Nyhed

Politikere uenige om 24-timers eksamen

Antallet af 24-timers eksamener er kraftigt reduceret i udkastene til læreplanerne. Men politikerne er ikke enige på det område, og reduktionen kan derfor ende mindre drastisk.

10. marts 2017 af Johan Rasmussen
Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag gymnasiereformen. I løbet af foråret skal partierne også blive enige om læreplanerne i forbindelse med reformen.

Langt færre af fremtidens gymnasieelever vil sidde og forberede sig i 24 timer til eksamen.

Det har partierne bag gymnasiereformen længe været enige om.

Men spørgsmålet om, hvor få elever som skal op til 24-timers eksamen i fremtidens gymnasium, er stadig åbent.

Politikerne bag gymnasiereformen er nemlig uenige om omfanget af 24-timers eksamener i gymnasiet.

I regeringens udkast til læreplanerne, som nu er i høring, er 24-timers eksamen groft sagt blevet reduceret til en eksotisk størrelse, som ganske få elever vil møde i gymnasiet. Det gælder for eksempel, hvis de vælger valgfaget innovation B, eller hvis de skal til eksamen i idræt.

SF: Skåret for kraftigt
Undervisningsordfører for SF Jacob Mark mener, at regeringen har skåret for kraftigt ind til benet i forhold til 24-timers eksamen.

“Vi er enige i, at vi skal have færre 24-timers eksamener, men her er regeringen gået for langt. Der er risiko for, at vi mister nogle gode eksamener for eksempel i samfundsfag,” siger Jacob Mark.

Han opfordrer nu alle høringsparter og specielt de faglige foreninger til at argumentere for eller imod 24-timers eksamen i den høringsfase, som udløber den 27. marts.

“Jeg vil gerne have flere input og feedback for at blive klogere, før jeg melder noget endeligt ud,” siger Jacob Mark.

Da læreplanerne er en del af forliget om reformen, skal politikerne i forligskredsen blive enige om antallet af 24-timers eksamener, og dermed er der lagt op til reelle politiske forhandlinger om det spørgsmål, inden der endeligt slås en sløjfe på hele gymnasiereformen.

DF: Dårligt for indlæringen
Hvis man spørger Marie Krarup, Dansk Folkepartis gymnasieordfører, om 24-timers eksamen, så kan det godt tyde på, at forhandlingerne ikke går glat igennem.

“Det er fint, at vi får reduceret 24-timers eksamener som i regeringens udkast. 24-timers eksamen giver dårlig indlæring, fordi den ikke lægger op til, at eleverne læser i løbet af året. Eleverne mener, de kan læse op på eksamensspørgsmålet i løbet af 24 timer,” siger Marie Krarup.

Hun siger dog, at 24-timers eksamen kan give mening i for eksempel idræt, mens hun ønsker det afskaffet i for eksempel historie.

Regering følger ikke anbefaling
I arbejdet med læreplanerne har Undervisningsministeriet nedsat en række læreplansgrupper. Flere af disse grupper - for eksempel for historie og samfundsfag - endte med at anbefale 24-timers eksamen, men disse anbefalinger er dog ikke taget med i udkastene, som er sendt i høring.

Læs: Lærere: Forkert at afskaffe 24-timers eksamen

I brevet til høringsparterne fra Undervisningsministeriet står der dog, at parterne “opfordres særligt til at overveje dette.”

Radikale Venstre mener, at politikerne skal lytte til læreplansgrupperne, de faglige foreninger og lærerne.

“Dér hvor lærerne selv siger, det er godt med prøverne blandt andet i historie og samfundsfag, er det da helt oplagt, at vi holder fast i det,” skriver partiets ordfører for ungdomsuddannelser, Lotte Rod, til gymnasieskolen.dk

Venstres ordfører for ungdomsuddannelser, Anni Matthiesen, skriver, at Venstre afventer høringssvarene, inden partiet tager endelige stilling til spørgsmålet om 24-timers eksamen.

