Nyhed

Regeringen havde et ekstra redskab klar

Årets overenskomstforhandlinger har været utraditionelle, da regeringen har antydet, at aftaleretten ville forsvinde lige meget hvad, mener ekspert i offentlige overenskomster.

14. februar 2013 af Johan Rasmussen
Ifølge en ekspert, var regeringen klar til at bruge alle redskaber for at få fjernet aftaleretten

På det offentlige arbejdsmarked har arbejdsgiveren en dobbeltrolle. Det har årets overenskomstforhandlinger tydeliggjort.

Regeringen og Bjarne Corydon (S) er på en gang forhandlingspart med gymnasielærerne og andre statsansatte og samtidig lovgiver.

Muligheden for at træde ind i begge roller har i årets overenskomstforhandlinger spillet en afgørende rolle, mener en ekspert.

”Det har været et lidt utraditionelt forhandlingsforløb for hele undervisningsområdet. Arbejdsgiversiden har mere eller mindre eksplicit antydet, at man ville få sine krav igennem på den ene eller anden måde. Det viser også, at en offentlig arbejdsgiver har en dobbeltrolle, da man både er forhandlingspart og lovgiver. Det giver et ekstra redskab i skuffen,” siger Mikkel Mailand, som er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Tungt redskab
Det ekstra redskab består i, at et stort flertal i Folketinget er klar til at tage et opgør med lærernes arbejdstidsregler og aftaleretten.

Groft sagt, hvis aftaleretten for lærerne ikke forsvandt under en forhandling, kunne det senere på året klares i folketingssalen.

Pas på den danske model
Mikkel Mailand mener, at de offentlige arbejdsgivere skal være varsomme med at gå ind i et forløb, hvor truslen om et lovindgreb hænger som en skygge over forhandlingerne.

”Hvis man vil have et forhandlingssystem, så skal man ikke for ofte antyde, at hvis vores krav ikke går igennem på den ene måde, så går de igennem på en anden måde. Jeg tror ikke, den danske model skvatter sammen på grund af det her, men det er klart, det er ikke noget man skal gøre for tit, for så udhuler man aftalemodellen,” siger Mikkel Mailand, som også understreger, at der til sidst i forløbet foregik forhandlinger, hvor gymnasielærerne fik pæne løntillæg.

Koordineret plan
Gymnasielærerne har følt sig angrebet op til overenskomstforhandlinger, men det har dog været hele undervisningsområdet, som regeringen har taget og stadig tager livtag med.

”Det har været koordineret både for det kommunale og statslige område. Man har været meget fast besluttet på, at det skulle lykkes,” siger Mikkel Mailand.

Underviserne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har fået en arbejdstidsaftale tilsvarende gymnasielærerne, og de afgørende forhandlinger om folkeskolelærernes overenskomst venter forude.

Et stort flertal i Folketinget med blandt andet det store oppositionsparti Venstre har støttet regeringens krav om nye arbejdstidsregler på hele undervisningsområdet. Det har stor betydning for hele forløbet, mener Mikkel Mailand.

”Regeringen har den fordel, at der ikke er en opposition, som har kritiseret den sønder og sammen. Det smitter også af på medierne. Når partierne i folketinget ikke er uenige, bliver der heller ikke skabt en mediestorm på regeringen på grund af denne sag.”

Kommentarer

tor, 21/02/2013 - 22:49
Allan Kissow Pe...

Ja OK13-forløbet og denne artikel understreger, at der i visse forhandlingssituationer egentlig ikke er tale om forhandlinger. Når den ene part har absolut magt til at gennemtrumfe sin dagsorden, og gør det, så føler man sig mildest talt taget ved næsen, når man står på modsatte side af bordet. Alene af dén grund burde GL have istemt et klart og rungende nej til aftalen.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.