Nyhed

Prisvinder: Det skal helst være sjovt

I Martin Frøhling Jensens fysiktimer er der softice fremstillet med flydende kvælstof og bordtennisbolde, der eksploderer. Den 41-årige gymnasielærer modtog i går H.C. Ørsted Medaljen.

15. november 2016 af Tina Rasmussen
Martin Frøhling Jensen, der underviser i fysik og matematik på Næstved Gymnasium og HF, modtog i går H.C. Ørsted Medaljen i bronze. Den gives for "mangeårig fremragende formidling af eksakt naturvidenskab". Foto: Jacob Nielsen.

På den ene side er han superglad og stolt over anerkendelsen. På den anden side kan han ikke helt forstå det.

”Jeg synes jo bare, at jeg passer mit arbejde og gør det, som mange andre lærere gør. Så jeg skal lige vænne mig til det,” lyder det fra Martin Frøhling Jensen, der underviser i fysik og matematik på Næstved Gymnasium og HF.

”Men det er virkelig rart at vide, at der er nogle, der synes, at det, man gør, er godt.”

I går fik han overrakt H.C. Ørsted Medaljen i bronze ved et arrangement på Geologisk Museum i København. Prisen gives for ”mangeårig fremragende formidling af naturvidenskab".

”Rokker ved fordomme”
Det er ledelsen på Næstved Gymnasium og HF, der har indstillet Martin Frøhling Jensen til prisen. I skolens indstilling står der blandt andet, at han er en ”utrolig inspirator for sine elever”, og at han ”på allerbedste vis rokker ved de forestillinger/fordomme, som nogle har af den fjerne naturvidenskabsmand i hvid kittel”.

Ordene fra ledelsen er suppleret med udtalelser fra Martin Frøhling Jensens elever, som blandt andet roser ham for at være en ”vidensgud, der gør skole til en leg” og for at ”sætte teorierne i sjove og anderledes pespektiver”.

Inspireret af sin egen lærer
Når Martin Frøhling Jensen skal give sit eget bud på, hvorfor eleverne er begejstrede for hans undervisning, peger han på sine ”lidt uortodokse forsøg” med bordtennisbolde, der eksploderer, barbiedukker, der bungeejumper, og softice lavet med flydende kvælstof.

”Det skal helst være sjovt. Det kan det ikke altid være, for selvfølgelig er der også kernestof, der skal på plads, og beregninger, der skal laves. Men når muligheden er der, så skal det være lidt sjovt,” siger Martin Frøhling Jensen.

Sådan har hans tilgang været, siden han begyndte som gymnasielærer. Inspirationen kommer blandt fra hans egen fysiklærer på Tønder Gymnasium tilbage i starten af 1990’erne.

”Han kunne formidle stoffet på en måde, så det blev vedkommende. Han var en sjov person, og hans timer var sjove, fordi der som regel skete noget, der fangede en,” fortæller Martin Frøhling Jensen og fortsætter:

”Han tændte en gnist i mig og har haft en enorm indflydelse på, hvor jeg er endt. En del af det, jeg gør i min undervisning, har helt klart sit udspring i det, jeg oplevede dengang.”

Ind ad bagdøren
En del af de lidt alternative forsøg har han taget med sig fra sin tid som ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han og en håndfuld andre studerende rejste rundt med et science-show til folkeskoler og gymnasier. Og nye eksperimenter kommer hele tiden til.

Men også helt almindelige fysikforsøg kan vinkles, så de bliver mere tilgængelige for eleverne, påpeger Martin Frøhling Jensen.

”I naturvidenskabeligt grundforløb skal eleverne for eksempel have varmelære. Men det bliver lynhurtigt kedeligt, hvis man tager udgangspunkt i et oliefyr, som ingen elever har et forhold til. I stedet ser vi på, hvad der sker i kroppen. Så kan man snige varmelære ind ad bagvejen som et værktøj til at forstå nogle af de ting, der foregår i kroppen.”

Bare selve formuleringen af en opgave kan gøre en forskel, forklarer han.

”For eleverne er der stor forskel på, om de skal regne på en mand, der bærer kartofler op ad en trappe, eller om man siger: Her er der en elev, der skammer sig over sin ringe aflevering og hopper ud fra et hustag. Kernen er den samme, men indpakningen er forskellig, og den betyder bare rigtig meget,” siger Martin Frøhling Jensen.

Nogle skal lave fremtidens Novo
For ham har det været en vellykket fysiktime, når han kan se på eleverne, at de har fået en aha-oplevelse, fordi der pludselig er noget, de forstår.  

”Det er forskelligt fra elev til elev, hvad der skal til. Det gælder om at se og ramme hver enkelt lige dér, hvor de er,” siger Martin Frøhling Jensen.

Flere af hans elever har efter gymnasiet søgt ind på en naturvidenskabelig videregående uddannelse.

At han har formået at smitte elever med sin begejstring for naturvidenskab, er det, der glæder den prisvindende lærer allermest.

”Selvfølgelig vil jeg gerne have, at de klarer sig godt til eksamen, men det flytter jo ikke rigtigt noget på sigt. Det vigtigste er, at flere bagefter vælger at gå en naturvidenskabelig vej. Vi har brug for nogle, der laver fremtidens Novo,” siger han.

Slaget skal slås i folkeskolen
At Martin Frøhling Jensen brænder for naturvidenskab, har også de ældste folkeskoleelever i lokalområdet fået at mærke. I flere år har han været drivkraften i gymnasiets samarbejde med folkeskolerne i forhold til de naturvidenskabelige fag og sørget for, at særligt interesserede elever kan få undervisning på gymnasialt niveau og komme på science-camps.

Indsatsen kan mærkes på gymnasiet, hvor der er sket en stigning i antallet af elever, der vælger en naturvidenskabelig studieretning.

Martin Frøling er ikke i tvivl om, at slaget allerede skal slås i folkeskolen, hvis man skal have flere unge til at tage en videregående uddannelse indenfor det naturvidenskabelige felt. Men det ser ikke for godt ud, synes han.

”Flere undersøgelser dokumenterer, at det især er i 7.-9. klasse, at eleverne mister interessen. Hvis de ikke her oplever inspirerende undervisning, så får de opfattelsen af, at naturfag er kedeligt, irrelevant og svært. Og det er desværre den holdning, man i dag møder hos mange 1.g’ere,” siger Martin Frøhling Jensen.

Martin Frøhling Jensen

  • Har undervist i fysik og kemi på Næstved Gymnasium og HF siden 2009.
  • Er cand.scient. fra Aarhus Universitet i 2001 og har en ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet i 2004.
  • Ansat på Teknologisk Institut 2001-2009.
  • Underviste på Skive Tekniske Gymnasium, mens han skrev speciale og var ph.d.-studerende.

 

H.C. Ørsted Medaljen

  • H.C. Ørsted Medaljen uddeles af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, som H.C. Ørsted selv stiftede i 1824.
  • Medaljen uddeles hvert år i guld, sølv og bronze.
  • For at modtage guldmedaljen skal der være tale om "forskning i verdensklasse". Sølvmedaljen gives for "fremragende skriftlig formidling af eksakt naturvidenskab til bredere kredse gennem en længere årrække", mens bronzemedaljen gives for "mangeårig fremragende formidling af eksakt naturvidenskab til bredere kredse på anden vis end skriftligt".

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.