Du er her
Interview
|
06. jun 2013

Ny DGS-formand: Gymnasiet er for akademisk

Phillip Dimsits tiltræder som formand for DGS 1. juli.

Foto: 
Undervisningen er for teoretisk. Den skal kobles mere til virkeligheden, mener gymnasieelevernes kommende formand.
Af: Tina Rasmussen

Akademiseringen af de gymnasiale uddannelser er blevet for voldsom. Undervisningen indeholder for meget abstrakt teori og for få praktiske forløb.    

Den klare udmelding kommer fra gymnasieelevernes nye formand Phillip Dimsits, der om få uger bliver student fra Rysensteen Gymnasium i København. 1. juli tiltræder han officielt stillingen som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

”Vi efterlyser mere virkelighedsnær undervisning. I dag fylder teori og metode alt for meget – ikke mindst i almen studieforberedelse. Det har ikke noget som helst at gøre med den virkelighed, vi lever i,” siger 19-årige Phillip Dimsits.  

Det er kun hver tredje student fra det almene gymnasium, der læser videre på universitetet. To tredjedele af eleverne bruger altså tre år på at lære om Habermas, Bourdieu og andre teoretikere, men kommer aldrig til at bruge det til noget, påpeger han.

”Gymnasiet skal være forberedende til alle videregående uddannelser – ikke kun universitetet,” siger Phillip Dimsits.   

Utidssvarende
Den nye DGS-formand kalder dele af gymnasiet anno 2013 for ”utidssvarende”. Han ser gerne, at man i højere grad kobler de enkelte fag til virkeligheden uden for gymnasiet: Hvordan bruger man for eksempel matematik i erhvervslivet, og hvordan hænger oldtidskundskab sammen med nutidens demokrati?

”Tingene skal perspektiveres til hverdagen. Mange lærere gør det allerede, men fra politisk side kunne man skabe nogle rammer for undervisningen, så det kunne ske i endnu højere grad,” siger Phillip Dimsits.

Han vil også arbejde for nye eksamensformer i gymnasiet.

”Vi mener, det vil være bedre med nogle mere projektbaserede eksamener, der i højere grad kan afspejle det, vi har lært i løbet af de tre år. Det kan en traditionel eksamen på en halv time ikke.” 

For mange i gymnasiet
I dag vælger næsten 75 procent af en ungdomsårgang at gå i gymnasiet. Samtidig kæmper erhvervsuddannelserne med et lavt søgetal og stort frafald.

Det er en succes for gymnasieskolen som uddannelsesinstitution, men et kæmpemæssigt problem for det danske samfund, mener Phillip Dimsits.  

”Gymnasiet skal favne bredt, men ikke alle skal den vej. I dag er der for mange, der går i gymnasiet, og det er rigtig ærgerligt. Det er vigtigt for samfundet, at flere får en erhvervsuddannelse. Ellers risikerer vi at mangle faglært arbejdskraft om fem år.”

Der er brug for en holdningsændring i befolkningen, så man betragter erhvervsuddannelserne på lige fod med de øvrige ungdomsuddannelser, og for bedre uddannelsesvejledning, mener han.    

”Vejledningen i folkeskolen er ikke god nok,” siger Phillip Dimsits.

Ja til socialt taxameter
Elevformanden håber også at kunne præge de kommende forhandlinger om en ny taxameterordning. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har allerede meldt ud, at hun lægger op til en ny fordeling af taxameterkronerne, så ungdomsuddannelser, der har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, fremover skal have ekstra økonomisk støtte.

En tankegang, som den nye DGS-formand bakker op om.  

”Vi vil rigtig gerne have et taxametersystem, der bliver socialt afbalanceret, så man hjælper de skoler, der har større udfordringer end andre,” siger Phillip Dimsits.

Kommentarer

2
You must have Javascript enabled to use this form.
Mogens Ludvigsens billede

Måske er problemet, at hunden fodres med sin egen hale: på gymnasieskolerne må kunundervisere primært uddannet fra universitetet undervise eleverne, det ' giver en slet - eller en ren teoretisk kobling - til erhvervslivet. Måske havde Antorini en mission her: lad andre kompetencer bryde denselvsupplerende lukkede sløjfe.

Finn Fuglsangs billede

Det almene gymnasiums fornemste opgave vil og må altid være at kvalificere unge mennesker til en AKADEMISK videregående uddannelse.At denne målestok så ikke passer til de alt, alt for mange elever i sektoren, der ville være bedre tjent med en erhvervsuddannelse af et mere praktisk tilsnit er en anden snak - det skisma kan vi som lærere ikke løse, for man kan ikke både blæse og have mel i munden.Philip Dimsits kan tilsyneladende, idet han BÅDE kræver en afakademisering af en akademisk kvalificerende uddannelse OG en slankning af STX via bedre rådgivning fra folkeskolens side. Sidstnævnte pointe har han utvivlsomt ret i - men vi kan altså ikke give køb på fagligheden og det akademiske aspekt, blot fordi en pænt stor procentdel af den danske ungdom bruger STX som en treårig forlængelse af folkeskolen. Den går altså ikke - jeg beklager !!!

Annoncer