Nyhed

Radikale Venstre: Nye prøveformer og mere innovation i gymnasiet

Radikale Venstre mener, at fagligheden skal højnes i gymnasiet ved at indføre nye eksamensformer og mere innovation. Lotte Rod er ikke afvisende for, at gymnasieudspillet måske skal justeres.

28. maj 2015 af Malene Romme-Mølby
Lotte Rod, Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører.

Hvad skal karakterkravet være til gymnasiet?
“O2. Det samme som til erhvervsuddannelserne, fordi vi dermed sender et signal til forældrene om, at uddannelserne er lige vigtige. Jeg er også bekymret for, at jo højere karakterkrav man sætter, jo sværere gør man det for elever fra uddannelsesfremmede hjem at få en gymnasieuddannelse.”

Hvorfor ikke i stedet styrke vejledningen, så eleverne vælger den rigtige uddannelse?
“Det vil vi også, og det har også været meget vigtigt for os i diskussionen om karakterkrav, at det ikke kom til at stå alene. Men at der også er muligheden for at komme til samtale og prøve, fordi karakterer ikke siger alt.”

Sender man derved ikke et signal til de unge, om at man kun behøver karakteren 02 for at kunne klare gymnasiet?
“Nej, for man skal også være uddannelsesparat. For os er det vigtigt at sige til de unge, at en ting er at have styr på det faglige, men man skal også være motiveret for at kunne gennemføre uddannelsen.”

Som systemet er nu, er det kun de 20 procent fagligt svageste i folkeskolen, som skal have individuel vejledning fra UU. Hvordan vil I udfordre resten i deres uddannelsesvalg?
“Det vil vi gøre ved at flytte dele af vejledningen væk fra en til en-samtaler, til at vejledningen i højere grad bliver en del af undervisningen. Eleven skal ikke bare snakke om uddannelsesvalg, men prøve forskellige uddannelser på sin egen krop for eksempel i et forløb sammen med ungdomsuddannelserne eller virksomheder. Det er en del af den nye folkeskole.”

Ifølge regeringens gymnasieudspil skal næsten alle elever have matematik B i gymnasiet. Hvorfor?
“Vi lægger op til, at flere skal have matematik i gymnasiet, fordi det er en generel kompetence til at løse abstrakte problemer. Det er ikke kun et spørgsmål om, at man skal lave integralregning, men også en måde, hvor man kan gå til problemerne bredt. Samtidig så har det også været vigtigt for os, at der stadig er studieretninger uden matematik på B-niveau, fordi det giver plads til nogle meget stærke kunstneriske eller sproglige studieretninger.”

Regeringens gymnasieudspil lægger op til, at eleverne skal tilbringe 100-130 timer mere om året i skolen for eksempel i forbindelse med omlagt skriftlighed. Hvorfor?
“Tanken fra vores side er, at det skal give mere plads til feedback, og til at lærerne træner eleverne mere i færdigheden i at lave skriftligt arbejde.

Klasseloftet skal evalueres i år. Hvad mener du om klasseloftet på 28 elever?
“Vi synes, at klasseloftet er en god idé. Vi har planlagt en evaluering af klasseloftet for at blive klogere på, om det fungerer godt, eller om der er noget, der skal ændres. Umiddelbart har vi ikke nogen planer om at ændre på klasseloftet.”  

Bekendtgørelsen for gymnasiet betoner, at eleverne skal tilegne sig almendannelse. Hvordan vil I sikre, at almendannelse også i fremtiden er en del af gymnasieuddannelsen?
“Vi holder fast i almendannelsen, som den er i dag. I nogle af de politiske diskussioner kommer det næsten til at lyde, som om at det kun er dansk og matematik, der er vigtigt. Jeg synes, at den måde nogle politikere diskuterer faglighed er meget snæver. For os er det vigtigt at holde fast i, at man i gymnasiet fortsat skal uddannes til livet. Der er en bredde i det, der undervises i, og eleverne bliver undervist på en måde, som lægger op til, at de udvikler sig til at være nysgerrige, kritiske medborgere.”  

Hvad er det vigtigste for jer at få igennem i forhold til den nye gymnasiereform?
“Det vigtste for mig er, at vi moderniserer prøveformerne, så vi får et mere innovativt gymnasium. Der er mange spændende tiltag i gang på skolerne, hvor man løser rigtige samfundsopgaver, og hvor eleverne bliver trænet i at være innovative - problemet er bare, at når de kommer til eksamen, bliver de ikke belønnet for alt det, de har lært. Den vigstigste politiske opgave er, at vi højner fagligheden ved at nytænke prøveformerne."

Hvordan vil I sikre, at de unge lærer flere fremmedsprog end kun engelsk?
"Det er meget vigtigt, derfor ønsker vi også at lave nogle stærke sproglige studieretninger, så der er flere unge, der vil vælge tre eller fire fremmedsprog."  Men sproglærerne påpegede, at en af konsekvenserne ved jeres gymnasieudspil vil være, at færre ville vælge et begyndersprog. Har I revurderet jeres udspil i forhold til sprog?

“Jeg vil gerne fortsætte diskussionen med gymnasielærerne, for det er en opvejning om man skal satse massivt på tysk, eller om man fortsat skal give meget plads til begyndersprog. Jeg kan se fordele ved begge.”

Læs: Tysklærerne bekymrede for andre sprogfag.

Regeringen lancerede gymnasieudspillet som en styrkelse af naturfag. Men som gymnasieskolen.dk skrev, vil konsekvensen være, at en naturvidenskabelige studieretning vil få færre timer end i dag. Vil I ændre på det efter valget?
“Nej, for os har balancen været vigtig, så når vi ønsker at binde flere timer til et naturvidenskabelig fag på B-niveau, så skal eleverne ikke samtidig bindes på alle C-niveaufag. Vi prioriterer sådan, fordi vi vægter værdien af et ekstra fag på B-niveaufag samt elevernes valgfrihed.”

 

  

Kommentarer

tor, 28/05/2015 - 17:27
Michael Andrew ...
Lektor
Rosborg Gymnasium og HF

Et forslag til en anden eksamensform i fysik C:

I denne eksamenstid er jeg (atter) kommet frem til, at fysik C-eksamen med 24 timers forberedelse virker lidt kunstig, når man tænker på, hvor lille pensum er. Denne prøveform afspejler efter min mening heller ikke den daglige undervisning ret meget, når man har 28 elever i en klasse - selvom vodcasts kan afhjælpe en lille smule på det problem.

En del elever mener sikkert også, at man ikke behøver arbejde så flittigt til dagligt, for man kan alligevel læse hele emnet igennem inden eksamen, og man kan ydermere købe sig til hjælp med at forberede eksamensspørgsmålet.

For at give en mere retfærdig bedømmelse og for at øge "respekten" for det daglige slid, kunne jeg forestille mig, at man i fremtiden droppede den mundtlige prøve, og i stedet for fik mulighed for at trække en 2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler.

Denne prøve kunne være udformet som følger:
1. En tipskupon til at teste basale færdigheder.
2. En formidlingsopgave, hvor man skal forklare en fysisk problemstilling.
3. En formidlingsopgave, hvor man skal demonstrere en metode til at opstille/udføre/databehandle et simpelt forsøg.
4. En regneopgave.

I samme forbindelse vil jeg foreslå, at kernestoffet udvides en smule, mens det supplerende stof formindskes tilsvarende.

Hvis man lavede en prøve som ovenfor, tror jeg at elevernes daglige arbejdsindsats ville øges, at prøveresultaterne bedre vil afspejle elevernes faktiske viden og at dagligdag og prøveform minder mere om hinanden. Endelig vil der nok også kunne lægges en økonomisk besparelse i forslaget.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.