Du er her

Rammerne for det nye NV-forløb har været meget frie på Nærum Gymnasium. Lærerne Ike Houmann Nielsen og Randi Huusgaard har valgt at lave to tværfaglige forløb om fotosyntese og gelelektroforese.

Foto: 
Jasper Carlberg
Interview
|
13. okt 2017

NV-lærere: Det er svært at nå i dybden

I det nye NV-forløb skal eleverne igennem to forløb på under tre måneder. Den korte tid gør det ikke muligt at komme i dybden med emnerne, mener lærerne Randi Huusgaard og Ike Houmann Nielsen.
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller

Ser man på 1.g’ernes skema, står der NV ved rigtig mange af modulerne. Men nu efter tre måneder er det allerede slut.

Den nye reform har forkortet det naturvidenskabelige grundforløb (NV), og det er både godt og skidt, mener Randi Huusgaard og Ike Houmann Nielsen, der underviser i NV på Nærum Gymnasium.

“Det er voldsomt, at eleverne skal præsenteres for to separate emner på den tid. Det har været svært at nå at komme fagligt i dybden,” siger Randi Huusgaard.

Ike Houmann Nielsen er enig.

“Vi kunne godt nøjes med ét emne og give dem samme faglighed,” siger han.

Også eleverne har oplevet forløbet som travlt. De har været frustrerede over at skulle nå så meget, forklarer lærerne.

“Eleverne er mere urolige, end de plejer. De er forvirrede og har mange spørgsmål på grund af hele grundforløbet. Det har smittet af på NV-forløbet og påvirket deres fokus i undervisningen,” siger Randi Huusgaard.

Men de to lærere ser også fordele ved, at det nye NV-forløb er blevet mere intensivt.

“Den korte periode gør, at eleverne kan arbejde vedholdende og mere fokuseret. Indlæringen bliver mere målrettet,” siger Ike Houmann Nielsen.

Ikke rocket science
Det er op til den enkelte skole, hvilke fag der skal indgå i NV. Rammerne på Nærum Gymnasium har været meget frie. Randi Huusgaard og Ike Houmann Nielsen har selv valgt at inddrage biologi, kemi, fysik og naturgeografi.

Randi Huusgaard er uddannet biolog, men varetager også kemiundervisningen på NV-forløbet på et af Nærum Gymnasiums 14 grundforløbshold. Og tilsvarende er det for Ike Houmann Nielsen, der er uddannet i fysik, men også underviser i naturgeografi på NV-forløbet.

Fordi fagene har nogle overlap, har det været muligt.

“Det er ikke rocket science. Man kan godt undervise i andre fag på et vist niveau. Meget af det er mere eller mindre det samme. Det er grundlæggende naturvidenskab,” siger Ike Houmann Nielsen og fortsætter:

“Der er en del fysik, der ligger til grund for de naturfænomener, vi ser. Samtidig er der nogle helt almindelige ting, eleverne skal lære for eksempel om massefylde, kræfter og drivhuseffekt. På den måde er der et krydsfelt mellem fysik og naturgeografi.”

Randi Huusgaard nikker og forklarer, at det er det samme, der gør sig gældende for biologi. Her er biokemi en del af pensum. Derfra har hun viden om kemi og kemiske reaktioner.

Men alligevel har det ikke været lige let, indrømmer Randi Huusgaard. Hun fortæller, at hun ofte må bruge mere forberedelsestid. Det samme oplever Ike Houmann Nielsen.

“Det er udfordrende at undervise i et fag, jeg ikke er uddannet i. Men det hjælper at have gode kolleger, jeg kan spørge til råds,” siger Randi Huusgaard.

Smitter hinanden
Ifølge reformen skal NV nu indeholde minimum to forløb. Randi Huusgaard og Ike Houmann Nielsen har valgt fotosyntese og gelelektroforese. De to lærere har opdigtet en forbrydersag, hvor eleverne ved hjælp af dna-analyse har skulle finde gerningsmanden.

“Vi har inddraget Kim Wall-sagen meget. Med sådan et emne vågner alle op. Der er ikke et menneske i Danmark, der ikke ved, hvad den sag handler om. Så det var også en måde at gøre eleverne interesserede og ramme en bredere målgruppe,” siger Ike Houmann Nielsen.

Men selvom det er en sag, de fleste synes er interessant, oplever de to lærere en større spredning i forhold til interesse og fagligt niveau end tidligere.

“Nogle falder fra, jo dybere vi kommer ned i årsagsforklaringer, fordi de ikke kan rumme det, mens andre bliver ved med at spørge og graver sig helt ned i årsagen,” siger Ike Houmann Nielsen.

Den store spredning er dog også positiv. Det kan nemlig bruges som motivationsfaktor, fortæller de to lærere. 

“Nogle af eleverne kan se, at andre er fuldstændig bidt af emnet. Det kan smitte. Og det smitter ikke den anden vej,” siger Ike Houmann Nielsen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.