Nyhed

Plenum er et andet ord for pladder

Møderne i pædagogisk råd er spild af tid. Det mener mange gymnasielærere. Drop de lange dagsordener og diskussionerne i plenum, lyder rådet fra cand.mag. Lene Kobbernagel, som rådgiver gymnasier i at holde meningsfulde møder.

19. september 2012 af Tina Rasmussen

Alle er samlet på lærerværelset. Der er otte punkter på dagsordenen. Dem skal man nå igennem på de to timer, mødet varer. Første punkt: Godkendelse af dagsorden. Andet punkt: Orientering fra ledelsen. Tredje punkt: De nye tal fra timefagfordelingen bliver gennemgået. En enkelt lærer stiller et spørgsmål. Så er der diskussion i plenum. Flere har tændt deres bærbare computere og er begyndt at rette opgaver. En har hevet strikketøjet frem. En anden er faldet i søvn.
Hvis det virker bekendt, er det ikke underligt. For det er sådan, det typisk foregår, når de pædagogiske råd (PR) på landets gymnasier holder møder.
”9 ud af 10 lærere synes, at PR-møder er kedelige og spild af tid,” siger Lene Kobbernagel.
Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og har 17 års undervisnings­erfaring – blandt andet fra Aurehøj Gymnasium.
”Jeg har selv pjækket fra PR-møder, fordi de var ligegyldige,” indrømmer hun.
I dag rådgiver Lene Kobbernagel gymnasier i at holde aktiverende, vedkommende og udbytterige møder. Det kan de nemlig sagtens blive. Ved hjælp af få, enkle værktøjer. Hun undrer sig over, at gymnasierne holder fast i en mødeform, der ikke kun er spild af tid, men også spild af penge.
”Et PR-møde på to timer med 70 lærere koster cirka 34.000 kroner i lønninger. Men det er de færreste lærere og ledere, der tænker sådan og laver det regnestykke,” siger Lene Kobbernagel.  
Når et PR-møde er forholdsvist dyrt, bør der også komme meget bedre resultater ud af det, end der gør i dag, mener hun.  

Intet fokus
Et af problemerne er ifølge Lene Kobbernagel, at der er for mange punkter på dagsordenen og dermed ikke noget fokus. Et godt PR-møde skal kun handle om én væsentlig ting og have en klar titel som for eksempel ’Studieretningsprofilering’ eller ’Hvordan udnytter vi aldersspredningen i lærerkollegiet?’
At dagsordenen ofte er tætpakket, skyldes som regel, at ledelsen insisterer på at bruge PR-møderne til at videregive en masse meddelelser.  
”Lærerne bliver informeret om nogle punkter, som skolens udvalg vil arbejde videre med. Men det er ikke godt nok. For den enkelte lærer er det vigtigt at mærke, at man bliver hørt. Derfor skal man ikke kun forberede en beslutningsproces på PR-møderne, men sætte gang i den,” siger Lene Kobbernagel.  
Det kræver en ledelse, der er villig til at lade møderne blive en del af beslutningsprocessen på skolen. 
”Uden den horisont bliver det en pseudodialogklub,” siger hun.   

De fleste er inaktive
Et andet problem ved den nuværende mødeform er, at stort set al diskussion foregår i plenum. Det fører yderst sjældent til reelle beslutninger og betyder samtidig, at 90 procent af lærerne er inaktive.
I Lene Kobbernagels øjne er plenum et andet ord for pladder.
”Man skal have opløst plenum og erstattet det med dialog på kryds og tværs, så alle stemmer kommer i spil,” siger hun.
For at få alle lærere aktiveret kan man for eksempel bede dem om at diskutere med deres sidemand i tre minutter. Ved samtidig at lade dem løse en specifik opgave, fører diskussionen til et resultat.
”Der er stor forskel på, om man siger: Diskuter, hvad et godt team er. Eller om man siger: Kom med et forslag til et konkret initiativ, der fremmer godt lærersamarbejde,” påpeger Lene Kobbernagel.  
Man kan også lade en lærer interviewe en kollega om noget pædagogisk, der lige nu optager vedkommende, mens alle andre lytter. Og bagefter få en tredje lærer til at fortælle, hvad det inspirerer ham til at gå i gang med. Det kan være en rigtig god måde at starte et møde på, forklarer Lene Kobbernagel.
”Det virker ofte meget inspirerende, når man får direkte adgang til en kollegas tanker,” forklarer hun.
Fordi det er væsentligt for lærerne at mærke, at de bliver hørt, er det vigtigt, at rektor eller en pædagogisk leder, der har deltaget på mødet, får ordet til sidst. De skal fortælle, hvad de tænker om det, de har hørt, og hvordan de vil gå videre med det.
”Normalt er det noget, der sker på Lectio fire uger senere. Men instant feedback fra en leder er rigtig vigtig,” siger hun.

Om Lene Kobbernagel

Cand.mag. i dansk og teatervidenskab fra Købehavns Universitet i 2001. 17 års undervisningserfaring – fra Aurehøj Gymnasium, Københavns Universitet, Statens Teaterskole og en række højskoler. Har blandt andet skrevet bogen Skuespilleren på arbejde. Arbejder i dag som mødefacilitator og rådgiver gymnasier i at holde meningsfulde møder. Læs mere på laerermøder.dk.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.