Kommentarer

fre, 10/03/2017 - 15:50
Christina Donskov
Gymnasielærer
Nærum Gymnasium

Man bør absolut fastholde 24-timers prøven i historie, andet er fuldstændig grotesk. 24-timers forberedelse med et opgavesæt bestående af materiale til et af de gennemgåede forløb giver absolut mest mening, da denne prøveform understøtter den måde, som eleverne arbejder med historie på i hverdagen. At minimere forberedelsestiden til 90 min. vil gøre selve eksamination langt mere overfladisk, da eleverne ikke har nok forberedelsestid til at nå det niveau, som der kræves af et A-niveau fag.

Udkastet til en ny prøveform degraderer decideret faget.

 

Christina Donskov

fre, 10/03/2017 - 21:40
Stig Wørmer
lektor
storstr.vuc

Christina Donskov!

Jeg har mangeårig erfaring med 24-timers - forberedelsesopgaven i historie i gymnasiet.

Tidligere var der en tre-timers prøve (også med bilag). Det fungerede glimrende. Ingen af de privilligerede akademikerbørn kunne få hjælp hjemmefra. Alle var stillet lige. Eleverne sagde, at det godt nok var lidt hårdt, men at det var fair. Her var ingen fusk mulig. Nu må vi se at få benene plantet på jorden igen! Jeg havde som censor den oplevelse, at mange brugte 10 minutter på at lire overskrifter af. Dernæst var der 10 minutters mere-eller-mindre diskussion af stoffet...og så var tiden gået. Med lidt smartness og eksamenshjælp fik de privilligerede en acceptabel karakter i historie. En bekendt af undertegnede havde et bijob som "manuduktør" til bl.a. studentereksamen i historie. Tilfældigvis viste det sig efter en eksamen, at han havde haft en elev som han manuducerede til 24-timers opgaven fra det gymnasium, hvor jeg var censor. Jeg kunne på beskrivelsen af situationen udner vores snak flere uger efter eksamen rent faktisk genkende eleven på præstationen, men sjeg havde glemt navnet - og jeg huskede at denne talte i overskrifter.

Jeg fornemmede at der ikke var s å megen realviden bag ordene! Men tiden gik og vedkommende fik et 7-tal, såvidt jeg husker.

En student berettede i en avis at han ikke havde læst ret meget historie i de tre år, han havde faget i gymnasiet. Det var lissom ikke så spændende et fag. Uheldigvis blev det trukket ud og han skulle til eksamen i det. det fremgik af avisreportagen at han faktisk intet havde lavet i de tre år. et indrømmede han selv. Forældrene i denne nordlige omegnskommune betalte 1200,- for tre timers manuduktion i de 6-7 større og mindre tekster, som spørgsmålet omfattede og vupti! så var 7-tallet hjemme.

Retfærdighed? Har i dag gennemgået en klassiker i faget dansk:  Georg Brandes "Hovedstrømninger..." (det er jo helt yt mand, det er jo totalt præmodernistisk!). Brandes taler om, at der findes en vis naivitet i den danske folkekarakter. Den lader vi lige stå og tænker på vores dejlige Lilleputland, hvor det ene kan være lige så godt som det andet og hvor Middelmådighed er norm og hvor almindeligt gældende internationale undervisnings-og eksamennormer er til grin for den højere gymnasiale (danske, meget danske!) forsøgspædagogik!

Nej til 24-timers-opgaven i historie! Genindfør 3-timers opgave, som var retfærdig og nedlæg alle eksamensformer, der favoriserer Den Politiske Klasse og dens yngel!

søn, 12/03/2017 - 12:11
joergen.lassen1...
Lektor
Sct. Knuds gymnasium og formand for FALS

Lad 24-timers eksamensformen bestå.

Gymnasiereformen er vedtaget, men endnu mangler forligspartierne at enes om visse detaljer herunder eksamensformen i samfundsfag på A og B niveau. Det har været et politisk ønske hos forhandlerne at nedbringe antallet af eksaminer med 24 timers forberedelsestid. Kritikken af 24 timers eksamen er faldet på to områder. Den ene har gået på at elever med en akademisk familiebaggrund har mulighed for at involvere forældre/søskende i eksamensforberedelserne mens elever fra gymnasiefremmede hjem ikke har denne mulighed. Dette skulle angivelig være en medvirkende årsag til karaktergabet mellem de to socioøkonomiske grupper af elever. Den anden kritik har gået på at der på landsplan er næsten en karakter i forskel mellem den mundtlige årskarakter og eksamenskarakteren, til forskel fra skriftlig samfundsfag hvor der næsten er sammenfald. Til sammenligning kan man kaste et blik på mundtlig matematikeksamen hvor opgaverne er offentlig tilgængelige for eleverne gerne ved årets start. Forældre, søstre og brødre onkler og andre kan altså hjælpe den enkelte elev med de ca 15-20 eksamensspørgsmål. Alligevel ligger gennemsnittet for mundtlig matematik under årskarakteren. Det tyder ikke på nogen direkte sammenhæng mellem potentiel hjælp hjemmefra og karaktergennemsnit.

