Du er her
Nyhed
|
20. nov 2012

Nye metoder til gymnasiefremmede

Arkivfoto

Foto: 
Lektiecaféer og skriveværksteder – der er mange tiltag for at øge de gymnasiefremmedes faglige udbytte. Men ofte er der også behov for at tage fat i den almindelige undervisning, fortæller lektor Lars Ulriksen. Lærere har fundet nye måder at nå de gymnasiefremmede.
Af: Malene Romme-Mølby

Gymnasiet skal i højere grad rumme gymnasiefremmede. Den udfordring har mange skoler taget op ved at udvikle undervisningen og gymnasiet.

Når gymnasiet er en fremmed verden
Rapporten Når gymnasiet er en fremmed verden belyste i 2007 de vanskeligheder, som de gymnasiefremmede elever oplever i gymnasiet. Mange af eleverne har svært ved at forstå, hvilke krav man skal leve op til, lærerens sprog, og hvordan man bliver en god gymnasieelev.

Øg det faglige udbytte
På baggrund af rapportens anbefalinger tog Ministeriet for Børn og Undervisning initiativ til at støtte udviklingsprojekter, der arbejder på at øge det faglige udbytte for gymnasiefremmede. Formålet med projekterne er at finde ud af: Hvordan man kan støtte elevernes muligheder for at forstå kriterier og krav. Hvordan man kan støtte elevernes muligheder for at deltage i undervisningen og forberedelsen. Og hvordan det kan gøres i tilknytning til den ordinære undervisning.

Gymnasiefremmede passer ind
”Det er forkert, hvis man siger, at de gymnasiefremmede ikke passer ind. For der er en helt anden dagsorden nu. De passer ind. Derfor er udfordringen at skaffe viden og løsninger, så alle elever føler sig velkomne,” siger Claus Helmann Christensen, undervisningskonsulent for de gymnasiale uddannelser i Ministeriet for Børn og Undervisning.

Anden runde af udviklingsprojekterne er netop afsluttet med 10 forskellige projekter på 19 skoler. Fokus for projekterne har især været på, hvad der sker i selve undervisningen, fortæller lektor Lars Ulriksen fra Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han er projektleder og en af følgeforskerne på projekterne.

Sæt ind i klassen
”Vi skal ikke længere tænke undervisningseksternt, men internt i stedet. For at følge den nye tendens, ville vi også prøve at tage tiltagene ind i undervisningen. Det er i klassen, i fagene, at indsatsen skal ligge,” konkluderer lærerne fra Niels Brock.
De deltog med et projekt med fokus på at gøre undervisningen mere håndgribelig blandt ved at arbejde med forskellige former for test og prøver.

Lars Ulriksen pointerer vigtigheden af, at tiltagene foregår i sammenhæng med undervisningen:
”Der har været mange kompenserende tiltag som læsekurser og lektiecaféer for at hjælpe de gymnasiefremmede. Det er der ikke noget galt med. Men det kendetegnende ved dem er, at de aldrig piller ved det, der foregår i kernen – undervisningen,” siger Lars Ulriksen.
Han mener, at hvis tiltagene virkelig skal rykke, skal de også være en del af den ordinære undervisning.

Studieteknik med faglærere
På Nykøbing Katedralskole har de arbejdet med, at elevernes faglærere skulle undervise i studieteknik.
”Det har været en pointe, at forskellige af elevernes faglærere skulle undervise i studietimerne. Derved kom der så god sammenhæng som muligt mellem det daglige arbejde i fagene og det, der fokuseres på i studiemetode,” konkluderer de i følgerapporten.
”Studieteknik har nemlig både generelle og fagspecifikke aspekter,” understreger Lars Ulriksen.

Mere hjælp og feedback
På Rødovre Gymnasium har matematiklærere arbejdet med at give mere feedback på det skriftlige arbejde. Det skyldes, at matematikafleveringer er en stor byrde for mange elever. Mange af eleverne har ofte ikke mulighed for at få hjælp med opgaverne hjemmefra.
Et af tiltagene var, at en del af matematikafleveringerne var selvrettende opgaver. De brugte systemet Moodle.  Fordelen er, at eleverne får øjeblikkelig respons, og at opgaverne er mere overskuelige end traditionelle afleveringer, fordi der kun fokuseres på, om opgaven er løst rigtigt eller forkert.
Et andet tiltag var, at en udvalgt gruppe 3.g-elever med behov for ekstra støtte har kunnet få hjælp af læreren samtidig med, at de lavede afleveringer.

God undervisning til alle
”Projekterne har ingen mirakelkure, men der er rigtig mange gode bud på noget, som fungerer rigtig godt,” siger Lars Ulriksen.
”Langt hen af vejen så er de udviklingsprojekter, der har været udviklet i forhold til gymnasiefremmede, udtryk for god undervisning, der også hjælper de elever, som har boglige ressourcer hjemmefra,” understreger Lars Ulriksen.
 

Tredje og fjerde runde af udviklingsprojekterne er også sat i gang.
”Der høstes rigtig mange gode erfaringer fra de forskellige projekter, som kan bruges skolerne og lærerne imellem. Erfaringer vil vi også bruge, når vi skal lave nye rammer for, hvordan man sikrer en bedre undervisning,” siger Claus Christensen. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer