Du er her
Nyhed
|
15. jun 2017

Prorektor: Vi er ikke gode nok til brobygning

"Vi undervurderer, hvor lang tid brobygning tager, og hvad det kræver," lød det fra prorektor Berit Eika fra Aarhus Universitet på Folkemødet.

Der er brug for langt bedre overgange i det danske uddannelsessystem. Det var meldingen fra både Aarhus Universitet og Tænketanken DEA, da der blev diskuteret brobygning på Folkemødet. 

Af: Tina Rasmussen

Brobygningen i det danske uddannelsessystem fungerer ikke godt nok. Både overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videre videregående uddannelse halter. 

Sådan lød det fra flere af paneldeltagerne, da Aarhus Universitet i dag indbød til debat om brobygning på Folkemødets første dag. 

Kritikken kom blandt andet fra Berit Eika, der er prorektor på Aarhus Universitet. 

"Vi gør det godt, men ikke godt nok. 15 procent får aldrig en uddannelse efter grundskolen," sagde Berit Eika.

Hun mener, at ansvaret for bedre overgange i høj grad ligger hos uddannelserne selv. 

"Det er institutionerne, der skal arbejde bedre sammen. Vi undervurderer, hvor lang tid brobygning tager, og hvad det kræver. Vores ansvar som uddannelsesinstitution strækker sig længere end den første uge."

Bryd siloerne ned
Stina Vrang Elias, direktør for Tænketanken DEA, er enig:

"Uddannelses-Danmark er opbygget af siloer. Dem skal vi have brudt ned, hvis brobygningen skal blive bedre."

Selvom der er masser af fokus på brobygning i grundskolen i dag, er det ikke tilstrækkeligt, mener DEA-direktøren. Hun efterlyser et egentligt udskolingsprogram, hvor eleverne præsenteres for alle ungdomsuddannelser i langt højere grad, end det sker i dag. Det vil få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, mener hun. 

"Vi skal finde en måde, hvor vi kan få rykket erhvervsuddannelserne mere ind i grundskolen. Nogle elever tror måske, at matematik ikke er noget for dem, fordi de ikke har arbejdet med det i forhold til konkrete job," sagde hun og fortsatte:

"Hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg starte med at få lærere fra erhvervsskoler og produktionsskoler ud på grundskolerne, så eleverne kan opleve en praksisnær undervisning."

Det kræver ikke en lov, men blot at skolerne tør eksperimentere, understregede hun. 

Fra Berit Eika lød der dog lidt andre toner i forhold til, at så mange i dag vælger gymnasiet.  

"Vi skal ikke skælde ud på det almene gymnasium, fordi det er en succes," sagde den århusianske prorektor. 

Trygt valg
Det undrer da heller ikke Stina Vrang Elias, at de fleste vælger gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse, som det er i dag. 

"Grundskolen er blevt utrolig boglig. På den måde bliver gymnasiet en naturlig fortsættelse af grundskolen, der føles som et trygt og sikkert valg," sagde Stina Vrang Elias. 

Og når gymnasiet er det, de fleste vælger, bliver det endnu sværere at gå imod strømmen, fastslog hun. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.