Eksamen er vigtig. Det er strukturerende for undervisningen. Det er derfor skadeligt når man vil ændre en velfungerende eksamensform på grundlag af enkeltstående eksempler på uhensigtsmæssigheder. Vi må pointere at påstanden om omfattende forældreinvolveringen reelt er en udokumenteret påstand, der bygger på myter og enkeltstående eksempler. Erfaringen fra lærerside er, at når eleven skal sætte sig ind i det ret omfattende ekstemporal materiale så er evt. velment forældrehjælp mere til skade end gavn, fordi det forstyrrer og forvirrer. Det er kun eleven der kender de præcise problemstillinger, som undervisningen har været vinklet i. Som positivt bidrag kan forældreinvolvering dreje sig om at læse korrektur på en synopsis og/eller være tilskuer når den kommende eksaminand træner sit oplæg. Det kan man også bruge jævnaldrene kammerater til.

En af grundene til at vi skal beholde 24 timers eksamen i samfundsfag er, at vi gerne vil stille eleverne mest mulig ens. Årskaraktererne afspejler det, som eleverne har stået for i klasselokalet. I klasser med op til 31 - 32 elever per hold har den gruppe af elever, vi i dag må kalde de stille elever, udfordringer med at få markeret sig tilstrækkeligt i hverdagen, selv om de faktisk møder velforberedte. En gruppe af disse stille elever får ikke den årskarakter de i virkeligheden burde have. En anden elevgruppe er dem, der ud over lektier også skal nå sport, fritidsarbejde og venner. Giver man disse, som regel velbegavede unge mennesker, 24 timer til at reflektere og koncentrere sig om et stofområde og de ellers har fulgt ordentlig med i undervisningen, lykkes de tit med at gøre det godt.. Det er forklaringen for at vi ser forskelle imellem årskarakter og mundtlig eksamenskarakter.

Men hvorfor er 24-timers prøven bedre end den klassiske her og nu eksamen i samfundsfag? Lad os dvæle ved 24-timers prøven. Eksamen efter den metode foregår ved at eleven trækker et ukendt materialesæt der refererer til et tidligere gennemgået tema. I samfundsfag består det af 12-15 sider, primært tekster og statistikker. Det udleveres 24 timer inden eksamen foregår. Der er ingen opgaveformulering hæftet til materialet og eleven skal selv udarbejde en så kaldt synopsis. Den skal indeholde en problemformulering og en række problematiseringer af det udleverede materiale. Synopsen skal så præsenteres i de første 10 min af den 30 min lange prøve, der efterfølgende er en diskussion og analyse af materialet og det tematiske emne. Eksamensformen tester eleverne i deres evne til at problematisere et samfundsfagligt område og dets fænomener. Den viser hvorvidt de selvstændigt er i stand til at behandle et stort stofområde på et fagligt højt niveau. Det stiller krav til selvstændighed og et højt fagligt niveau hos eleverne.

Samfundsfagslærerne har bl.a på de såkaldte FIP-møder understreget at de ønsker at fortsætte med 24 timersprøven. For det første fordi prøveformen bedst afspejler det, som vi arbejder med i det daglige. Gymnasieeleverne får en lektie for i et materiale fx en lærebog, avisartikler, fjernsynsudsendelse o.lign. Når lektionen afholdes arbejdes der så med aspekter og perspektiver i forhold til indholdet af lektien. Indholdet af undervisningen drejer sig altså ikke kun om at eleverne skal kunne huske og reproducere lektiens indhold, men i høj grad at de skal kunne bruge indholdet til at foretage analyser i form af undersøgelser og diskussioner. De unge udfordres altså på selvstændige refleksioner. Dette niveau af faglighed kan man langt bedre teste i forbindelse med en 24-timers eksamen, hvorimod en klassisk her og nu eksamen i langt højere grad fokuserer på paratviden. Den videntype som fortalerne for ”her og nu” eksamen efterlyser, finder allerede sted i den skriftlige eksamensform i samfundsfag, og har gjort det i mange, mange år.

