Nyhed

Pædagogikum belaster skolers økonomi

Nogle skoler og lærere lægger et kæmpe arbejde i hvert år at uddanne pædagogikumkandidater. Mens andre lader andre om arbejdet og udgifterne. Ordningen bør ændres, mener rektorer.

16. august 2013 af Malene Romme-Mølby
Shutterstock

Læg penge og menneskelige ressourcer i at uddanne og integrere en ny lærer for så at sige farvel til vedkommende et år efter. Det er virkeligheden for en del gymnasier, som ikke er så heldige at være placeret tæt på en større by.

Tendensen ses i en evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget for Undervisningsministeriet.
”Der er en stor spredning i skolernes uddannelsesandel, hvor en gruppe skoler uddanner relativt mange, og en anden gruppe uddanner relativt få, ” konkluderer EVA.
Den samlede spredning i forhold til uddannelse af kandidater går fra en skole, der har uddannet 15 og ikke ansat nogen lærere med pædagogikum i den tilsvarende periode, til en skole, der har ansat 20 lærere med pædagogikum og kun uddannet to selv.

Hårdt menneskeligt
Den virkelighed kender rektor Lars Jørgensen fra Maribo Gymnasium alt for godtl. Skolen uddanner gennemsnitlig tre pædagogikumkandidater om året og mister typisk de to igen inden for to år.   
”Det er ærgerligt, at vi mister så mange. Hver gang mister vi jo en god arbejdskraft, som vi har sørget for at uddanne og få bragt ind i vores kultur,” siger han.
Når endnu en nyuddannet lærer flytter, ærgrer Lars Jørgensen sig over, at skolen går glip af den gode faglige kompetence, men kulturen bliver også påvirket af det.
”Rent menneskeligt er det svært at skulle sige farvel til nogle gode kolleger så ofte," siger Lars Jørgensen.
Derfor respekterer han også, når medarbejdere indimellem frabeder sig erhvervet som vejleder.
”Nogle vejledere siger, at de ikke kan klare allerede igen at involvere sig så meget med en anden person, som de højest sandsynligt skal sige farvel til igen kort tid efter,” fortæller Lars Jørgensen.

Ministeriet ærgrer sig
I Undervisningsministeriet har man noteret sig skævheden i uddannelse af pædagogikumkandidater:
”Vi synes, at det er ærgerligt, at nogle skoler i meget begrænset omfang uddanner kandidater. Uddannelse af kandidater bidrager jo også til skolens udvikling,” siger Eva Haue, der er ministeriets uddannelsesansvarlige for området.   

Udvikler skolen
Der ryger også mange pædagogikumkandidater gennem systemet på Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk. Sidste skoleår havde de 17 lærere i pædagogikum, hvoraf skolen mistede de 5 efter afsluttet pædagogikum. Det er normalt omkring en tredjedel af de nyuddannede lærere, der rejser efter afsluttet pædagogikum, fortæller rektor Per Henrik Farbøl.
”Personligt har jeg faktisk ikke noget imod, at vi uddanner så mange kandidater. Det er godt for skolens udvikling, at vi hele tiden får nye unge kandidater med nye uddannelser, siger han og uddyber:
”Kandidaterne får jo hver to vejledere, så gennem de sidste fem år har stort set hele lærerkollegiet været vejleder mindst en gang. Samarbejdet mellem unge og ældre kolleger har været med til at drive skolen frem i en rigtig god udvikling.”

Udgifter er ikke dækket
Men selve finansieringen af pædagogikumkandidater stemmer ikke overens med de faktiske udgifter, fortæller rektorerne. Pengene til dækning af omkostningerne ved uddannelse af pædagogikumkandidater kommer delvis fra pædagogikumtaxametret og delvis fra det generelle taxameter.  
”Det betyder, at de gymnasier, som undlader at uddanne pædagogikumkandidater, faktisk bliver bedre stillet end os. Uddannelse af pædagogikumkandidater har kostet os rigtig mange penge over de sidste fem år,” siger Per Henrik Farbøl og understreger:
”Det gør mig ikke noget, at vi påtager os en større andel af arbejdet, men så burde vi også have hele finansieringen dækket. Gymnasierne har en fælles opgave i at uddanne nye lærere, men det er nok min fornemmelse, at nogle skoler hopper over, hvor gærdet er lavest.”

