TEMA

Piger planlægger sig foran drengene

Pigerne planlægger, drengene tager det, som det kommer. Det kan give en kønsmæssig slagside, når de skal have en uddannelse, vurderer ungdomsforsker. Hun frygter, at det vil tynde yderligere ud på de videregående uddannelser.

2. december 2011 af Malene Romme-Mølby

Trods ihærdigt fokus på uddannelse så tager en tredjedel af studenterne ikke en videregående uddannelse. Og værst ser det ud for drengene.

Uanset forældrenes socioøkonomiske status er færre drenge end piger i gang med en uddannelse. 37 procent af drengene er ikke i gang med en videregående uddannelse, tre år efter at de fik studenterhuen på. Tilsvarende er 29 procent af pigerne ikke startet på en videregående uddannelse.

Det er der, ifølge Camilla Hutters, flere årsager til. Hun er lektor og udviklingsleder på Center for Ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet. De har netop færdiggjort rapporten Hvor blev drengene af, der kigger nærmere på uddannelsesvalg efter gymnasiet.

Strukturen i uddannelsessystemet er en af årsagerne til, at knap så mange mænd som kvinder får en uddannelse. Det har især betydning for de drenge, der har et relativt lavt karaktergennemsnit. Pigerne med tilsvarende gennemsnit vælger ofte at tage en mellemlang videregående uddannelse.
"Mange mellemlange videregående uddannelser har ry for at være kvindefag, og derfor er drengene ikke så tilbøjelige til at vælge de samme uddannelser. De oplever derfor ikke, at de har lige så mange muligheder i det videregående uddannelsessystem som pigerne," fortæller Camilla Hutters.

Videreuddannelsesfrekvensen er meget forskellig for de fire gymnasieretninger. Men generelt set er det især pigerne, som er i gang med en videregående uddannelse efter tre år. Drengene fra hf er mest tilbøjelige til ikke at komme i gang med en uddannelse. Størstedelen af de studenter, der ikke er i gang med en uddannelse, er i beskæftigelse. Op mod hver fjerde er startet på en erhvervsuddannelse.

Forskellig strategi
Rapporten viser, at drenge og piger ser forskelligt på arbejdsmarkedet. Derfor lægger de vidt forskellige strategier for dagen. De kvindelige studenters uddannelsesplaner er mere detaljerede og rækker længere ud i fremtiden. De har også oftere en plan B, hvis deres foretrukne uddannelsesplan ikke er mulig at realisere.

Omvendt er der mange af de mandlige studenter, der ikke har planer for, hvad de vil efter gymnasiet, og som har brug for tid til at afklare deres uddannelsesvalg.
"Det er helt tydeligt, at pigerne oplever, at det er nødvendigt og sikrest at tage en uddannelse i forhold til fremtidig jobsikkerhed," siger Camilla Hutters.

Mange piger fortæller i undersøgelsen, at de, inden de bliver 30 år, skal nå at have en uddannelse og samtidig etablere sig både på arbejdsmarkedet og med familie.
"Drengene stresses ikke af familieplanlægning og oplever ikke det samme behov for at langtidsplanlægge. For dem er det vigtigt at kunne tage tingene, som de kommer, og være afklarede, inden de starter på en uddannelse," siger hun.

Hvor pigerne giver udtryk for, at uddannelse er en nødvendighed, så ser mange af drengene det også som en attraktiv jobmulighed at starte i et firma og sidenhen arbejde sig op i hierarkiet eller at blive selvstændig.

Det, synes pigerne, er alt for risikabelt.
"Det er tankevækkende, at drenge og piger grundlæggende læser deres fremtidsmuligheder vidt forskelligt," siger ­Camilla Hutters.

Derfor mener Camilla Hutters også, at det fortsat er vigtigt, at lærerne på de gymnasiale uddannelser gør meget ud af at kvalificere elevernes fremtids- og karriereforestillinger. I mange tilfælde trækker eleverne på det, man kunne kalde kønsstereotype forestillinger om, hvad henholdsvis mænd og kvinder kan.

Der er derfor behov for mere karrierevejledning i gymnasiet og for, at arbejdsmarkedets forhold behandles grundigt i undervisningen.

Kønsmæssig slagside
På ét punkt ser de mandlige og kvindelige studenter ens på uddannelse. De oplever gymnasiet som en nødvendighed for at klare sig på arbejdsmarkedet.
"De er meget enige om, at man som minimum skal have gymnasiet som baggrund for at klare sig i dagens Danmark. På den måde oplever de, at der i praksis er 12 års obligatorisk skolegang," siger Camilla Hutters.

Efter de 12 års skolegang mener størstedelen af studenterne også, at det er tid til en pause. Under 20 procent af studenterne fra stx, hf og hhx starter på en videregående uddannelse direkte efter gymnasiet. Htx-studenter skynder sig i højere grad med at komme i gang med en videregående uddannelse.

24 procent af drengene og 31 procent af pigerne starter lige efter studentereksamen. Der er også forskel på, hvordan de bruger deres sabbatår. De kvindelige studenter har typisk en plan for, hvad de skal lave i pausen, og hvor det skal føre dem hen. Hvorimod de mandlige studenters pauser ofte er perioder uden planlagte aktiviteter.

Camilla Hutters opfordrer til, at man kigger nærmere på tendensen med at holde pause, før man påbegynder uddannelse.
"Mange studenter er skoletrætte. Det skulle man måske tage en snak om på uddannelsesstederne, for hvad handler det i virkeligheden om?" spørger Camilla Hutters.

Hun tænker, at skoletrætheden måske kan skyldes strukturen på de gymnasiale uddannelser. Reformen har gjort sit til at forbedre det, men gymnasiet er, ifølge Camilla Hutters, stadig meget fagopdelt uden forbindelse til praksis. Og der er stadig en hermetisk lukning mellem erhvervsskoler og gymnasier.
"Det er nok især de mandlige studenter, der mangler en konkret kobling fra fagene i gymnasiet til arbejdsmarkedet," siger Camilla Hutters.

Rapporten peger på et behov for at udvikle nye vejledningsformer og tilbud, der i højere grad forholder sig til de måder, piger og drenge tænker og vælger uddannelse på. Hjælp til afklaring, særlige tilbud til dem, der er gået i stå, og vejledning efter behov er nogle af Camilla Hutters bud på at hjælpe de unge videre til en uddannelse.
"Ellers frygter jeg, at det kan få en kønsmæssig slagside, at uddannelsessystemet kræver, at man planlægger langt, når drengene finder ud af det alt for sent," siger Camilla Hutters.

 

Fakta: Hvor går studenterne hen?
- 37 procent af drengene er ikke i gang med en videregående uddannelse, tre år efter at de tog studentereksamen.

- 29 procent af pigerne er ikke startet på en videregående uddannelse tre år efter studentereksamen.

- Langt de fleste, som ikke er i gang med videregående uddannelse et, to eller tre år efter studentereksamen, er beskæftiget. To år efter studentereksamen er to tredjedele af de studenter, der ikke er startet på en videregående uddannelse, i beskæftigelse.

- Næsten hver fjerde student, som ikke er startet på en videre­gående uddannelse, er begyndt på en erhvervsuddannelse. 

- 5 procent af 2006-studenterårgangen, svarende til 1.500 studenter, er hverken i uddannelse eller arbejde to år efter.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.