Jørgen Lassen , Linda Pedersen, Lad 24-timers eksamensformen bestå.

Gymnasiereformen er vedtaget, men endnu mangler forligspartierne at enes om visse detaljer herunder eksamensformen i samfundsfag på A og B niveau. Det har været et politisk ønske hos forhandlerne at nedbringe antallet af eksaminer med 24 timers forberedelsestid. Kritikken af 24 timers eksamen er faldet på to områder. Den ene har gået på at elever med en akademisk familiebaggrund har mulighed for at involvere forældre/søskende i eksamensforberedelserne mens elever fra gymnasiefremmede hjem ikke har denne mulighed. Dette skulle angivelig være en medvirkende årsag til karaktergabet mellem de to socioøkonomiske grupper af elever. Den anden kritik har gået på at der på landsplan er næsten en karakter i forskel mellem den mundtlige årskarakter og eksamenskarakteren, til forskel fra skriftlig samfundsfag hvor der næsten er sammenfald. Til sammenligning kan man kaste et blik på mundtlig matematikeksamen hvor opgaverne er offentlig tilgængelige for eleverne gerne ved årets start. Forældre, søstre og brødre onkler og andre kan altså hjælpe den enkelte elev med de ca 15-20 eksamensspørgsmål. Alligevel ligger gennemsnittet for mundtlig matematik under årskarakteren. Det tyder ikke på nogen direkte sammenhæng mellem potentiel hjælp hjemmefra og karaktergennemsnit.

Eksamen er vigtig. Det er strukturerende for undervisningen. Det er derfor skadeligt når man vil ændre en velfungerende eksamensform på grundlag af enkeltstående eksempler på uhensigtsmæssigheder. Vi må pointere at påstanden om omfattende forældreinvolveringen reelt er en udokumenteret påstand, der bygger på myter og enkeltstående eksempler, som nogen journalister har fundet ved en vilkårlig spørgen rundt i den Nordsjællandske vennekreds. Erfaringen fra lærerside er, at når eleven skal sætte sig ind i det ret omfattende ekstemporal materiale så er evt. velment forældrehjælp mere til skade end gavn, fordi det forstyrrer og forvirrer. Det er kun eleven der kender de præcise problemstillinger, som undervisningen har været vinklet i. Som positivt bidrag kan forældreinvolvering dreje sig om at læse korrektur på en synopsis og/eller være tilskuer når den kommende eksaminand træner sit oplæg. Det kan man også bruge jævnaldrene kammerater til.

En af grundene til at vi skal beholde 24 timers eksamen i samfundsfag er, at vi gerne vil stille eleverne mest mulig ens. Årskaraktererne afspejler det, som eleverne har stået for i klasselokalet. I klasser med op til 31 - 32 elever per hold har den gruppe af elever, vi i dag må kalde de stille elever, udfordringer med at få markeret sig tilstrækkeligt i hverdagen, selv om de faktisk møder velforberedte. En gruppe af disse stille elever får ikke den årskarakter de i virkeligheden burde have. En anden elevgruppe er dem, der ud over lektier også skal nå sport, fritidsarbejde og venner. Giver man disse, som regel velbegavede unge mennesker, 24 timer til at reflektere og koncentrere sig om et stofområde og de ellers har fulgt ordentlig med i undervisningen, lykkes de tit med at gøre det godt.. Det er forklaringen for at vi ser forskelle imellem årskarakter og mundtlig eksamenskarakter.