Det var mere rimeligt, hvis alle pengene fulgte kandidaten via pædagogikumtaxametret, mener Per Henrik Farbøl

Lader andre betale
Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, synes også, at det er urimeligt den måde udgifterne ved pædagogikumkandidater dækkes.
”Jeg er i tvivl, om man skal løse problemet ved en form for tvungen optag af pædagogikumkandidater eller ved et økonomisk incitament,” siger han og tilføjer:
”Men det er ikke holdbart, som det er nu, hvor for eksempel københavnske gymnasier kan ansætte lærere med gode pædagogikumbeviser, som andre gymnasier har betalt.”

I Undervisningsministeriet overvejer man, om pædagogikumtaxametret skal ændres.
"Men om det vil eliminere skævheden i fordelingen af kandidater, er jeg lidt i tvivl om,” siger Eva Haue.

 

 

Evaluering af pædagogikum

Pædagogikum er evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Evalueringen består af:

  • Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannnelsesansvarlige ledere
  • Interview med kursusledere, vejledere, tilsynsførende og pædagogikumkandidater
  • Møde med udbyderen af teoretisk pædagogikum

Se hele evalueringen her

 

 

Kommentarer

tor, 22/08/2013 - 15:00
Leena Pedersen
Per Henrik Farbøl har en vigtig pointe, når han næver den inspiration en jævn tilførsel af nye kandidater kan bibringe. Det er jo ikke den rene jammer at føre en tæt, faglig dialog med veluddannede unge mennesker - på trods at en særdeles reel og urimelig udgiftsfordeling. Imidlertid er der for mig at se en underbelyst side af denne problemstilling, der så at sige 'vender den tunge side nedad'. Når de københavnske gymnasier er gode købmænd og foretrækker at ansætte kandidater, som allerede 'er betalt', så hensætter denne prioritering deres egne årsvikarer i en urimeligt lang venteposition. Heldigvis er der dog sket en hel del ift. vikarers ret til fastansættelse de sidste par år. En stor tak til udvalget for ikke-fastansatte og deres jurist, Tina Barming, for det. Hvis ikke man som årsvikar følte sig nødsaget til at søge ud i provinsen, hvor man i grunden ikke vil bo, men kunne få et pædagogikum på sin nuværende arbejdsplads i en universitetsby, så ville kabalen gå op. Det burde jo ikke være en nødløsning at søge ud på et af Danmarks mange, særdeles velfungerende, mindre provinsgymnasier. På den måde kan provinsgymnasierne 'nøjes' med at modtage ansøgninger fra jobkandidater, der værdsætter de nære relationer og den respektfulde omgangstone, som ofte kendetegner de mindre gymnasier - og meget gerne vil blive efter endt pædagogikum. Som netop nyuddannet pædagogikumkandidat fra Maribo Gymnasium kan jeg forsikre om, at vi holder fanen højt - særdeles højt endda, trods lidt gennemtræk i rækkerne. Der er tradition for at have ikke to - men fire vejledere året igennem, sådan at kandidaten altid har tre vejledere - og som oftest skifter en af dem ud ved nytår. På den måde fik jeg en uvurderlig indsigt i, hvordan undervisningsopgaver kan løses på særdeles forskellig måde med faglige og didaktisk omtanke. Det er første gang, jeg har været på en arbejdsplads, hvor der kun er gode kolleger... I sidste ende er og bliver det jo et demografisk problem. MG er et attraktivt og søgt gymnasium i regionen, men vi er også det sidst mulige pendlerstop fra København - hvis man har tænkt sig at få lidt søvn om natten... Lærevillige elever, lave boligpriser, gode kolleger, massiv satsning på god uddannelse af kandidater og attraktive løntillæg er åbenbart ikke nok i sig selv. Jeg vil gerne rose rektor på Maribo Gymnasium, Lars Jørgensen, for at have modet til at ansætte mig direkte i pædagogikum første år - uden det overenskomststridige, men i praksis næsten obligatoriske 'venteår'. En ansættelse der fandt sted på trods af, at Maribo Gymnasium uddanner mange kandidater, der rejser igen. Dem, som bliver, bliver oftest i mange år, for her er godt både at være og lære. Langt de fleste lærere i den danske gymnasieskole er først årsvikarer i flere år, bliver derefter fastansat og først i andet ansættelsesår sendes kandidaten i pædagogikum. Det sker på trods af lovteksten lyder: Stk. 3. Pædagogikum skal gennemføres inden for det første år efter ansættelsen. Pædagogikum kan dog i særlige tilfælde gennemføres på et senere tidspunkt. Hvis MG kan vise et sådant overskud, er det så ikke på tide at følge trop i København? Med ønsket om et godt og givende år for årets kandidater og deres vejledere, kursusledere og tilsynsførende! Leena Pedersen Adjunkt, Maribo Gymnasium

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.