Nyhed

Presset stiger på de stille piger

Sociale medier og et stort fokus på at præstere presser de stille piger, advarer ungdomsforsker. I Aarhus har de startet et projekt for at hjælpe de pressede piger.

28. oktober 2014 af Malene Romme-Mølby
Arkivfoto
Shutterstock

Der er så meget fokus på at præstere i ungdomslivet, at det kan være svært at være den stille type, fortæller ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet.

Det kan de nikke genkendende til på Aarhus Katedralskole. Sidste år tog lærerne Mette Louise Graah Rasmussen, Marianne Benoni Jørgensen og en kollega initiativ til et projekt for at få de stille piger til at sige mere i timerne.

I længere tid havde lærerne nemlig noteret sig, hvordan de gang på gang måtte sige til de stille, perfektionistiske piger, at de skulle sige mere i timerne.
For pigernes tavse tilstedeværelse i timerne stod i skærende kontrast til deres mange skriftlige afleveringer.

”Man kan let komme til at overse de stille piger, for der er ingen problemer med dem: De laver altid deres ting, er ikke fraværende og skaber aldrig uro,” siger Mette Louise Graah Rasmussen, der underviser i historie og religion.

Projektet på Aarhus Katedralskole gik ud på at hjælpe de stille, perfektionistiske piger til at arbejde med sig selv, så de blev mere trygge ved at sige noget i timerne.

Læs: Når klasseværelset giver angst

Fare for at piger bukker under
Det blev hurtigt tydeligt for lærerne i Aarhus, at mange af pigerne fik det dårligt bare ved tanken om at skulle sige noget i klassen.  

“Kommentaren om, at de skal sige lidt mere i timerne, er helt indholdsløs for pigerne, for de har hørt det siden folkeskolen. Men de kan ikke bare tage sig sammen og kommentaren bidrager til, at de føler sig endnu mere pressede,” fortæller Mette Louise Graah Rasmussen.   

“Vi risikerer, at pigerne bukker under for presset, hvis vi ikke hjælper dem,” siger studievejleder Marianne Benoni Jørgensen og tilføjer:

“Som studievejleder kan jeg se, at problemet er stigende.”

Stress og mistrivsel
Flere og flere unge er nervøse og stressede, viser de nyeste tal fra rapporten Børn og unges mentale helbred, der er lavet af Vidensråd for forebyggelse.
26 procent af 16-24-årige kvinder føler sig ofte eller meget ofte nervøse og stressede. Der er dobbelt så mange unge kvinder, der føler sig stressede nu end for bare 10 år siden.
Af drengene følte 11 procent af de 16-24-årige sig ofte eller meget ofte stressede.  

Desuden viser rapporten, at 27 procent af pigerne ofte er kede af det mod kun 11 procent af drengene.

Rapporten afdækker ikke årsager til mistrivslen, men eksperter peger på voksende krav som en årsag.

Man skal præstere
At pigerne føler sig så pressede, kan blandt andet skyldes, at de oplever, at samfundet stiller store krav til dem om at præstere på alle fronter både i karrieren, netværket og personligt, fortæller Jens Christian Nielsen.

“Der er så stort fokus på at præstere. Det har sat sig tungt i hovedet på pigerne, at man selv skal skabe sig et godt liv - og det gør man ved at gøre det godt i skolen og at få en god uddannelse,” siger Jens Christian Nielsen.

Fejl hænger ved
Et andet press skabes af medie- og fællesskabkulturen, påpeger ungdomsforskeren.

“Der er en generel frygt for at blive hængt ud og lave fejl blandt ungdommen, og det bliver understøttet af de sociale medier, siger Jens Christian Nielsen og uddyber:

“Hvis man laver en fejl, hænger den længere tid ved én, og der er en risiko for, at fejlen kommer bredt ud via de sociale medier.”

De tror, jeg er dum
Frygten for at begå fejl var også et gennemgående træk hos de stille, perfektionistiske piger, oplevede lærerne på Aarhus Katedralskole.

“Det er ikke alle de stille piger, som stræber efter 12-taller. Men fælles for dem er, at de er bange for at fejle. Dem er der nok i hvert fald et par stykker af i hver klasse,” fortæller Mette Louise Graah Rasmussen.

Sådan var det også for Cecilie Ryberg, der går i 2.g på Aarhus Katedralskole, og som var med i projektet.

“Jeg frygtede, at hvis jeg sagde noget forkert, ville klassekammeraterne grine og bagtale mig. Læreren og klassekammeraterne ville så tro, at jeg var dum,” fortæller Cecilie Ryberg.

Man lærer af fejl
Jens Christian Nielsen har været involveret i flere forskningsprojekter, hvor han også har noteret sig, at især pigerne er bange for at fejle.

“Det skaber et hårdt pres, når de unge ikke tillader sig selv at begå fejl. Det er samtidig også et problem, fordi man faktisk ofte lærer noget af ens fejl,” siger han.

Drenge- og pigekultur
Jens Christian Nielsen mener, at der kan være flere grunde til, at presset rammer pigerne hårdere end drengene. En af grundene kan ligge i opdragelsen og kulturen omkring drenge og piger.

“I pigeverdenen er der nok stadig meget fokus på, at man skal lave sine lektier og være god i skolen, og i deres gruppesammenhæng ses det som gode egenskaber. Hvor der måske hos drengene er lidt mere plads til, at man ikke laver sine lektier hver gang, og at man kan få prestige på andre måder,” siger Jens Christian Nielsen.

Kræver ekstra ressourcer
Indimellem kan der også være tale om, at de unge kommer ind i en ond cirkel i forhold til at være stille.

“Hvis en pige først én gang har fået prædikatet som den stille pige, kan det godt virke selvforstærkende, så hun tror, at hun blot må acceptere at være den type,” siger Jens Christian Nielsen og fortsætter:  

“Det er derfor vigtigt, at lærerne er opmærksomme på problemet på uddannelsesinstitutionerne og snakker med de unge.”

Studievejleder Marianne Benoni Jørgensen synes, at det kan være svært at hjælpe de stille, perfektionistiske piger, når de møder dem i klassen eller i studievejledningen.

“Det kræver ekstra ressourcer og et projekt som vores, for at det skal kunne rykke noget for eleverne,” siger Marianne Benoni Jørgensen og tilføjer:

“Jeg kan godt frygte, at vi vil se flere pressede piger i fremtiden. Men heldigvis er flere skoler ved at få øjnene op for, hvor problematisk det er.”

Børn og unges mentale helbred

  • De unge er mere stressede, deprimerede og utilfredse end for 20 år siden.
  • Begge køn er mere stressede, deprimerede og mindre tilfredse med livet
  • Værst er det gået for pigerne, hvor andelen, der ofte føler sig stressede, er steget fra 14 procent i 2005 til 26 procent i 2013.
  • Dobbelt så mange unge kvinder er stressede end for bare 10 år siden.
  • 27 procent af pigerne er ofte kede af det mod 11 procent af drengene.

Konklusioner fra rapporten Børn og unges mentale helbred af Vidensråd for forebyggelse.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.