskursus. Sidste år måtte hele 12.512 unge supplere deres studentereksamen for at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs: Her er de elever, Antorini vil have færre af

Men færre studieretninger løser ikke problemet med de mange suppleringskursister alene, fastslår Annette Nordstrøm Hansen. Det er samtidig vigtigt at gøre gymnasiet mere fleksibelt, så eleverne får bedre muligheder for at tage valgfag og hæve niveauet på et fag - ikke mindst i 3.g, siger hun.

Unødvendigt skridt
Matematik er det fag, som flest tager som suppleringskursus. Derfor er regeringen også parat til at se på, om matematik på B-niveau fremover skal være obligatorisk.

”Det vil give god mening, hvis flere kommer ud af gymnasiet med matematik B,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Men det er et unødvendigt skridt at tage, mener GL’s formand. Hun henviser til den ændring, der trådte i kraft i 2013, og som giver eleverne i det almene gymnasium mulighed for at bytte et naturvidenskabeligt fag på B-niveau ud med matematik B.

I 2013 havde 79 procent af alle stx-studenter matematik på mindst B-niveau – det er i år steget til 84 procent.

”Lad os nu lige se, hvad det kommer til at betyde. Ændringen kan jo ikke aflæses i tallene for suppleringskurserne endnu,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Læs mere om studieretninger i det nye nummer af Gymnasieskolen

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer