Du er her
Nyhed
|
13. jun 2017

Ny lærer: Nu er det ikke længere som en eksamen

I begyndelsen var ­Anders ­Tørring Kolding nervøs for, om han var godt nok forberedt til undervisningen. Nu er han blevet mere selvsikker som lærer og nyder stort set hver time med eleverne.

Af: Johan Rasmussen

Den udstoppede grævling og resten af biologi­lokalet har ikke ændret sig, men sommerfuglene i maven er forsvundet hos den unge gymnasie­lærer Anders Tørring Kolding.

Han står i biologilokalet på Falkonergården Gymnasium og HF-Kursus og tænker tilbage på den morgen i august sidste år, da han sagde: ”Hej alle sammen, jeg hedder Anders.”

”Jeg var nervøs i begyndelsen og var virkelig velforberedt til det første modul,” siger 28-årige Anders Tørring Kolding og smiler.

Klokken er lidt over otte om morgenen, og Anders Tørring Kolding åbner sine slides med dagens emne om nitrogenkredsløb og tænder for projektoren.

”Som jeg også har talt med andre nye lærere om, så er du i begyndelsen bange for, at du pludselig ikke ved, hvad du skal lave den sidste halve time af et modul. Eller at du bliver stillet et spørgsmål, som du ikke kan svare på,” siger Anders Tørring Kolding, da han skal sætte ord på, hvordan den første tid som gymnasielærer var for ham.

I dag har han det næstsidste modul i biologi med 2.c, inden eksamensperioden begynder, og han kan snart se tilbage på sit første år som gymnasielærer.

”Jeg nyder det mere nu. I begyndelsen var det lidt som at gå til eksamen. Men ligesom med eksamen var jeg kun nervøs inden timen – når timen først begyndte, gik det godt.”

Sidste chance før årskarakteren
Eleverne begynder at strømme ind i lokalet. Træstolene med de blå ben bliver taget ned af bordene, og skærmene på de bærbare computere slås op.

På første række sidder kun piger, mens bageste række åbenbart er drengenes foretrukne pladser i 2.c.

Efter et kort oplæg om dagens modul fra biologilæreren sidder eleverne med deres sidemakker og forsøger at redegøre for, hvad der egentlig sker, når organisk materiale som blade eller døde dyr nedbrydes, ender i jorden og igen afgiver næringsstoffer, som træerne optager.

”Nitrat, nitrit, ammonium” og andre udtryk fylder lokalet, mens Anders Tørring Kolding går rundt og hjælper eleverne.

Lidt efter står han foran tavlen igen, mens klassen sammen sætter ord på de tomme kasser og pilene rundt om træet, som projektoren kaster op på den hvide tavle.

Eleverne rækker flittigt hænderne i vejret – også drengene på bageste række. Det er ved at være sidste udkald for at markere sin viden, inden årskarakteren uddeles.

Søde elever
Som ny lærer er der mange førstegangsoplevelser. ­Karakterer og eksamen er en af dem. Anders Tørring Kolding synes dog, han har fået godt styr på disciplinen at vurdere eleverne og uddele standpunktskarakterer og snart årskarakterer.

”Jeg har fra begyndelsen brugt lærerne fra mit fagteam meget og stillet spørgsmål om, hvad de gør også i forhold til at give karakterer. Jeg føler, jeg har en god fornemmelse for, hvad de enkelte elever kan, og jeg gør meget ud af at komme rundt til alle,” siger Anders Tørring Kolding.

Han var da også spændt på, om han ville blive konfronteret med utilfredse elever, da han første gang uddelte standpunktskarakterer. Men heller ikke denne del udviklede sig til en negativ situation.

”Jeg har fra begyndelsen oplevet, at eleverne er meget imødekommende og søde.”

Efter modulet, hvor der også blev tid til at tale om gensplejsning, sætter Anders Tørring Kolding sig i en lænestol på lærerværelset.

Hvad har han lært nu, hvor det første skoleår snart er forbi? Ud over at han ikke længere føler, han skal til eksamen, når han træder ind til sine klasser, mener han også, at hans undervisning er blevet bedre.

”Jeg kan se nu, at jeg i begyndelsen gav alt for mange svar til eleverne, blandt andet på de slides, jeg lavede. Jeg er blevet bedre til at lade eleverne tænke selv og svare, i stedet for at jeg står og siger for meget, som ryger ind ad det ene øre og ud ad det andet,” siger Anders Tørring Kolding, der også underviser i idræt.

Han bruger stadigvæk lang tid på at forberede sig, men ikke lige så lang tid, som han gjorde i den første tid som lærer.

”Jeg vil dog gerne blive bedre til at blive færdig med min forberedelse. Nogle gange kan jeg godt gå lidt for længe og tænke på stoffet oppe i hovedet uden at få det gjort færdigt. For eksempel i påskeferien, hvor jeg hele tiden gik og huskede på, at jeg skulle lave noget, men først gjorde det til sidst i ferien.”

Stadig træt
Anders Tørring Kolding er stadig træt, når han kommer hjem fra arbejde. Man er hele tiden på, som han siger.

”Jeg er aldrig træt, når jeg underviser, og generelt er jeg virkelig glad for at være her, og jeg bliver altid i godt humør, når jeg er sammen med eleverne. Men jeg kan godt mærke, at jeg nogle dage er lidt slidt, når jeg kommer hjem.”

Han har ikke fortrudt et øjeblik, at han har valgt at blive gymnasielærer.

”Jeg kan virkelig godt lide at arbejde med unge. Og jeg kan godt lide, at vi som gymnasielærere ikke konkurrerer, men hjælper hinanden og prøver at gøre det så godt for hinanden og eleverne som ­muligt,” siger Anders Tørring Kolding, som efter et år som vikar nu er blevet fastansat på skolen fra ­næste skoleår.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer