Du er her
Nyhed
|
16. aug 2013

Pædagogikum belaster skolers økonomi

Foto: 
Nogle skoler og lærere lægger et kæmpe arbejde i hvert år at uddanne pædagogikumkandidater. Mens andre lader andre om arbejdet og udgifterne. Ordningen bør ændres, mener rektorer.
Af: Malene Romme-Mølby

Læg penge og menneskelige ressourcer i at uddanne og integrere en ny lærer for så at sige farvel til vedkommende et år efter. Det er virkeligheden for en del gymnasier, som ikke er så heldige at være placeret tæt på en større by.

Tendensen ses i en evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget for Undervisningsministeriet.
”Der er en stor spredning i skolernes uddannelsesandel, hvor en gruppe skoler uddanner relativt mange, og en anden gruppe uddanner relativt få, ” konkluderer EVA.
Den samlede spredning i forhold til uddannelse af kandidater går fra en skole, der har uddannet 15 og ikke ansat nogen lærere med pædagogikum i den tilsvarende periode, til en skole, der har ansat 20 lærere med pædagogikum og kun uddannet to selv.

Hårdt menneskeligt
Den virkelighed kender rektor Lars Jørgensen fra Maribo Gymnasium alt for godtl. Skolen uddanner gennemsnitlig tre pædagogikumkandidater om året og mister typisk de to igen inden for to år.   
”Det er ærgerligt, at vi mister så mange. Hver gang mister vi jo en god arbejdskraft, som vi har sørget for at uddanne og få bragt ind i vores kultur,” siger han.
Når endnu en nyuddannet lærer flytter, ærgrer Lars Jørgensen sig over, at skolen går glip af den gode faglige kompetence, men kulturen bliver også påvirket af det.
”Rent menneskeligt er det svært at skulle sige farvel til nogle gode kolleger så ofte," siger Lars Jørgensen.
Derfor respekterer han også, når medarbejdere indimellem frabeder sig erhvervet som vejleder.
”Nogle vejledere siger, at de ikke kan klare allerede igen at involvere sig så meget med en anden person, som de højest sandsynligt skal sige farvel til igen kort tid efter,” fortæller Lars Jørgensen.

Ministeriet ærgrer sig
I Undervisningsministeriet har man noteret sig skævheden i uddannelse af pædagogikumkandidater:
”Vi synes, at det er ærgerligt, at nogle skoler i meget begrænset omfang uddanner kandidater. Uddannelse af kandidater bidrager jo også til skolens udvikling,” siger Eva Haue, der er ministeriets uddannelsesansvarlige for området.   

Udvikler skolen
Der ryger også mange pædagogikumkandidater gennem systemet på Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk. Sidste skoleår havde de 17 lærere i pædagogikum, hvoraf skolen mistede de 5 efter afsluttet pædagogikum. Det er normalt omkring en tredjedel af de nyuddannede lærere, der rejser efter afsluttet pædagogikum, fortæller rektor Per Henrik Farbøl.
”Personligt har jeg faktisk ikke noget imod, at vi uddanner så mange kandidater. Det er godt for skolens udvikling, at vi hele tiden får nye unge kandidater med nye uddannelser, siger han og uddyber:
”Kandidaterne får jo hver to vejledere, så gennem de sidste fem år har stort set hele lærerkollegiet været vejleder mindst en gang. Samarbejdet mellem unge og ældre kolleger har været med til at drive skolen frem i en rigtig god udvikling.”

Udgifter er ikke dækket
Men selve finansieringen af pædagogikumkandidater stemmer ikke overens med de faktiske udgifter, fortæller rektorerne. Pengene til dækning af omkostningerne ved uddannelse af pædagogikumkandidater kommer delvis fra pædagogikumtaxametret og delvis fra det generelle taxameter.  
”Det betyder, at de gymnasier, som undlader at uddanne pædagogikumkandidater, faktisk bliver bedre stillet end os. Uddannelse af pædagogikumkandidater har kostet os rigtig mange penge over de sidste fem år,” siger Per Henrik Farbøl og understreger:
”Det gør mig ikke noget, at vi påtager os en større andel af arbejdet, men så burde vi også have hele finansieringen dækket. Gymnasierne har en fælles opgave i at uddanne nye lærere, men det er nok min fornemmelse, at nogle skoler hopper over, hvor gærdet er lavest.”

Det var mere rimeligt, hvis alle pengene fulgte kandidaten via pædagogikumtaxametret, mener Per Henrik Farbøl

Lader andre betale
Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, synes også, at det er urimeligt den måde udgifterne ved pædagogikumkandidater dækkes.
”Jeg er i tvivl, om man skal løse problemet ved en form for tvungen optag af pædagogikumkandidater eller ved et økonomisk incitament,” siger han og tilføjer:
”Men det er ikke holdbart, som det er nu, hvor for eksempel københavnske gymnasier kan ansætte lærere med gode pædagogikumbeviser, som andre gymnasier har betalt.”

I Undervisningsministeriet overvejer man, om pædagogikumtaxametret skal ændres.
"Men om det vil eliminere skævheden i fordelingen af kandidater, er jeg lidt i tvivl om,” siger Eva Haue.

 

 

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer