Nyhed

Nyt nummer af Gymnasieskolen med tema om nye lærere

Tiden som ny lærer, den ny ministers perspektiver for gymnasiet og hhx-elever, der lærer om renter og lån ved hjælp af Shakespeares gamle skuespil. Det er nogle af emnerne, som du kan glæde dig til at læse om i august-nummeret af Gymnasieskolen.

18. august 2015 af Malene Romme-Mølby

Størstedelen af nye lærere har følt sig stressede, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.
Stressniveauet bliver ikke mindre af, at mange nye lærere må starte karrieren i et vikariat eller uden pædagogikum.
Første nummer af Gymnasieskolen efter sommerferien zoomer ind på de nye lærere.
Vi fortæller blandt andet om Hanne Møller Vennegaard, der har afsluttet sit første år som ny lærer. Et år, hvor hun har knoklet, og advarselssignalerne har meldt sig. Men også et år, der har bekræftet hende i, at hun laver lige netop det, hun brænder for.

Ny minister vil skære i stx
Færre stx-elever og bløde studieretninger er blandt de mest konkrete tiltag, som den nye minister for børn, undervisning og ligestilling har i tankerne lige nu.

Shakespeare lærer hhx-elever om renter og lån
Hvad har et gammelt skuespil af Shakespeare at gøre med undervisning i renter og lån på hhx anno 2015?
Rigtig meget, mener to af lærerne på handelsgymnasiet i Aars. De lod i sidste skoleår Shakespeares teaterstykke Købmanden i Venedig være udgangspunktet for et tværfagligt undervisningsforløb i engelsk, matematik og international økonomi i en 1.g-klasse. Læs om deres gode erfaringer.

Danmarks første astronaut
Astronauten Andreas Mogensen bliver snart den første dansker i rummet, når han tager på en 10 dages mission til den internationale rumstation (ISS). 
I et interview med Gymnasieskolen fortæller han, hvordan rumforskning og missionen kan inspirere til undervisningen i naturvidenskab i gymnasierne. Han fortæller også om, hvorfor han mener, det er vigtigt, at menneskeheden opsøger det ukendte.

Læs artiklerne i det nye blad, som lander i medlemmernes postkasse i morgen, eller smugkig herunder.

 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.