Nyhed

Rapport: Mange penge at spare uden at fyre

Ifølge en rapport kan ungdomsuddannelserne hente en milliard kroner på at effektivisere på områder, som ikke handler om undervisning. Lederforeninger tvivler på, at potentialet er så stort.

5. januar 2016 af Johan Rasmussen

Billigere rengøring, fælles administration, færre rejseudgifter til censorer. Det er blot tre ud af en række idéer, som ungdomsuddannelserne kan bruge for at skære i udgifterne.

Ikke mindre end én milliard kroner kan gymnasier, VUC’er og erhvervsskoler hente ved at effektivisere på en lang række områder, konkluderer analysefirmaet Qvartz i en rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet.

I rapporten fokuseres der alene på områder, som ikke vedrører undervisningen og dermed lærerlønninger.
Hvis rapportens regnestykke holder, vil det dermed betyde, at skolerne kan undgå en lang række afskedigelser i den kommende tid på grund af Folketingets nedskæringer på uddannelse.

Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal skæres på skolerne

For godt til at være sandt
En milliard kroner lyder dog til gengæld for godt til at være sandt, mener lederforeningerne Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler Lederne.

”Det er meget forskelligt fra skole til skole, hvad man kan gøre og har gjort. Rapporten er et idékatalog, og det er selvfølgelig vigtigt, at bestyrelsen for eksempel ser på, om der er funktioner, som kan udliciteres, eller om skolen kan indgå fællesaftaler om administration med andre skoler,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

Hun mener dog, at det kun er på papiret, at skolerne kan hente en milliard kroner – det er ikke realistisk i praksis.

Direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, siger, at der ”selvfølgelig altid er noget at finde,” hvis skolen kigger sin praksis igennem.

”Problemet med den slags konsulentrapporter er, at man bliver nødt til at se på skolen som en helhed. Skolen sparer penge ved at lave gode indkøbsaftaler, men det kræver så også, at du har en dygtig medarbejder til at lave indkøbsaftaler, og det betyder så, at skolens administration bliver større,” siger Lars Kunov.

Skoler har forskellig praksis
Qvartz pointerer i rapporten, at der er forskellig praksis på skolerne på en lang række punkter, og det er derfor, at Qvartz kommer frem til, at sektoren samlet set kan spare penge.

For eksempel er der forskellig praksis for, hvordan man køber ind på skolerne. I rapporten står der, at store dele af sektoren i forhold til indkøb har en ”relativt lav professionaliseringsgrad.”

For eksempel peges der i rapporten på, at der er penge at spare ved at indgå i indkøbsfællesskaber med andre skoler, men det gør kun 39 procent af institutionerne ifølge rapporten.

Det er heller ikke alle institutioner, der har et princip om at indhente flere tilbud, når der købes varer for over 20.000 kroner.

Ifølge rapporten kan skolerne potentielt spare mellem 439 og 568 millioner kroner om året på indkøb af materialer til undervisning og på skoleadministration. 

Rengøring og kantinedrift
Ifølge rapporten kan skolerne også spare penge på bygningsdrift. Det gælder for eksempel i forhold til rengøring, pedeller og kantinedrift. Og det gælder i indkøb af håndværkerydelser og i fortsat energieffektivisering.

Rapporten peger på, at der på bygningsdrift er et potentiale at spare på mellem 204 og 301 millioner kroner.

Administration og ledelse kan også effektiviseres
Der er også stor forskel på, hvordan skoler organiserer deres administration og ledelse. Hvis man skal tro rapportens konklusioner, er der også her penge at spare for nogle skoler. For eksempel vil der være penge at spare på at indgå i administrative fællesskaber, som for eksempel tager sig af It-serverdrift, løn og bogføring.

Ifølge rapporten kan sektoren samlet set hente mellem 99 og 124 millioner kroner på administration og ledelse.

Eksamen
Endelig tager rapporten også fat i afholdelse af eksamen. Qvartz er kommet frem til ni initiativer i forbindelse med eksamen, som kan spare penge. For eksempel foreslås det i rapporten, at man afskaffer, at censorer skal rejse fra den ene ende af landet til den anden for at afholde eksamen – for eksempel fra København til Frederikshavn eller fra Sønderborg til Bornholm.

Qvartz foreslår blandt andet også en reduktion af dobbeltcensur ved skriftlige eksamener, og at man bruger studerende eller pensionister som eksamensvagter i stedet for lærere.

Potentialet for effektiviseringer af eksamen er ifølge rapporten på mellem 46 og 72 millioner kroner.

Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler afviser ikke, at flere af initiativerne i rapporten kan føres ud i livet. Men han siger også, at der på hhx og htx også tidligere har været lavet ”en stribe” konsulentundersøgelser med effektiviseringsforslag.

”Ofte er der en god grund til at initiativer, som er gode på papiret, ikke er realistiske i virkeligheden. Man vil altid kunne finde nogle effektiviseringer nogle steder, men vi kan ikke komme i nærheden af den milliard kroner rapporten foreslår,” siger han.

 

Millioner at spare

Ifølge rapporten fra Qvartz er der fire områder, hvor der kan spares store millionbeløb på ungdomsuddannelserne. I rapporten er der kun fokus på områder, som ikke vedrører lærerlønninger.

  • Indkøb af materialer til undervisnings og skoleadministration: mellem 439 og 568 millioner kroner
  • Bygningsdrift: mellem 204 og 301 millioner kroner
  • Administration, støttefunktioner og ledelse: mellem 99 og 124 millioner kroner
  • Eksamensafholdelse: mellem 46 og 72 millioner kroner

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.