Du er her
Bag tallene
|
19. sep 2016

Nedskæringerne er først lige begyndt

Foto: 
Fra i år og frem til 2020 mister gymnasierne næsten 1,6 milliarder kroner, hvis regeringens foreslåede nedskæringer gennemføres. På gymnasierne er der allerede 1.000 færre lærere, selv om nedskæringerne først lige er begyndt.
Af: Johan Rasmussen

Nedskæringer på gymnasierne kan blive en permanent tilstand.
Sidste år meddelte regeringen, at ungdomsuddannelserne mister 2 procent af deres budget om året fra 2016 frem til 2019. Med det nye forslag til en finanslov har regeringen genbrugt formuleringen, men har nu bare videreført nedskæringerne frem til 2020.

Omprioriteringsbidraget, som nedskæringer kaldes på moderne dansk, er på 2 procent om året, og gymnasierne ”bidrog” for første gang i år.

Ifølge en ny beregning fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil omprioriteringsbidraget betyde, at gymnasierne i 2020 har 1,25 milliarder kroner mindre at drive skole for end i 2015 – eller rundt regnet 10 procent færre penge til lærerlønninger, it-udstyr og renovering af taget.

Derudover får stx en ekstra økonomisk lussing til næste år, mens flere VUC-centre allerede fik den i år på grund af en ny taxameteraftale i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Lægges de beløb oven i omprioriteringsbidraget, skæres den gymnasiale sektor med næsten 1,6 milliarder kroner fra i år og frem til 2020.

I en mail til Gymnasieskolen skriver Finansministeriet, at det meste af staten har været underlagt omprioriteringsbidraget siden midten af 1980’erne, men at uddannelses- og kulturinstitutioner har været undtaget indtil i år. Sagt på en anden måde: Finansministeriet har kørt grønthøsteren frem, og uddannelsesverdenen kan ikke nødvendigvis forvente, at den parkeres foreløbig.

1.000 færre lærere
Omprioriteringsbidraget på 2 procent har allerede i år vist sig at være en ordentlig mundfuld for gymnasierne.   

En ny undersøgelse fra GL viser, at der er 1.000 færre lærere ansat på skolerne nu i forhold til på samme tid sidste år, mens antallet af elever er nogenlunde det samme.

Omkring 150 personer er blevet afskediget. Resten er vikarer, som ikke er blevet genansat, eller lærere, som er gået på pension, uden at de er blevet afløst af en anden lærer. Med andre ord skærer skolerne voldsomt i deres udgifter til lønninger.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jens Sand Kirk er ikke overrasket over den udvikling.

Han har set på udviklingen i kommunerne, som har været igennem besparelser efter finanskrisen. Kommunerne sparede 0,8 procent om året fra 2010 til 2014. Det førte til 26.500 færre ansatte i kommunerne eller et fald på 5 procent.

”Det kan ikke lade sig gøre at spare 2 procent om året uden at skære mærkbart på kerneydelsen,” siger Jens Sand Kirk.

Han pointerer, at selv hvis man forestillede sig, at gymnasierne bare skulle nøjes med at holde deres udgifter per elev på samme niveau som i 2015, ville der være tale om en svær øvelse.

”Løn og priser på varer stiger, og derfor er selv nulvækst en reel besparelse,” siger Jens Sand Kirk.

I 2017 er det alvor
For stx er omprioriteringsbidraget dog ikke den eneste hovedpine til næste år. En taxameteraftale indgået i Folketinget sidste år flytter penge til erhvervsuddannelserne og til hhx. Aftalen betyder, at stx i 2017 mister 3,7 procent af budgettet, hvad der svarer til cirka 235 millioner kroner. De penge skal lægges oven i den årlige 2-procentsnedskæring, regeringen som beskrevet foreslår til næste år – og i de kommende år.

Sagt på en anden måde: Besparelserne i 2017 bliver næsten tre gange så store som i år.

VUC-centre, som udbyder fjernundervisning, blev allerede i år ramt af taxameteraftalen og mistede tilsammen 138 millioner kroner.

Hhx får til gengæld forhøjet undervisningstaxameteret i 2017. De årlige nedskæringer på 2 procent om året æder dog gevinsten op på få år. En beregning fra GL viser, at hhx alt i alt er blevet beskåret med 7 procent i 2020, hvis omprioriteringsbidraget føres igennem hvert år.

Det skal understreges, at omprioriteringsbidraget for ungdomsuddannelserne endnu ikke er vedtaget. Det er en del af forslaget til finansloven, som vedtages et år ad gangen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer