Interview

Ombudsmand: Gymnasielærere har fuld ytringsfrihed

Der har været en del usikkerhed om, hvad gymnasielærere må sige. Folketingets Ombudsmand forklarer her, hvad gymnasielærere må og ikke må udtale sig om offentligt.

3. november 2016 af Malene Romme-Mølby
"Hvis ledelserne har monopol på at udtale sig i de spørgsmål, så er det ikke nødvendigvis alle facetter, der kommer frem," siger Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand.

Hvad må man egentlig udtale sig om som gymnasielærer?

Det er et af de spørgsmål, der i den seneste tid har fyldt både på lærerværelser og i medier.

Spørgsmålet blev blandt andet aktuelt på grund af sagen om gymnasielærer Søren Wilhjelm, der blev afskediget af Campus Bornholm for at have handlet illoyalt over for sin arbejdsplads.

Den vurdering var Folketingets Ombudsmand dog ikke enig i.
Derfor måtte Campus Bornholm genansætte gymnasielæreren, der ifølge Ombudsmanden ikke havde overskredet grænsen for, hvad man som offentligt ansat må sige.

Læs: Ombudsmand kritiserer fyring af gymnasielærer

Man må sige alt
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har inviteret til et interview om ytringsfrihed på sit kontor på Gammeltorv i København.

“Som almindelig gymnasielærer har man inden for nogle bestemte rammer fuld ytringsfrihed,” siger Jørgen Steen Sørensen, og forklarer rammerne:

  • Man skal gøre det klart, at man taler på egne vegne - og ikke skolens.
  • Man skal respektere sin tavshedspligt, og man må ikke udbrede injurier eller være for grov i sin form.
  • Og man skal ikke fremkomme med oplysninger, der er bevidst forkerte.

“Inden for de rammer må man for så vidt sige alt,” siger han.

Loyalitetspligten
Jørgen Steen Sørensen mener, at det, der nogle gange går galt på offentlige arbejdspladser i forhold til, hvad man må sige, er, at ledelsen inddrager et loyalitetsbegreb.

“Men ud fra en juridisk betragtning så ligger der for almindelige gymnasielærere ikke mere i loyalitetspligten end de ovenstående rammer," fastslår Jørgen Steen Sørensen.

Ledelser har ikke monopol på at udtale sig
Der er to overordnede grunde til, at der ikke er yderligere begrænsninger i ytringsfriheden for de 800.000 offentligt ansatte, siger Ombudsmanden.

"Hvis de ikke må kritisere, hvad der foregår på deres arbejdsplads, vil det være en stor indskrænkning af manges ytringsfrihed," forklarer han.

Den anden grund er, at Danmark har verdens største offentlige sektor, der forvalter hundredvis af milliarder kroner og varetager vitale samfundsopgaver, siger Ombudsmanden.

"Der er naturligvis en stor samfundsinteresse i at kunne følge med i, hvordan det går i den offentlige sektor," siger han og tilføjer:

"Hvis ledelserne har monopol på at udtale sig i de spørgsmål, så er det ikke nødvendigvis alle facetter, der kommer frem. En forståelse for, hvordan det egentlig går, forudsætter, at også de ansatte kan komme til orde."

Loyalitetsforpligtelse over for samfundet
Når ledelser reagerer med at kalde medarbejdere for illoyale, hvis de kritiserer arbejdspladsen, bør man langt hen ad vejen vende det om, mener Ombudsmanden.

"De offentligt ansatte har også en loyalitetsforpligtelse over for det omgivende samfund, der finansierer og er underlagt den offentlige sektor. Derfor bør de kunne fortælle, hvis der er ting, der ikke fungerer," siger Jørgen Steen Sørensen.

Ledelserne er dog ikke forsvarsløse i forbindelse med kritikken, påpeger han.

“De skal selvsagt ikke bare sidde mundlamme tilbage og tage al kritik ind. De er naturligvis fuldt berettigede til at give deres syn på sagen og herunder korrigere misforståelser fra de ansattes side,” siger Jørgen Steen Sørensen og tilføjer:

“Systemet bygger groft sagt på, at ytringer skal mødes af ytringer og ikke afskedigelser, som det for eksempel skete på Campus Bornholm.”

Presset område
Der er ingen tegn på, at problemerne med de offentligt ansattes ytringsfrihed er aftagende, siger Ombudsmanden, der dog understreger, at han kun ser et afgrænset udsnit af virkeligheden.

“Men når jeg sammenholder det med, hvad for eksempel fagforeninger fortæller om, at offentligt ansatte er bange for at udtale sig, så er det nok rimeligt at antage, at det er et presset område,” siger han.

Problemer løses bedst internt
Selvom man er fuldt berettiget som offentligt ansat til at gå til pressen med kritik af sin arbejdsplads, så løses de fleste problemer dog i reglen bedst internt på arbejdspladsen, mener Jørgen Steen Sørensen.

“Det er de færreste ansatte, der har det som en personlig hobby at kritisere arbejdspladsen. Fællesnævneren for dem, der ytrer sig kritisk om arbejdspladsen er ofte, at de føler, at de allerede har forsøgt at gøre opmærksom på det indefra, men uden at blive lyttet til,” siger Ombudsmanden og tilføjer:

“Ledelser skal være gode til at blive råbt op. Jo bedre en ledelse er til at skabe en tryg arbejdskultur, hvor kritik er velkommen, jo færre problemer vil eskalere. Medarbejderne skal turde komme til ledelsen med problemer og føle sig lyttet til og taget alvorligt.”

Ledelser kender ikke regler
En anden vigtig faktor er, at ledelserne bør forstå juraen.

“De skal have den basale viden om, hvordan rammerne er, og hvornår man har ret til at skride tjenstligt ind. Men nogle ledelser synes desværre fortsat ikke at være klar over, hvad de skal gøre i de her situationer,” fortæller Jørgen Steen Sørensen.

Hvis for eksempel ledelsen på Campus Bornholm havde haft en mere sikker viden om, hvilke regler der gælder, så havde sagen om Søren Wilhjelm nok haft et andet forløb, mener Folketingets Ombudsmand.  

Forskellige grader af ytringsfrihed?
Efter interviewet er blevet foretaget, har Jørgen Steen Sørensen gjort opmærksom på, at han ikke har forholdt sig til, hvad der gælder på private gymnasier og erhvervsgymnasier.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere, men henviser til Undervisningsministeriet samt et brev til Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hvor han blandt andet gør opmærksom på, at han udelukkende behandler klager over den offentlige forvaltning.

GL har netop for nylig spurgt Ombudsmanden om lærere, der er ansat på erhvervsgymnasier og private gymnasier er omfattet af de regler og principper, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed.
Uklarheden skyldes et levn fra fortiden, hvor det er frivilligt for rene erhvervsskoler, om de vil være omfattet af forvaltnings- og offentlighedsloven. Erhvervsgymnasier placeret sammen med et alment gymnasium er derimod underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven.

"Det er et kompliceret spørgsmål," skriver Folketingets Ombudsmand til gymnasieskolen.dk.
Både GL og gymnasieskolen.dk følger naturligvis op på sagen.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.