Nyhed

Prøver med 24 timers forberedelse er ikke socialt skævvridende

Mange frygtede, at de mundtlige eksamener med et døgns forberedelse ville gavne elever fra hjem med højt uddannelsesniveau og derved også ramme elever fra uddannelsesfremmede hjem. Men nu viser ny undersøgelse, at prøveformen ikke påvirker elevers præstation.

9. januar 2014 af Malene Romme-Mølby
Arkivfoto
Shutterstock

Den 24 timers mundtlige prøve er længe blevet kritiseret for at give elever fra hjem med højt uddannelsesniveau flere fordele end elever fra uddannelsesfremmede hjem.
Man frygtede, at eleverne fra uddannelsesfremmede hjem ikke ville kunne søge hjælp og vejledning hos familie og venner i samme grad som elever fra hjem med højt uddannelsesniveau.

Men den påstand skyder en undersøgelse nu en hvid pil efter. Prøveformen påvirker nemlig ikke elevernes præstation, lyder vurderingen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har undersøgt prøveformen for Undervisningsministeriet.

Forberedelse ændrer ikke resultatet
Undersøgelsen bekræfter, at elever fra uddannelsesfremmede hjem generelt klarer sig dårligere i prøverne i de gymnasiale uddannelser end elever fra hjem med højt uddannelsesniveau.

“Social baggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig i gymnasiet. Men der er imidlertid ikke nogen entydige eller signifikante indikationer af, at dette mønster styrkes eller svækkes ved brugen af prøveformer med 24 timers forberedelse,” konkluderer EVA.

Større lighed i hhx
Der er dog enkelte tilfælde, hvor eksamensformen måske kan have en indvirkning.
I samtidshistorie på hhx ser det ud til, at der er mindre afstand mellem den mest uddannelsesfremmede socialgruppe og den mindst uddannelsesfremmede socialgruppe, når prøven gennemføres med 24 timers forberedelse sammenlignet med en traditionel prøve.

Skel i stx
Omvendt ser det ud som om, der er større afstand mellem stx-elever i den mest uddannelsesfremmede socialgruppe og den mindst uddannelsesfremmede socialgruppe, når de er oppe i historie A, hvor prøven er med 24 timers forberedelse, end når de er oppe i dansk A, hvor prøven har traditionel kort forberedelse.
Man har været nødt til at sammenligne de forskellige prøveformer på to fag i stx, da der kun er prøvevalgfrihed i fag, som ikke har en statistisk set tilstrækkelig stor volumen til at gennemføre analyserne, skriver EVA.

Forskelle ikke signifikante
“De nævnte nuancer er ikke signifikante, men tæt på. Da de peger i hver sin retning, giver de dog ikke anledning til at tro, at der generelt er en effekt af prøveformen i kombination med gruppernes præstationer,” konkluderer EVA.

EVA har analyseret karaktererne ved sommereksamen 2013 i prøver med 24 timers forberedelse i fem fag: engelsk A og samtidshistorie B på hhx, historie A og naturgeografi B på stx og samfundsfag B på hf.

Større social skævhed
Sidst år viste en anden undersøgelse fra EVA, at der er sket en større social skævhed i årskaraktererne, siden gymnasiereformen blev indført. Gymnasieskolen.dk skrev om, hvordan forskellen på karaktergennemsnittet er blevet større mellem de øverste og nederste sociale grupper i gymnasiet. De bedste elever får nu endnu bedre karakterer

Prøveformen med 24 timers forberedelse uden for skolen blev indført i en række mundtlige prøvefag i forbindelse med gymnasiereformen i 2005.

Kommentarer

tor, 09/01/2014 - 20:34
Thorkil Jacobsen
Lektor
Midtfyns Gymnasium

Som en, der flere gange har argumenteret imod 24-timers eksamen, føler jeg mig beæret over, at argumenterne har været med til at sætte EVA i arbejde. Men jeg synes, at EVAs fortolkning kan problematiseres. Jeg har kun forholdt mig til historieeksamen på STX, for jeg kender ikke samtidshistorie på hhx. Ser vi på historie A på stx, kunne konklusionerne også lyde:

Den sociale arv kommer massivt og signifikant til udtryk ved eksamen. Arven er endnu tydeligere ved 24 timers eksamen i historie end ved traditionel eksamen i dansk, og den vokser med faldende akademisk baggrund hos forældrene. Forskellen på de to eksamensformer er tæt på at være signifikant.

Lad det nu være! Undersøgelsen dokumenterer endnu engang, at den sociale arv er skræmmende tydelig. 24 timers eksamen giver en enestående mulighed for at kompensere for denne arv. Man kan nemlig tilbyde hjælp på skolen til dem, der ikke kan få hjælp derhjemme, ligesom vi gør ved udarbejdelsen af SRPopgaverne. Derved ville elever fra ikke-akademiske hjem blive stillet (mere) lige med deres kammarater med akademisk baggrund. Jeg har svært ved at forstå, at nogen kan synes, at det er en dårlig idé at stille eleverne lige ved eksamen. Derfor denne opfordring:

Gør det tilladt for skolerne at tilbyde hjælp til dem, der ikke kan få hjælp hjemme.

tor, 09/01/2014 - 22:53
Klaus Andersen
Adjunkt
Silkeborg Gymnasium

Jeg har ikke en klar fornemmelse af den sociale arvs betydning for elevernes præstation ved de forskellige eksamensformer. Jeg synes dog derimod, at man burde afskaffe 24 timers eksamensformen af en helt anden grund: Det er alt alt for nemt for eleverne at bestå eksamen med en middel karakter med et minimum af forberedelse. Langt de fleste kan uden problemer læse op på eksamensspørgsmålet samt perspektiverende litteratur på de 24 timer, og kan derfor uden problemer vælge ikke at læse op på pensum inden trækning. Det afspejler ikke den virkelighed, som eleverne vil møde på mange af de videregående uddannelser, hvilket jeg synes, er et stort problem.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.