TEMA

På jagt efter det, der virker

Flere gymnasier er begyndt at arbejde med synlig læring. Det kræver blandt andet, at lærerne bliver bedre til at evaluere og give feedback, siger professor Lars Qvortrup fra Aalborg Universitet.

17. juni 2015 af Tina Rasmussen

Mange gymnasielærere har hørt om begrebet, nogle arbejder allerede med det, og endnu flere kommer med garanti til det i de kommende år. Interessen for synlig læring er nemlig stigende på landets gymnasier.

Og med god grund, hvis man spørger professor Lars Qvortrup fra Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. For synlig læring handler om at blive klog på, hvad der virker bedst i undervisningen, så man kan skabe så dygtige elever som muligt. Og hvem kan være imod det?

”Det er i virkeligheden ret enkelt og indlysende. Det handler om at kunne se, om eleverne faktisk lærer det, man ønsker. Derfor er evaluering og feedback fra eleverne centralt. Som lærer skal man hele tiden være optaget af at aflæse effekten af det, man gør,” siger Lars Qvortrup.

Det er ekstra vigtigt i dag, fordi gymnasiet rummer en meget bredere elevgruppe end tidligere, påpeger han.

Synlig læring handler også om at sætte klare læringsmål op for eleverne. Og det behøver ikke at være svært og tidskrævende, understreger Lars Qvortrup.

”Ved at starte timen med tydeligt at forklare eleverne, hvad de skal lære, hvordan de skal arbejde, og hvad målet er, så er man allerede godt på vej. Sværere er det ikke,” siger han og uddyber:

”Man skal jo ikke opstille 28 forskellige læringsmål, selvom der er 28 elever i klassen. Man kan have et fælles mål og nogle enkle succeskriterier, eller man kan formulere tre forskellige mål, så der er et mål for de dygtigste elever, et for mellemgruppen og et for de svageste. Det arbejder flere gymnasier med.”

Savner redskaber
Sidste år dannede 18 af landets gymnasier et netværk om synlig læring. På tre seminarer har lærere, mellemledere og ledere fra hver af de deltagende skoler diskuteret, hvad synlig læring er, hvordan man kan arbejde med det, og hvilke kompetencer det kræver.

Lars Qvortrup har fulgt projektet som forsker og er netop ved at lægge sidste hånd på den endelige rapport. Han har også været ude til pædagogiske dage om synlig læring på en række af skolerne. Nogle af skolerne har allerede arbejdet med synlig læring, andre vil gerne i gang.

”Jeg oplever en stor interesse for synlig læring fra både lærere og ledere. Men der er naturligvis også en debat om, hvordan man skal gribe det an. Man savner helt klart nogle redskaber,” siger Lars Qvortrup.

Han mener, at lærerne især skal blive bedre til at evaluere deres undervisning og arbejde med feedback, hvis arbejdet med synlig læring skal lykkes.

”Evaluering er ikke bare at kigge på karakterer. Det er også at spørge sig selv, om man nu fik forklaret tingene godt nok i dagens time, eller at tage en snak med eleverne, hvis de igen er gået i stå i differentialregningen. De fleste lærere gør det naturligvis allerede, men der er brug for en langt mere systematisk indsats, en mere brugbar dokumentation og bedre redskaber.”

I forhold til feedback er der behov for en bredere opfattelse af begrebet, mener Lars Qvortrup.

”Feedback er meget andet end en skriftlig kommentar til et færdigt produkt. Eleverne skal også have feedback på deres problemformuleringer, arbejdsproces og den måde, de forvalter deres tid på. Feed­back er noget, der skal foregå hele tiden. Og den skal først og fremmest være fremadrettet. Eleverne vil gerne vide, hvordan de kommer videre med deres arbejde."

Man lytter til Hattie
Det er ikke noget tilfælde, at synlig læring vinder frem på landets gymnasier i disse år.

For det første er gymnasiet allerede ramt af en ”målekultur”. Resultatmålinger som karakteropgørelser, frafaldsstatistik og elevtilfredshedsundersøgelser er obligatoriske, og de politiske vinde blæser mod mere af den slags. I udspillet Gymnasier til fremtiden melder regeringen klart ud, at man ønsker at fastlægge klare nationale mål for kvaliteten i de gymnasiale uddannelser, så alle skoler arbejder i samme retning.

For det andet er den newzealandske forsker og professor John Hattie, der er ophavsmanden til begrebet synlig læring, i de sidste år blevet en uddannelsesguru, der bliver lyttet til verden over – også i Danmark.

Hattie har samlet over 800 metaanalyser af elevers opnåelse af mål. Hans undersøgelse er verdens største, og den ser på, hvilke faktorer der forbedrer elevernes præstationer. Hans gennemgående pointe er, at lærerne skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derfor bør enhver lærer hele tiden stille sig selv spørgsmålet: Hvordan evaluerer jeg den effekt, min undervisning har på den enkelte elev?

Ingen facitliste
Lars Qvortrup kan tydeligt mærke, at man på de danske gymnasier er inspireret af John Hattie. Men man skal huske, at Hatties liste ikke er en facitliste, fastslår den danske forsker.
”Det er en misforståelse at tro, at man bare tager de øverste fem virkemidler på listen, og så kører alt. Fra forskningen har man nogle antagelser, man kan bruge som grundlag. Men det er ikke den samme fremgangsmåde, der virker hver gang. Den dygtige lærer skal stadig kunne improvisere og gribe øjeblikket,” siger Lars Qvortrup.

Han vil også gerne rydde en anden misforståelse af vejen. I Hatties verden skal en pædagogisk indsats helst have en effekt på over 0,4. Men det er ikke ensbetydende med, at man for eksempel skal droppe lektielæsning, der har en lavere effekt end 0,4, fastslår Lars Qvortrup.

”Man skal passe på med at generalisere. Lektielæsning er et didaktisk redskab, der er supergodt, hvis man bruger det på den rigtige måde. Men det afhænger blandt andet af formen, og hvilken aldersgruppe der er tale om. Lektielæsning har ingen særlig effekt i forhold til små børn, men en temmelig stor effekt i gymnasiet.”

Brug for fælles sprog
Skal arbejdet med synlig læring lykkes, har lærere og ledere også brug for at udvikle et fælles sprog til at tale om pædagogiske metoder, udfordringer og mål. Det savner de i dag, og det er nødvendigt for at kunne samarbejde om at udvikle kvaliteten af undervisningen, påpeger Lars Qvortrup.

Han har også lagt mærke til, at nogle lærere er bekymrede for, om synlig lærings fokus på læringsresultater går ud over almendannelsen. Men det behøver ikke være konsekvensen, for læring skal forstås i bred forstand, siger han.   

”Eleverne skal ikke kun blive fagligt dygtige, de skal også komme ud som kritiske samfundsborgere med sociale kompetencer og en almendannelse. Derfor er det vigtigt, at man også får sat mål op i forhold til almendannelse.”

Det er svært, men det er vigtigt at forsøge, siger han og sammenligner det med at kigge på kunst.

”Det kan være svært at beskrive, hvorfor man synes, at et billede er særligt smukt eller udfordrende. Alligevel for­søger vi at sætte ord på det. På samme måde bliver man nødt til snakke om, hvorvidt  gymnasiets projekt med at almendanne eleverne er lykkedes eller ej. Uanset om man taler om faglige mål eller almendannelse, skal man jo vide, om man når de mål, man sætter sig," siger Lars Qvortrup.

Læs: Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen?

Hvad er synlig læring?

• Synlig læring handler om at finde ud af, hvad der virker i undervisningen – og hvad der ikke virker. Derfor er evalueringer af undervisningen og feedback fra eleverne vigtigt.
• Der er ikke én vej til undervisning, der virker. Elever og lærere er forskellige, og derfor er det ikke den samme fremgangsmåde, der virker hver gang. Variation i undervisningsformerne er centralt.
• Synlig læring handler også om at sætte tydelige læringsmål op for eleverne, så de bliver bevidste om, hvad de lærer, hvordan de lærer det, og hvor de er i processen.
• Det er den newzealandske professor og forsker John Hattie, der er ophavsmand til begrebet synlig læring.

Netværk om synlig læring

18 gymnasier har dannet et netværk om synlig læring.

Følgende skoler er med:

Ørestad Gymnasium
Gefion Gymnasium
Gladsaxe Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Roskilde Katedralskole
Køge Gymnasium
Himmelev Gymnasium
Greve Gymnasium
Virum Gymnasium
Nærum Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Faaborg Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
Midtfyns Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Rungsted Gymnasium.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.