Blogindlæg

Op med produktionen - Ned med ambitionen

Blogger Christine Halse skriver om, hvordan to gymnasieklasser - den ene fra København den anden fra Hjørring - mødtes og på kort tid skabte nye sange og musik.

27. oktober 2012 af Christine Halse

Christine Halse

 

  • Student fra Roskilde Katedralskole.
  • Cand. Mag i musik og dansk fra Aarhus Universitet.
  • Har arbejdet som gymnasielærer og højskolelærer siden 1995.
  • Siden 2007 har jeg været ansat ved Rysensteen Gymnasium. 

Skal vi ikke komme og besøge jer? Sådan spurgte min kollega fra Hjørring gymnasium, da hun og hendes 3.g skulle på Københavnertur. Og jo da. De nordjyske skulle besøge 2.a på Vesterbro, og vi skulle lave musik på tværs.

2.a har bagt kage og efter en stribe sigen-goddag-til-hinanden-øvelser, så kommer den på bordet. De to klasser giver en lille koncert for hinanden. Mine elever er meget imponerede over så gode vores gæster er til at synge flerstemmigt! Stemningen er god, og der er godt humør.

Men så bliver det alligevel lidt alvorligt. For eleverne skal igennem et co-writing-forløb, hvor opgaven går ud på at skrive sange i grupper. Og med alvorligt mener jeg, at i det øjeblik, man skal forfatte en tekst og komponere noget musik, så sætter man noget på spil. Det kan føles risikabelt. Det kan føles som en blottelse. Derfor er dagens nøgleord (tyvstjålet fra sangskriveren Tobias Trier) – at når man skriver sange, så skal man arbejde ud fra devisen: Op med produktionen. Ned med ambitionen.

Sagt med et udtryk fra skrivepædagogikken, så skal man trykke på speederen og ikke på bremsen. For hvis begge aktiveres samtidig, så brænder motoren jo sammen! Og på samme måde kommer der ikke nogen sange frem, hvis den kreative proces hæmmes af ambitionen om at skrive verdens eneste og bedste sang!

Efter en kort introduktion og præsentation af benspænd og 10 minutters individuel tekstskrivning, fordeler vi de 60 nordjyder og københavnere i 15 grupper, og de får 40 minutter til at vælge en af gruppemedlemmernes netop skrevne tekster og til at sætte den i musik. 

Der co-writes, og kl. 15 er der koncert! En stribe nye sange er født. Melodier og performances er vidt forskellige, men teksterne har fælles træk, for alle er bygget op over samme form, og alle har et refrain, som er en af de sætninger, der tidligere på dagen blev smidt op på tavlen: Rigeligt med smør, Grib dagen, Vi er i Kjøwnhavn, Der er cola og kage!

15.30 skilles flokken. Det er efterårsferie. I aften er der kulturnat. Der udveksles et par mobilnumre, og senere på natten mødes nogen igen. 

På vej ud af døren snakker jeg med et par piger; Et par af dem som ikke elsker at stå på scenen og som ikke elsker at holde mundtlige fremlæggelser! Den ene siger: ”Det var alligevel ret overraskende så mange gode sange, vi kunne lave. Jeg tror, det var, fordi vi havde så kort tid, så vi slet ikke nåede at fortryde, hvad vi lavede”. 

Ja, ambitioner kan være helt ok, men det kan nu være sundt og givtigt en gang imellem smide dem ned i en sæk og skrue op for produktionen!

 

 

 

 

Kommentarer

søn, 04/11/2012 - 01:53
Nicolaj Vording...

Super historie, hvis pointe jeg kun kan give bekræfte. Jeg har flere gange bedt min elever om at svare på komplicerede spørgsmål, hvor svaret skulle skrives som en samlet tekst på 15-20 min, og har hver gang oplevet nogle god, faglige og velformuleret svar. Og som du og dine elever konkluderede netop fordi det skete under tidspres.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.