Kronik

Peer feedback i gymnasiet – fokus på elevernes skriveprocesser

Et nyt spil kan lette skriveprocessen og hjælpe implementeringen af ny skriftlighed i gymnasiet. Kronikørerne beskriver i det følgende spillet og dets potentialer.

Det er ikke længere nogen nyhed, at der med reformen er kommet nye krav til det skriftlige arbejde i gymnasiet. Begrebet ny skriftlighed er efterhånden kendt, og der er kommet et øget fokus på den skriftlige dimension i hele gymnasiets fagrække. På sidste store kursusdag om ny skriftlighed ved Uddannelsesstyrelsen (Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser – hvordan gør vi? den 26. oktober 2011) var der da også bred enighed om, at vi måske stadig har behov for at arbejde med begrebet, men at det nu foregår på et højere og mere konstruktivt plan. Nu skal det ”bare” udføres.
I Gymnasieskolen fra den 24. november 2011 kunne man i artiklen Nye skriftlige krav vinder frem blandt andet læse, at arbejdet med det skriftlige ikke er slået igennem på alle skoler, men at det generelt går fremad. Efter en langsom start ser man flere og flere skoler, hvor man arbejder systematisk med de nye krav, og hvor mange lærere er involveret. Ifølge Ellen Krogh (professor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet), som citeres i artiklen, er det nu tydeligt, at lærerne igen har fået overskud til at tænke didaktisk efter en hård start efter reformen, hvor den skriftlige dimension blev nedprioriteret.
Ét af de steder, hvor mange skoler er kommet rigtig langt, er samarbejdet omkring det skriftlige på tværs af fagene. Ifølge Bente Kristiansen (skrivekonsulent og ph.d. fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet), som også citeres i artiklen, har den største udfordring været at få alle fag til at deltage og at få skabt et fælles sprog at tale om det skriftlige i. De skoler, som har arbejdet bevidst med det, er i dag kommet langt. Den første udfordring ligger nu i at få sat eleverne i centrum, og her bliver feedbackformer og formativ evaluering nok næste skridt, vurderer Bente Kristiansen.
Vi vil gerne tage tråden op ved at pege på potentialet i peer feedback i gymnasieskolen og i den sammenhæng beskrive et konkret redskab, der kan understøtte peer feedback-processen for både elever og lærere. Det er et brætspil, tekstfeedbackspillet, der er udviklet på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. Spillet er udviklet med universitetsstuderende som målgruppe, men det afprøves i øjeblikket på Espergærde Gymnasium og HF over flere forløb, ligesom det også er blevet brugt som et indslag i undervisningen på enkelte andre gymnasier.

Arbejdsform med stort læringspotentiale
Peer feedback er indtil videre ikke særlig udbredt i gymnasieverdenen. At arbejde med peer feedback betyder en anden måde at arbejde med skriveproces på. Metoden går ud på, at man deler sine tekster med andre allerede tidligt i skrivearbejdet, og for mange studerende betyder det, at de kommer tidligere i gang med deres opgaver, end de ellers ville have gjort. De får indblik i andres skriveproces og bliver i det hele taget mere bevidste om arbejdet med tekster. En konkret måde at arbejde med metoden på er, at elever læser hinandens tekster og kommenterer dem (enten mundtligt eller skriftligt) i grupper a 3-4. Formålet er på en gang at forbedre den enkelte tekst, og at de studerende samtidig oparbejder generelle tekstkompetencer og bliver bevidste om skriveprocesser.
Fænomenet er velkendt i en universitetssammenhæng og minder på mange måder om det, der i grundskolen og gymnasiet i en skandinavisk sammenhæng er introduceret af blandt andre Olga Dysthe som elevrespons. Peer feedback og elevrespons er helt centrale arbejdsmetoder inden for den procesorienterede tilgang til skrivepædagogikken, der udspringer af en amerikansk tradition med centrale figurer som Peter Elbow. Metoden indeholder et enormt læringspotentiale, men alle fra Elbow til Dysthe er også enige om, at den i praksis er forbundet med en lang række udfordringer.
Problemerne med peer feedback gør sig gældende på alle uddannelsesniveauer uanset elevernes alder. På Aarhus Universitet er der de sidste ti år afholdt kurser i akademisk skrivning, hvor metoden er blevet brugt som gennemgående arbejdsmetode. Og selv voksne studerende på disse kurser har svært ved metoden, fordi den blandt andet kræver en høj grad af styring og struktur for at lykkes. Det at vise sine ufærdige tekster til andre er for mange forbundet med ubehag og angst for negative kommentarer. Det betyder, at feedbacken ofte bliver forplumret af undskyldninger for teksterne eller diskussioner af feedbacken, hvilket kan betyde, at budskabet i feedbacken får en sekundær position, og at der bliver brugt for meget tid på enkelte tekster frem for andre. Når timen er slut, er det derfor ikke sikkert, gruppen har nået at behandle alle tekster. Centrale fordringer er derfor at skabe tryghed for deltagerne og få struktur på processen. Dysthe taler om, at det er nødvendigt med ”trafikregler” for responsgrupper, og netop denne ide om regler som et middel til at overvinde udfordringerne førte til ideen til at konstruere et brætspil, der strukturerer peer feedback-processen.
Mange både unge og voksne er i dag vant til at spille spil som en social fritidsaktivitet og føler sig derfor trygge i spillesituationen. Samtidig er det en helt naturlig del af det at spille, at der er faste regler, som alle er enige om at overholde. I tekstfeedbackspillet findes for eksempel bødekort, der gives til spillere, som afbryder eller på andre måder overtræder gruppens regler. Det øger trygheden for deltagerne. Yderligere er der sat tid på den enkelte feedback, og alle kan hele tiden følge brikkens placering på spillepladens felter og dermed se, hvor i processen gruppen befinder sig, og hvem der har hvilken rolle hvornår.
Spillet har gennem det sidste år været brugt på en række forskellige fag på Aarhus Universitet på tværs af fakulteter. Erfaringerne viser, at spillet blandt andet kan gøre det lettere for undervisere, der ikke tidligere har arbejdet med metoden, at anvende peer feedback. De studerende har overvejende taget positivt imod spillet og har i flere sammenhænge selv efterspurgt det. Derfor er spillet nu også lagt ud på nettet i en saml selv-version til eksempelvis studiegrupper. Downloadversionen findes på sitet studiemetro, der indeholder en lang række materialer og interaktive øvelser, der har til formål at understøtte studerendes opbygning af studiekompetencer. Ud over spillet findes også supplerende materiale om feedback og skriveprocesser (studiemetro.au.dk, udviklet af Tine Wirenfeldt Jensen, 2002).

