Ny overenskomst giver stress

Flere og flere gymnasielærere får psykologhjælp på grund af arbejdspresset efter den nye overenskomst. Det viser nye tal fra Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS).

”Der er en skæv planlægning af arbejdstiden, så der ligger en voldsom belastning på underviserne i efterårsmånederne. Den er så alvorlig, at vi ser, at størstedelen af dem, der henvender sig til os, gør det på grund af arbejdspres. Efter min opfattelse har de nye arbejdsvilkår ikke nedsat arbejdspresset, nærmere tværtimod,” siger Birthe Hansen, der er konsulent i DUS.

50 procents stigning
På et år er antallet af gymnasielærere, der bliver henvist til DUS’ psykologordning, steget med 52 procent. I perioden 1. august til 31. december 2013 blev 84 gymnasielærere sendt til en psykolog via DUS på grund af arbejdspres. I samme periode året før var antallet 55.

Og tallene er symptomatiske for situationen, mener GL’s formand, Annette Nordstrøm Hansen.

”Der er to forklaringer. For det første er der en enorm usikkerhed omkring den omstillingsproces, som OK 13 har medført. For det andet har mange skoler gennemført besparelser i forbindelse med den nye overenskomst. Det betyder, at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Det, der for alvor presser, er, når man ikke kan levere så godt, som man synes, at man burde,” siger hun.

Det kan Karl Arne Winther nikke genkendende til. Han underviser på VUC Syd i Sønderborg.

”I perioder føler jeg mig meget stresset. Så må jeg sige: ”Dét og dét når jeg ikke”. Så får jeg skældud af min leder. Ledelsen har sagt, at jeg er en dårlig lærer, fordi jeg ikke kan få tiden til at slå til. Det gjorde stort indtryk på mig. Det har jeg det skidt med,” siger han og tilføjer:

”Det er jo ikke sådan noget, der gør en gladere for at skulle på arbejde.”

Mindre forberedelsestid
61-årige Karl Arne Winther peger på, at stressen især skyldes, at han har mistet halvdelen af sin forberedelsestid med den nye overenskomst.

”Jeg har meget mindre tid til at forberede mig til de enkelte lektioner. Det er ikke bare 10-20 procent. Det er mindre end halvdelen af den tid, jeg havde før. De seneste år har jeg haft 400 timers overarbejde hvert år. Det kan jeg ikke få nu, så de er bare fjernet. De 400 timer var primært forberedelsestimer,” siger Karl Arne Winther.

Han fortæller, at han tidligere underviste ved tavlen i 60 minutter ud af de 90 minutter, to lektioner varer. I dag bruger han kun 15-20 minutter. Resten af tiden må kursisterne arbejde individuelt og i grupper.

”Det fungerer godt for de dygtige kursister, der kan lave gruppearbejde og sætte sig ind i stoffet på egen hånd. Men det er en ulempe for dem, der er rådvilde og ikke ved, hvordan de skal gribe det an. De bliver let tabt. Selvfølgelig går jeg rundt og hjælper alle, men det er dem, der tør spørge, der får mest hjælp,” siger han.

Arbejdsglæden er væk
De omfattende forandringer har for Karl Arne Winther betydet, at det ikke er lige så sjovt at gå de to kilometer hen til VUC hver morgen, hvor han har undervist de seneste fem år.

”Min arbejdsglæde kan ligge på et meget lille sted. Før havde jeg en faglig stolthed. Jeg har en fortid som ingeniør og har altid godt kunnet lide at undervise i fysik, forberede gode forsøg, demonstrationer og den slags. Det har jeg ikke tid til i dag, i stedet må jeg genbruge ting fra sidste år.”

Karl Arne Winther opsummerer sin egen situation:

”I perioder har jeg været lige ved at give op og sygemelde mig, men jeg bliver ved. Jeg kan jo se frem til at få min pension om fire år.”