Du er her
Interview
|
24. feb 2017

Professor i mental sundhed: Vi higer for meget efter resultater

Foto: 
Uddannelsessystemet er alt for fokuseret på boglig læring og individuelle præstationer i stedet for at matche den verden, de unge uddannes til. Det giver de unge psykiske udfordringer, mener professor Carsten Obel.
Af: Hanne Hellisen

Dagens gode nyhed er, at de unge i dag som udgangspunkt ikke er mere sårbare, end de tidligere generationer har været.

Alligevel deler Carsten Obel, der er professor i mental børnesundhed, en bekymring over, at han i øjeblikket oplever en stigning i diagnoser og psykiske udfordringer blandt børn og unge.

”Vi har set en stigning i diagnoser. Når man spørger folkeskoleelever over tid, kan man se, at den selvrapporterede mentale sundhed bliver ringere og ringere,” siger Carsten Obel.

I 2014 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed under overskriften Ungdomsprofilen 2014 en stor undersøgelse om helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelserne. Ud af 70.000 gymnasieelever følte ni procent sig ensomme ofte eller meget ofte, og knap hver femte elev havde gjort skade på sig selv med vilje.

Psykiske udfordringer er blevet italesat
Carsten Obel sidder med i Rådet for Ungdomsuddannelser på vegne af Danske Universiteter, og han har sammen med danske kommuner og komiteen for sundhedsoplysning været med til at udvikle Skolesundhed.dk og Ungeprofilpartnerskabet. Udover at være professor er han også direktør for Center for Sundhedsarbejde ved Aarhus Universitet.

Mandag skal Carsten Obel holde oplæg på Christiansborg for politikere og fagfolk ved en høring om stigende pres og mistrivsel blandt børn og unge i uddannelsessystemet.
Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), hvis medlemmer blandt andet tæller Gymnasieskolernes Lærerforening og Danmarks Lærerforening, står bag høringen.

”Der er ingen tvivl om, at det at have psykiske udfordringer er blevet mere italesat, end det har været tidligere. Vi ser et stigende antal unge, som giver udtryk for, at de har særlige behov. Udover dem, der har en diagnose, er der også nogle, som har forstået, at de er særlig sensitive eller på anden måde føler, de slås med noget psykisk,” forklarer han.

Sociale medier presser de unge
Udover mere opmærksomhed på de unges egen skrøbelighed er der selvfølgelig de sociale medier, som især mange piger synes at være pressede af, fortæller Carsten Obel.

”Unge har altid været optaget af at sammenligne sig med andre i denne livsfase, men førhen havde de af naturlig grund masser af pauser. I dag er der mulighed for sammenligning 24-7,” sammenfatter professoren.

Carsten Obel forklarer, at der mangler forskning om årsagerne til, at flere unge oplever psykiske problemer, men at der sandsynligvis er flere faktorer, der gør sig gældende.

En vigtig faktor er uden tvivl bekymringen om en fremtid i et meget omskifteligt samfund. Det er blevet mere uklart for de unge, hvordan de får sig etableret i samfundet, og parallelt med samfundsudviklingen er der kommet mere fokus på individuelle præstationer allerede fra folkeskolen.

Uddannelser skal levere fremtidsvaccine
Han opfordrer derfor politikere og fagfolk til at tænke mere over, hvad det reelt er, unge har brug for i deres uddannelse for at være bedst vaccinerede til den fremtid, som de skal møde.

”Uddannelsessystemet bliver nødt til at være særlig på mærkerne i forhold til at forsøge at matche den verden, de er sat i verden for at uddanne de unge til. Tingene ændrer sig hurtigt i dag, så det er ikke nogen nem opgave, men jeg tror, at man har undervurderet, at de evner, der er brug for, ikke er de samme som for 30 år siden. Et eksempel er visuelle evner, som der er en stigende efterspørgsel efter.”

Carsten Obel mener, at det kan have negative konsekvenser, at der har været et ensidigt fokus på boglig læring og individuelle præstationer i forhold til også at lære de unge, at der vil være sten på vejen – og det smitter også af på de unges psyke.

”Man har ladet sig styre af en begrænset forestilling om, hvad der skal til for at klare sig i et moderne samfund. Dels er den givetvis forkert, dels giver den ikke plads til, at alle kan udfolde deres potentiale. Der bærer uddannelsessystemet en del af ansvaret for, at det er gået i den forkerte retning,” siger han.

Intet facit i den virkelige verden
Han mener i stedet, at de unge skal have styrket deres evner til at agere i en omskiftelig verden. De skal lære evnen til at samarbejde, finde læring i det, der ikke lykkes, og i det hele taget uddannes bedre til at skabe nye løsninger.

”Meget af det, der laves i den danske skole har ét svar med to streger under, men ude i den virkelige verden er der jo intet, der har to streger under eller er ideelt – hverken i arbejdslivet eller livet som helhed. Man kan risikere at give ungerne en vildledning i stedet for en vejledning i forhold til at klare sig i et moderne samfund.”

Tilbage til rundkredspædagogikken
Det er vigtigt, at fremtidens ungdom får en opvækst, som gør dem robuste og gerne innovative, men jo mere man fokuserer på målet frem for processen derhen og læringen deraf, jo sværere bliver det at nå hen til målet.

Carsten Obel savner med sine egne ord lidt ”den gode gammeldags rundkredspædagogik tilsat dansk humor”, som den danske folkeskole og Danmarks Radio stod for, da han var ung, og hvor fokus var på læring gennem proces og eksperiment.

”Den generation, der er i samfundet nu, skaber relativt meget innovation. Jeg tror, vi kan takke denne lidt mere afslappede tilgang til tingene for, at der ikke er noget rigtigt og forkert, og for at man ikke er så bange for at fejle. Fremtidens unge har endnu mere brug for det særlige, vi kan pædagogisk her i Danmark – vi kan ikke konkurrere globalt på 12-taller,” slutter Carsten Obel.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer