Nyhed

Nyt nummer af Gymnasieskolen med tema om vidensdeling

Vidensdeling, karakterkrav og religiøse gymnasieelever er nogle af emnerne, man kan læse om i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

22. april 2015 af Malene Romme-Mølby

I dag lander et nyt nummer af Gymnasieskolen i postkassen.

Denne gang har vi valgt at sætte fokus på vidensdeling blandt lærerne.
Læs om:

  • Gymnasielærere bruger hinandens viden alt for lidt. Det bør der laves om på, siger flere uddannelseseksperter. For det har negative konsekvenser – både for den enkelte lærer og skolen som helhed. Blandt andet daler kvaliteten af undervisningen.
  • På CPH West har lærerne speeddatet sig til ny viden på en stor vidensbasar – på tværs af fagrupper og på tværs af stx, hhx og htx.
  • I en gruppe på Facebook deler mere end 2.000 engelsklærere undervisningsforløb og idéer med hinanden.
  • God vidensdeling kræver en fællesskabsfølelse på arbejdspladsen, siger ekspert i vidensdeling. Han foreslår, at gymnasierne indfører perioder, hvor lærerne underviser sammen to og to.

Radikaliseret eller religiøs?
Vi ser også nærmere på en muslimsk gymnasieelevs opfattelser af hverdagen som religiøs muslim i gymnasiet.

"Jeg vil rigtig gerne snakke med dem om islam og sharia, men jeg føler lidt, at islam efterhånden opfattes som en ekstrem religion, som man skal holde sig fra," siger gymnasieelev Samoon Ghazi, der har følt, at man mange steder har sat islam i samme bås som radikalisering.

Hans lærer lagde også mærke til problemet:

Etnisk danske elever og endda også lærere undgik de religiøse elever. De var slet ikke i dialog med dem, på trods af at der var mange grunde, både faglige og aktuelle, til at være det," fortæller Christian Theilmann Møller, der nu har startet et projekt, der skal skabe bedre dialog mellem religiøse gymnasieelever og deres klassekammerater. 

Ledelsens sprog udelukker ofte medarbejdernes kritik
Sproget på de offentlige arbejdspladser er blevet inficeret af anerkendende tilgang og et politisk system, hvor alt skal måles og evalueres, mener forsker Rasmus Willig.

Resultatet er stress, selvcensur og en ensretning - også på gymnasierne.
 

Læs historierne i bladet:

 

 

 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.