Nyhed

Nedskæringer har kostet 1.000 lærerjobs

På et år er der blevet 1.000 færre lærere på gymnasieskolerne, viser en ny undersøgelse. Nedskæringerne har slået voldsomt igennem.

13. september 2016 af Johan Rasmussen
Det går ud over de gode relationer mellem lærere og elever, når lærerne skal forholde sig til flere elever. Det mener elevernes organisation DGS. (Arkivfoto) Foto: Jacob Nielsen.

Nedskæringerne på gymnasierne har i løbet af et år fået meget synlige konsekvenser.

Sidste år på denne tid var der hele 1.000 flere lærere ansat på gymnasier og VUC-centre.

Lærere er blevet afskediget, tidsbegrænsede ansatte er ikke blevet genansat, og mange lærere er gået på pension eller stoppet frivilligt, uden nye lærere er blevet ansat.
Det viser en undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)  baseret på svar fra tillidsrepræsentanterne ude på skolerne.

Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen kalder resultatet “rystende.”

“1.000 færre lærere er virkelig voldsomt. Der er ingen sammenhæng mellem at vedtage en gymnasiereform, som skal give øget kvalitet, tættere dialog og bedre feedback til eleverne, samtidig med at skolerne står med færre lærere,” siger Annette Nordstrøm Hansen.   

Nedskæringer fortsætter
Allerede i år er skolerne blevet ramt af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent. Udspillet til finansloven for 2017 viser, at regeringen - som ventet - vil skære yderligere to procent på uddannelse til næste år. Samtidig afslører udspillet, at regeringen lægger op til, at omprioriteringsbidraget på to procent om året gøres permanent - og foreløbig er det skrevet ind i regeringens økonomiske planer frem til 2020.

Læs: Regeringen vil fortsætte nedskæringerne på gymnasierne

Oven i det flyttes der mange taxameterkroner fra stx i 2017 og allerede i år fra VUC for at finansiere erhvervsuddannelsereformen.

Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal skæres på skolerne

Med andre ord står sektoren over for endnu flere nedskæringer - og måske endnu færre lærere - hvis regeringens økonomiske planer gennemføres.

“Der er skåret massivt i undervisningen, og det er kun år ét med nedskæringer. De fleste skoler vil mærke det. Lærere vil få flere hold, det går ud over forberedelsestiden, og det kan ikke undgå at give et fald i undervisningens kvalitet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Eleverne vil ifølge hende derfor allerede nu mærke konsekvenserne af nedskæringerne. Men hun er også bekymret for lærerne - for eksempel de nyansatte.

“Jeg kan være bange for, at nogle lærere ikke kan klare arbejdspresset,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Går ud over elever
Gymnasieeleverne mener, det går ud over kvaliteten af undervisningen og relationerne mellem lærer og elever, når færre lærere skal undervise det samme antal elever.

“Det bliver sværere for lærerne at tilpasse undervisningen til de enkelte hold. Der er for eksempel forskel på matematikundervisningen til forskellige studieretninger, men lærerne kan blive tvunget til at ensrette undervisningen og skabe mere samlebåndsundervisning,” siger Martin Thing, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Logisk set vil færre lærere til det samme antal elever betyde, at lærerne skal forholde sig til flere ansigter og navne.

“Lærer- og elev-relationen er helt afgørende for at skabe kvalitet i undervisningen, og den bliver svækket med færre lærere,” siger Martin Thing.

Nye tiltag og nedskæringer
Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen mener også, det går ud over eleverne, at skolerne har færre lærere ansat.

“Det kræver et mentalt rum at forholde sig til mange elever, og det bliver udfordret, når lærerne skal forholde sig til endnu flere elever,” siger hun.

Hun er bange for, at nedskæringerne dermed kommer til at gå ud over de svage elever og relationerne mellem lærer og elever.

“Gymnasiet har haft succes med at fastholde elever, som mistrives, fordi lærerne har taget sig tid til at give dem lidt ekstra opmærksomhed. Det er klart, at når lærerne skal forholde sig til flere elever, bliver det sværere,” siger Anne Birgitte Rasmussen.

Hun mener også at færre lærere lige nu vil være en udfordring for at implementere den nye gymnasiereform. Hun peger for eksempel på, at gymnasierne skal arbejde med karrierelæring, og hf skal forberede praktikforløb.

“Der er mange gode tiltag i gymnasiereformen, men de kræver også, at lærerne får opbygget nye kompetencer og bruger tid på nye opgaver. Den tid må vi finde, men det presser derfor andre steder i systemet,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Undersøgelsen - 1.000 færre lærere

  • Stx: 700 færre lærere end sidste år. Det svarer til et fald på 6,5 procent.
  • VUC: 200 færre lærere, hvilket svarer til et fald på 12 procent
  • Hhx og htx: 100 færre lærere - fem procent færre.
  • I alt: 1.000 færre lærere - et fald på syv procent.

Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening

 

Kommentarer

tir, 13/09/2016 - 14:57
Michael Pedersen
Lektor
Vejen Gymnasium og hf

... Og det er så nu, at Svend Brinkmann vil sige, at vi skal sige "nej"... men hvordan skal det ske, hvis vi ikke snart lærer at stå sammen og når der politisk konsensus om, at lade idiotien herske...
 
Når den ene efter den anden af berettiget utilfredse offentlig ansatte falder i med begge ben for Brinkmanns mundrette replikker, tænker disse berettiget utilfredse offentlig ansatte så nogensinde på, at kræve mere af manden (som nu har opnået popstjernestatus) end blot det gode argument?
 
Har Brinkmanns fans tænkt sig at kræve forandringer af deres arbejdesvilkår i praksis? Har Brinkmann selv i sinde at gøre noget ved dette, eller er der simpelthen en alt for god forretning i at være de utilfredses talsmand? Hvis der ikke fandtes utilfredse, var Brinkmann så overflødig?
 
Der er politisk konsensus om at spare på de offentlige udgifter. har Brinkmann politisk set tænkt sig at ændre på det? Hvis ikke - så er hans oprør mod konkurrencestaten kun ammestuesnak.
 
Brinkmann har ramt en populær vej. Selv mine kolleger, der er notoriske "ja-hatte" er fans af den smukke, belæste mand, som ovenikøbet er sjov. Men er der noget morsomt ved det samfund, som Brinkmann kritiserer? Er der noget morsomt ved at være stresset?
 
Jeg undrer mig...
På Facebook kan jeg forstå, at Brinkmann sådan cirka hver dag optræder med en fiffighed. Er det klogt at reducere mennesket til komedie?
Er Brinkmann videnskabsmand?
Er Brinkmann vittighedsmager?

Jeg tror, at han ville gøre klogt at vælge mellem et "ja" og et "nej" selv på disse spørgsmål, og det vil være klogt, hvis han tager sagen alvorligt ikke at svare det samme på alle tre af de ovenstående spørgsmål. Er det klogt at gøre grin med psykologien, når der immervæk findes folk med psykiske problemer?
 
Min påstand er den, at manden er blevet større end sagen - og at dette kan manden ikke bære. Så intellektuel er han heller ikke. Så sjov er han heller ikke. Vi kan alle "namedroppe" og citere et eller andet klogt. Men Svend Brinkmann har ramt guldåren i massemediet og fred være med det. Men nu må han videre, hvis ikke han skal reduceres til en kedelig gentagelse af sig selv.
 
Kan man sige nej til Brinkmannismens "nej"? Forestil dig hvor ofte du egentlig gerne vil høre et ja. Kan man udføre sine pligter via et "nej"? Hvad bliver konsekvenserne af et evigt "nej"?
 
Dette er prøven, hvorvidt Svend Brinkmann præsenterer kejserens nye klæder eller ej: Kan du sørge for konkrete forandringer på det realpolitiske plan, Svend Brinkmann?
 
Hvis Brinkmann næste år spiller på orange scene på Roskilde Festival med sit band "The Brinkmanns", er det så svar nok på, at manden er for-fører og ikke an-fører? Hvis ikke han ændrer så meget som et komma i hverdagsmenneskets hverdagslivsvilkår, hvori består hans popularitet som psykolog, filosof og videnskabsmand så?
 

Jeg er enig i, at han er sjov og begavet, men det er der mange, der er. Vi har ikke brug for flere cirkusklovne. Vi har brug for samfundsomstyrtere? Er du en sådan omstyrter, Svend Brinkmann? Vi har ikke brug for Brinkmann i cirkusrevyen eller som opvarmning til Anden. Vi har brug for ham på Christiansborg (evt. som spindoktor til landets næste statsminister, Mette Frederiksen). Eller måske bør han rent faktisk vise sig som ægte "rød"?!? Hans forlsag om, at vi til næste MUS skal foreslå, at vi kan foreslå rektor at bruge timer på en kageordning ("Stå fast", side 55 - 2014) er ikke et godt råd at give videre til almindelige mennesker med ondt i arbejdslivet. Jeg har forsøgt at forelså Brinkmanns ironiske forslag. Det blev jeg ikke bager af... I øvrigt er det nok heller ikke klogt at være ironiker, når man rådgiver folk, Sokrates in mente...

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.