Men hvorfor er 24-timers prøven bedre end den klassiske her og nu eksamen i samfundsfag? Lad os dvæle ved 24-timers prøven. Eksamen efter den metode foregår ved at eleven trækker et ukendt materialesæt der refererer til et tidligere gennemgået tema. I samfundsfag består det af 12-15 sider, primært tekster og statistikker. Det udleveres 24 timer inden eksamen foregår. Der er ingen opgaveformulering hæftet til materialet og eleven skal selv udarbejde en så kaldt synopsis. Den skal indeholde en problemformulering og en række problematiseringer af det udleverede materiale. Synopsen skal så præsenteres i de første 10 min af den 30 min lange prøve, der efterfølgende er en diskussion og analyse af materialet og det tematiske emne. Eksamensformen tester eleverne i deres evne til at problematisere et samfundsfagligt område og dets fænomener. Den viser hvorvidt de selvstændigt er i stand til at behandle et stort stofområde på et fagligt højt niveau. Det stiller krav til selvstændighed og et højt fagligt niveau hos eleverne.

Samfundsfagslærerne har bl.a på de såkaldte FIP-møder understreget at de ønsker at fortsætte med 24 timersprøven. For det første fordi prøveformen bedst afspejler det, som vi arbejder med i det daglige. Gymnasieeleverne får en lektie for i et materiale fx en lærebog, avisartikler, fjernsynsudsendelse o.lign. Når lektionen afholdes arbejdes der så med aspekter og perspektiver i forhold til indholdet af lektien. Indholdet af undervisningen drejer sig altså ikke kun om at eleverne skal kunne huske og reproducere lektiens indhold, men i høj grad at de skal kunne bruge indholdet til at foretage analyser i form af undersøgelser og diskussioner. De unge udfordres altså på selvstændige refleksioner. Dette niveau af faglighed kan man langt bedre teste i forbindelse med en 24-timers eksamen, hvorimod en klassisk her og nu eksamen i langt højere grad fokuserer på paratviden. Den videntype som fortalerne for ”her og nu” eksamen efterlyser, finder allerede sted i den skriftlige eksamensform i samfundsfag, og har gjort det i mange, mange år.

Jørgen Lassen og Linda Pedersen. Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS).

tor, 16/03/2017 - 19:01
Rune Harbo Lehmann
Gymnasielærer
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus

Er dette ikke et forum i en fagforening? Bør vi ikke hellere diskuterer, hvilken eksamensform, der er mulig med den tid, vi som lærere har til rådighed? Det er for mig det eneste, for en fagforening, relevante kriterium for, hvilken eksamensform der er bedst. Her taber 24-timers eksamen klart!

lør, 18/03/2017 - 08:49
Thorkil Jacobsen
Lektor
Midtfyns Gymnasium

Jeg mindes også eksamen med 3 timers forberedelse som den bedste eksamensform, vi har haft i historie. Tid til en dybtgående snak, ud fra hvad eleven selv havde med fra undervisningen. Og jeg er tryg ved, at vi kan opnå det samme med halvanden times forberedelse og færre tekser.

Problemet med 24 times forberedelse er indlysende: eleverne stilles helt åbenlyst ikke ens, for nogen kan få hjælp, og andre kan ikke. Jeg har selv haft fornøjelsen af at hjælpe nevøer og niecer rundt om i landet, og jeg er ubeskeden nok til at mene, at jeg har gjort en forskel. Det er ret let at aflæse en kollegas tanker med et kildesæt. Så skal man arbejde med præcis forståelse af teksterne garneret med rammende citater. Den slags kan vi godt lide. Så en historisk problemstilling og hvad teksterne kan sige om den, og til sidst skal man udpege de dele af opgivelserne, det vil være nyttigt at have rede på.

Hvis man som eksaminator kommer ud for en elev, der leverer et godt oplæg, men man er ret sikker på, at det ikke er hans eget, skal man så ikke vurdere det, som eleven har præsteret i eksamenslokalet? Jeg havde for år tilbage en elev, der lavede et godt oplæg, og derefter gik fuldstændig i sort. Vi kunne lade ham bestå, fordi vi vidste, oplægget var hans eget. Havde han haft 24 timer, ville vi være sikre på, at samtalen var det virkelige udtryk for, hvad han kunne, og han ville være dumpet. Ganske uretfærdigt.

Så kære politikere: Lad os få en eksamensform, der tilstræber at stille eleverne lige og ikke giver en fordel til akademikerbørn.

Thorkil Jacobsen
Historielærer
Midtfyns Gymnasium

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.