Konkret redskab til arbejdet med skriveproces
Hvis man igen vender blikket mod gymnasiet og ny skriftlighed, er der som bekendt kommet et udpræget fokus på proces. Det er rigtig godt for elevernes udbytte af det skriftlige arbejde, men det underprioriteres ofte på grund af praktiske omstændigheder og et tilsyneladende mere presserende behov for at arbejde med produkt, da det er det, eleverne i sidste ende skal vurderes på. Der ligger også et problem i, at det langt hen ad vejen bliver taget for givet, at den enkelte lærer bare uden videre kan skifte fokus fra produkt til proces. At den enkelte lærer med andre ord uden videre besidder kompetencer til at støtte bedst muligt op om elevernes skriveprocesser og elevernes refleksion over samme. Derfor efterspørger mange gymnasielærere konkrete redskaber til at arbejde målrettet med netop skriveprocesser. Og det er ikke kun en udfordring for den enkelte lærer, som ikke tidligere har skullet tænke i skriveprocesser, for eksempel en ikke-humanistisk-uddannet lærer.
Selv garvede dansklærere kan have svært ved pludselig at skulle medtænke elevers skriveprocesser. I en travl og udfordrende hverdag kan det være svært at få gode idéer til at arbejde konkret og målrettet med processen. Der er altså tale om en opbrydning af en indgroet vane med at tillægge produktet meget mere fokus end selve processen. At det er forholdsvist nyt at tænke i proces frem for produkt, kan også mærkes på den bekymring, mange gymnasielærere udtrykker over det eventuelle tidsforbrug, der måtte knytte sig til arbejdet med det processuelle. For mange lærere er det simpelthen et spørgsmål om mangel på tid i en tætpakket hverdag. Hvordan skal man nå at arbejde med proces, når der i sidste ende også er et produkt, man skal vurdere?
Denne bekymring luftes side om side med den frustration, mange lærere har over, at eleverne simpelthen ikke lærer nok af de skriftlige kommentarer, læreren bruger lang tid på at formulere. Det er et meget velkendt fænomen blandt gymnasielærere, at man gang på gang skriver de samme rettelser i margenen – ja, at det i mange tilfælde overhovedet ikke rykker noget at nedfælde sine velmente og pædagogiske kommentarer. Noget kunne tyde på, at den gode gammeldags måde at rette på med rød tusch er ved at være passé. I hvert fald når det sker på et produkt, hvor man ikke har været med inde over processen. Hvis målet var at bibringe eleverne ny indsigt i egen læring og støtte dem i deres skrivning, er det simpelthen ikke nok, at læreren alene forholder sig til et slutprodukt.
Gymnasieelever, som har prøvet tekstfeedbackspillet i gymnasiet, fremhæver peerelementet som en fordel. Som en elev sagde umiddelbart efter en spillerunde: ”Det giver noget helt andet, at det er en ligeværdig, der giver kritik. Så er det ikke så facitlisteagtigt, som når det er læreren.” I sidste ende er det sandsynligt, at den ekstra tid, der investeres i processen, betaler sig tilbage i form af et øget læringsudbytte hos eleverne, og mange gymnasielærere har da også gjort sig den erfaring, at det rykker, når eleverne læser hinandens tekster. Tekstfeedbackspillet kan netop være med til at støtte eleverne i en god skriveproces, hvor de inden eksempelvis en konkret aflevering giver og modtager feedback på hinandens tekster. I forbindelse med det førnævnte skriftlige basis­kursus lod Mads Lund Jensen for eksempel eleverne give feedback på et udkast til en stil. Eleverne havde i skrivekursets første lektioner arbejdet med ide og disposition til stilen og inden den næste lektion skrevet et udkast, som de i studiegrupperne gav hinanden feedback på ved hjælp af spillet.
Det betyder selvfølgelig ikke, at læreren helt kan undlade at læse og kommentere elevernes tekster. Læreren kan se nogle andre ting i teksterne, end eleverne kan, men de ting, eleverne ser i hinandens tekster, får de til gengæld en langt bedre forståelse af ved netop selv at opdage dem og reflektere over dem. Og det, at eleverne hjælper hinanden med at forbedre teksterne (til et vist punkt), frigiver ressourcer, så lærerens tid til rettearbejde i højere grad kan målrettes der, hvor der virkelig er brug for det.

