Nyhed

Nyt blad med tema om kvalitetsmålinger

Kvalitetsmålingerne på gymnasierne, en matematiklærer, der får flere elever til at bestå matematik, og en tillidsrepræsentant, der fik nok af den nye rolle som TR - Det er nogle af emnerne, som du kan læse om i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

16. september 2015 af Malene Romme-Mølby

Kan tal og statistik vise vejen frem på gymnasierne? Det ser vi nærmere på i det nye nummer af Gymnasieskolen med et tema om kvalitetsmålinger.
Læs blandt andet om Langkaer Gymnasium i Tilst, hvor data om eleverne har skabt nye projekter, der skal løfte niveauet i undervisningen.

”Pludselig var der en virkelighed, som jeg ikke kunne finde mig selv i”
Den nye virkelig som TR var den altovervejende grund til, at Lars Krogh Petersen tidligere på året valgte at stoppe efter 34 år som tillidsrepræsentant (TR) på Thy-Mors HF og VUC.

”Tidligere følte jeg mig som tillidsrepræsentant som en ligeværdig medspiller, der blev inddraget i alt for at udvikle uddannelsen – nu bliver man ikke engang betragtet som en medspiller,” siger Lars Krogh Petersen.
Find også hans ærlige interview i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Litteratur skal også være underholdende
Forfatteren Erling Jepsen kedede sig i gymnasiet , da hans lærer gabende gennemgik litteraturhistorien. I dag er undervisningen meget anderledes, mener Erling Jepsen, som opfordrer dansklærerne til at få eleverne til at se sig selv i litteraturen.
Læs interviewet med den danske forfatter, hvor han også slår fast, at litteratur også skal være underholdende.

Sådan består flere matematik B
Hver tredje uge tester matematiklærer René Vester Kjær sine elever på Handelsgymnasiet Aars. Testene gør eleverne bedre til matematik og dermed bedre til at klare eksamen. I de sidste tre år er kun en enkelt af hans elever dumpet i matematik B. På landsplan dumper omkring hver femte elev.  Læs om hhx-lærerens gode erfaringer med test i det nye nummer af Gymnasieskolen.

Find det nye nummer af Gymnasieskolen i postkassen i morgen, eller smugkig allerede i bladet herunder.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.