Interview

Professor: Gymnasiereform skal indeholde nye eksamensformer

Den måde, som gymnasieelever bliver evalueret på, påvirker uddannelsen meget, understreger professor Jens Dolin. Han håber derfor, at politikerne spørger lærerne til råds og indtænker nye eksamensformer i en kommende gymnasiereform.

8. januar 2016 af Malene Romme-Mølby
Evalueringen bestemmer langt hen ad vejen, hvad eleverne kan vise , og derfor hvad man måler, siger professor Jens Dolin, Københavns Universitet.

Eksamener har en forfærdelig tilbagesmitning på undervisningen, eleverne og lærerne.
Det siger Jens Dolin, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Derfor bør politikerne tænke nye eksamensformer ind i en kommende gymnasiereform, foreslår han.

“Den måde, man evaluerer undervisningen på, definerer, hvordan man underviser og forholder sig til læring. Den bevidsthed savner jeg i uddannelsespolitikken,” siger Jens Dolin.

For fagene i gymnasiet er på nuværende tidspunkt spækket med krav og læringsmål, fortæller Jens Dolin.

“Hver gang man har lavet en ny læreplan, har man beholdt de gamle krav og bare lagt yderligere krav ovenpå,” siger Jens Dolin og tilføjer:

“Og der er mange af de mere avancerede mål for kompetencer, der er svære at måle i de nuværende eksamenssituationer.”

Innovation kan måles
Derfor bør man finde evalueringstyper, som i højere grad evaluerer de kompetencer, som man gerne vil have, at eleverne skal have, foreslår professoren, der i mange år har forsket i evaluering og læring.

Der har i de senere år været mange forskellige forsøg på gymnasierne på at lave en mere nutidig eksamensform, påpeger Jens Dolin, der nævner projektet Gymnasiet tænkt forfra som et godt eksempel på det.
Her opstillede gymnasielærerne kriterier for, hvad innovative kompetencer er, og de lavede eksamenssituationer, der gav eleverne rum til at vise deres innovative kompetencer.

“Forsøget viste, at det er muligt at opstille nogle kriterier for innovative kompetencer, så lærerne evaluerer eleverne ens, og opstille nogle eksamensformer, der indfanger disse kompetencer,” fortæller Jens Dolin.

Læs: Jagten på nye eksamensformer er i gang  

Prøven bestemmer, hvad elever kan
Forskning viser også, at prøveformen påvirker evalueringen, påpeger Jens Dolin.

“Den situation, man opbygger, når man evaluerer, bestemmer langt hen ad vejen, hvad eleverne kan vise, og derfor hvad man måler,” siger Jens Dolin.

Det kræver, at man nøje overvejer og tilrettelægger test-situationen, for at man kan måle validt, fortæller han.

“Kompetencer er en udfoldelse af viden i en kompleks situation. Derfor skal man opbygge en realistisk test-situation for at finde ud af, i hvilket omfang eleven er i stand til agere i mere komplekse situationer. Det er ganske svært og ressourcetungt,” siger Jens Dolin.

Prøver viser noget forskelligt
De skriftlige prøver bruges ofte, fordi de er meget billigere.

“Men det er vigtigt at gøre det klart, at elever kan noget andet skriftligt end mundtligt. Viden er tituleret i den kontekst, den er i,” påpeger Jens Dolin og uddyber:

“Det er én form for viden, som elever demonstrerer, når de skal regne opgaver alene i en gymnastiksal. Og det er en helt anden form for viden, de demonstrerer, når de sidder i en gruppe sammen med andre elever og løser en problemstilling.”

Elever skal kunne lære noget af evalueringen
Udover at åbne op for nye evalueringsformer håber Jens Dolin, at gymnasiereformen vil mindske betydningen af karakterer i den daglige undervisning.

“Det forfærdelige er, at man fra politisk side i øjeblikket gør det stikmodsatte. Hvis man indfører karakterkrav til gymnasiet, vil karakteren i langt højere grad blive en motivationsfaktor frem for læringen. Og det giver dårligere læring, det viser al forskning,” siger Jens Dolin.

Han ser hellere, at man i fremtiden underspiller eksamener og karakterer, så den daglige undervisning i mindre grad retter sig mod eksamen, men mod at eleverne lærer noget. For eksempel kan man med fordel aflyse nogle eksamener og i stedet evaluere eleverne løbende for eksempel ved portfolier.

“Fordelen ved løbende afprøvninger er, at eleverne kan lære noget af evalueringen. De finder ud af, hvordan de kan blive dygtigere i kontrast til den afsluttende eksamen, hvor løbet er kørt,” siger Jens Dolin.

Læs: "Vi får for lidt læring ud af eksamen"

Spørg lærerne
Frem for alt så håber Jens Dolin, at politikerne spørger lærerne og forskningen til råds, inden de ændrer gymnasiet.

“Spørg lærerne - og også gerne forskerne, de er eksperter i, hvilke konsekvenser de forskellige tiltag kan få for læringen,” siger Jens Dolin og tilføjer:

“Sagt lidt groft så har de fleste politikere jo ikke forstand på uddannelse. De baserer det på mavefornemmelser, og hvilke signaler de ønsker at sende. Men der er bare så meget på spil.”

Kommentarer

ons, 13/01/2016 - 13:37
Stig Wørmer
lektor
StorstrømsVUC

Nye eksamensformer skal vise elevernes "innovative kompetencer", mener didaktikprofessor Jens Dolin. Spændende! Det er rent guf til alle innovationsuddannelseschefer/konsulenter.

Hvilke innovative kompetencer kan du fremvise i forbindelse med årsagerne til Kalmarunionens dannelse i 1397? (Er der en skjult forbindelse til bekæmpelsen af ISIS?)

Hvilke innovative kompetencer ser du for dig, når du anayserer Klaus Rifbjergs digtsamling "Under Vejr med mig selv"? (Ser du nogen forbindelse mellem Rifbjerg og Carsten Jensen her?)

Hvilke innovative kompetencer kan du fremvise, næste gang du i idræt får lejlighed til at springe højdespring? (Er din forbedring et resultat af øget træning/rent held eller begge dele, eller aner du en innovativ forbindelse mellem dit højdespring og oldtidens græske diskoskast....OG hvordan vil du BRUGE alle disse innovative tiltag i en konkurrencestatslig virkelighed, når vi skal se på bundlinjen, processens slutresultat, for du skal huske at viden i sig selv er ubrugeligt, man kan ikke bare gå rundt og være vidende: Alt hvad der ikke kan bruges/anvendes/procesorienteres er u-brugelig viden og derfor unødvendigt eller ligefrem skadeligt lige som udenadslæren af det tyske kasussystem, ikke sandt?

Hvor kan vi meget her på vore breddegrader, som kineserne ikke kan/ikke kunne finde på!

Skal vi slå kineserne så skal vi have flere innovative kompetencer, færre færdigheder og først og fremmest mindre viden. Sådan!

 

tor, 14/01/2016 - 21:14
Finn Fuglsang
Lektor
Falkonergården

Stig Wørmer har desværre så evigt ret - mit bedste råd for kolleger i vor sektor må være at søge under radaren og gå i flyverskjul, afventende at dette ulidelige innovations-halløj lider en stille død ligesom så ufatteligt mange andre modediller og varmluftsballoner i vor branche.

Hvordan er det lige, det går med AFEL og PEEL og - og - og ????  Svaret blæser i den vind, der ALTID vil blæse varmlufts-balloner og andet pjat væk !!!

 

fre, 15/01/2016 - 15:10
erik prinds
pensionist
hjemmet

Kære Stig Wørming. Du angriber Jens Dolin. Men du bør overveje om det er så langt ude som som du påstår. Hvis du læser gymnasiets overordnede målsætning i § 1 vil du se at der står ”innovation, kreativitet og kritisk sans” som en delmålsætning. Hvis du genlæser VUC målsætning vil du se, at ” Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i praksis.” Dog kan man se den radikale dagsorden begrænset af en kattelem: ”Hvor det er relevant….”. Samtidig introducerede Ministeriet i 2013 muligheden for at arbejde med innovative opgaver i AT.og mange gymnasier har arbejdet med innovation og  region Syddanmark har arbejdet anvendelsesorienteret også på VUC. Derfor er Jens Dolins forslag interessante og relevante.

Jeg synes at dit forslag om Kalmarunionen er interessant. Man kunne nok formulere spørgsmålet noget anderledes. Men hvorfor skal kursister lære om Kalmarunionen? De skal efter min mening ikke vide noget om Kalmarunionen for at de skal vide det som quizzviden, men fordi begivenhederne i forbindelse med Kalmarunionen kan kursisterne bruge til at forstå virkeligheden i Europa og verden i dag.  

I nogle tilfælde baserer den innovative undervisningsmetode sig ikke tilstrækkeligt på væsentlige faglige væsentlige problemstilling. Men innovativ undervisning fremmer mange af de kompetencer, som gymnasie- og VUC reformen ønsker at fremme.

Længe leve ironien som debatform.

Venlig hilsen

Erik Prinds

Pensioneret medlem af GL

søn, 24/01/2016 - 11:20
Rikke Line Gabe...
Lektor
Allerød Gymnasium

Jeg er enig med Erik Prinds. Det er for nemt at nægte at udvikle sin praksis som underviser ved at udråbe al fornyelse som såkaldte "luftballoner". Den klagesang har vi hørt på nu i mange år. Innovation og høj faglighed kan godt gå hånd i hånd.

tor, 31/03/2016 - 18:45
stig wørmer
lektor
StorstrømsVUC

Jeg aflæser ikke denne udmærkede netavis altid. Så afhængig er jeg ikke af den. Derfor dette sene svar til Erik Prinds: Hvorfor skal eleverne lære om Kalmarunionen?

Simpelthen fordi det er en altafgørende begivenhed i Nordens historie. Faktum. Basta.

Og ikke noget-som-helst modernistisk fikkum-dikkum om innovation og jeg-skal-forstå-min-nutid-bedre-end-før-snak!

Ikke noget innovationsfgejl her.

Jeg behøver ikke at gentage at Kalmarunionen var et forsøg på nordisk sammenhold imod Hansaen. AT det alligevel ikke lykkedes og gik galt betød efter 250 år at Danmark blev ramt under boven og mistede 1/3 af riget, nemlig Skånelandene, hvoraf kun Bornholm kom tilbage. (Så ved i det på Bornholm, for det er nok umoderne at vide noget om i dag, ifølge innovationsideologerne, der på mistænkelig vis minder mig om andre ideologer, der skal knæsætte en ny diskurs, en ny sammenhængende livsopfattelse, som vi altsammen bare har at rette os efter. Kort sagt endnu en semitotalitær tankegang, som dette lille tosseland er så rig på - i mangel af megen klassisk prioritering. Læs min roman om: "Den elskede Leder - og de særligt egnede", forlaget kahrius.dk, som handler om en institution i Den højere Skole, hvor Lederguruen har taget magten og hvor Moderniserings-og Forbedringsstyrelsen bestemmer mere og mere i samfundet. Den er just udkommet.

Afslutningsvis: Der er intet nyt i at nogle vil kaste vrag på almindelig solid viden og erhvervelse af færdigheder. Og på det klassiske videns-og dannelsesbegreb. Men med kompetencebegrebsideologien og innovationshysteriet har karlsmarterne bare fået deres gallionsfigurer! It is as simple as that!

Nu har man fastholdelsesinspektorer, der med lassoer skal forhindre de læringshadende i at forlade systemet (taxameterstyring) og man har også fået innovationsinspektorer, der skal give kejseren Nye Klæder på!

Mens dette foregår i den europæiske nedgangskultur ligger en stor, gammel kulturnation og venter på at overtage føringen lige om hjørnet, og det er Kina.

I Kina diskuterer man ikke, hvor LIDT man kan nøjes med at vide! I Kina anstregner man sig altid for at kunne lidt MERE.

Derfor vinder de på langt sigt. Og tillykke med det, siger den gamle sportsmand: Må den bedste vinde!

O tempora, o mores!

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.