Indsigt i egen skriveproces er en vigtig studiekompetence
I førnævnte artikel fra Gymnasieskolen står der, at med reformen skal skrivning ikke længere bruges som ren dokumentation for, hvad man har lært. Men at det netop også handler om at sætte skrivearbejdet ind i en større ramme, hvor skrivning ses som et redskab til at tilegne sig faglig viden. I den forbindelse skal det skriftlige arbejde også ses som en væsentlig måde at styrke elevernes studiekompetence på. I en nutidig universitetssammenhæng er det at mestre peer feedback en studiekompetence, der er yderst relevant at arbejde med. Og som gymnasielærer kan man derfor her være med til at ruste eleverne til bedst muligt at kunne studere på en videregående uddannelse. Peer feedback er med andre ord et helt konkret studieforberedende element, der er til at tage at føle på. Ved at introducere det allerede i gymnasiet vil man kunne forberede eleverne til at indgå konstruktivt i de skriveprocesser, de skal kunne håndtere på de videregående uddannelser.
Lige nu er en af de største udfordringer i gymnasieskolen som bekendt at få sat eleverne i centrum, jævnfør indledningen. Øget fokus på progression i forhold til det skriftlige arbejde og samarbejdet om skriftlighed på tværs af fag er stadig reelle udfordringer på mange skoler, men ikke desto mindre er rigtig mange skoler kommet langt i den henseende. Og ifølge Bente Kristiansen er feedbackformer og formativ evaluering altså nok næste skridt (jævnfør indledningen).
Her i kronikken er der sat fokus på peer feedback, der i den grad må betragtes som en feedbackform, der sætter eleven i centrum for egen læring. Peer feedback er velegnet at arbejde med i gymnasiet, blandt andet fordi det understøtter elevernes skriftlige læring og giver både lærere og elever et konkret redskab til at arbejde mere målrettet med processen. Går vi til det konkrete tekstfeedbackspil, kan man sige, at det er med til at give elever og lærere et fælles sprog om skriveprocesser – ikke bare i den konkrete undervisning i det enkelte fag, men på tværs af fag. I og med at spillet – og peer feedback i det hele taget – kan bruges af alle faggrupper, understøtter det også det tværfaglige samarbejde, som er blevet så vigtigt med reformen.
Et af de vigtigste mål ved ny skriftlighed må være at bibringe eleverne indsigt i skriftlighedens potentiale som erkendelsesredskab. Erfaringen viser, at elever ikke bare bliver bedre skribenter af at give og modtage peer feedback, men at de også opnår indsigt i egne og andres skriveprocesser og opbygger generelle tekstanalytiske kompetencer. Peer feedback som feedbackform rummer et unikt læringspotentiale, hvor den enkelte elevs skriveproces kommer i centrum for læring og øget refleksion.

Om Trine Juul, Mads Lund Jensen, Gry Sandholm Jensen og Tine Wirenfeldt Jensen

 

OM

Trine Juul
Mag.art. og adjunkt i dansk og engelsk ved Espergærde Gymnasium og HF. Tidligere ekstern underviser ved Akademisk Skrivecenter på Københavns Universitet, hvor hun har holdt kurser i blandt andet læsestrategi, herunder læseblokering og eksamenslæsning. Har undervist i studieteknik, opgaveskrivning og mundtlig formidling ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Mads Lund Jensen
Stud.mag.art. i litteraturhistorie og kunsthistorie med supplering ved Nordisk sprog og litteratur. Studentermedhjælper på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet. Skriver i øjeblikket speciale om tegneseriens potentiale i danskundervisningen i gymnasiet.

Gry Sandholm Jensen
Cand.mag. Videnskabelig assistent ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet. Underviser i akademisk skrivning, mundtlig fremstilling og formidling. Vejleder studerende omkring skriveproces og arbejder med peer feedback.

Tine Wirenfeldt Jensen
Cand.mag., AC-fuldmægtig og ph.d.-studerende på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet. Arbejder med de akademiske genrer, retorik, skriveprocesser, vejledning og peer feedback.  Underviser studerende, ph.d.-studerende og undervisere, udvikler undervisningsmateriale og er ansvarshavende redaktør på www.studiemetro.au.dk, der sigter mod at understøtte studerendes opbygning af akademiske studiekompetencer.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.