Du er her
TEMA
|
17. maj 2011

Når der skal måles og evalueres

Evalueringerne af de gymnasiale uddannelser er blevet systematiseret med ressourceregnskabet. Men benchmarking og brugertilfredshedsundersøgelser kan rumme udfordringer for lærerne og skolerne.
Af: Malene Romme-Mølby

Da de amtslige uddannelsesinstitutioner blev selvejende, besluttede Undervisningsministeriet, at alle institutioner skal føre et såkaldt ressourceregnskab som supplement til det økonomiske regnskab. Formålet med ressourceregnskabet er at belyse institutionernes resultater i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger.
"Ressourceregnskaberne skal således sikre øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne økonomiske prioriteringer og ressourceanvendelse og muliggøre sammenligninger af resultater på tværs af institutionerne," skriver Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.

Ressourceregnskabet blev gradvist indført med en delvis rapportering i foråret 2010 og en frivillig rapportering i andet kvartal af 2011. Man forventer, at regnskabet vil være obligatorisk fra 2012. Regnskabet består af 20 indikatorer, der strækker sig fra uddannelsesomkostninger til eksamensresultater. To af indikatorerne har en del lærere på de gymnasiale uddannelser allerede stiftet nærmere bekendtskab med: undersøgelser for brugertilfredshed og medarbejdertrivsel.

GL's hovedbestyrelse drøftede i april brugertilfredshedsundersøgelserne, da skolerne har forskellige erfaringer med undersøgelserne. Mange skoler opfatter undersøgelserne som nyttige, og her anvendes resultaterne konstruktivt. På andre skoler er man i tvivl om, hvad der er formålet med undersøgelserne. Hovedbestyrelsen udformede derfor et notat med anbefalinger til undersøgelserne.
"Det er fornuftigt at sørge for, at der sker en generel evaluering på uddannelsesstederne. Men det skal altid ske fremadrettet, så man fokuserer på, hvad vi kan ændre for at blive bedre," siger Gerd Schmidt Nielsen, formand for GL's Uddannelsesudvalg. Hun understreger, at de fleste skoler i forvejen har lavet trivselsundersøgelser, men at det måske er en god idé, at der som en del af ressourceregnskabet kommer lidt mere struktur på evalueringerne.

Gymnasieskolernes Rektorforening bakker også op om brugertilfredshedsundersøgelserne.
"Det er kun rigtigt og rimeligt, at vi skal lave brugertilfredshedsundersøgelser. De er jo med til at forbedre både skolens faglighed og arbejdsmiljø," siger Jens Boe Nielsen, formand for rektorerne.

Brug resultater aktivt
Undervisningsministeriet har ikke stillet centrale krav om, hvilke spørgsmål der skal stilles i undersøgelserne, men lederforeningerne og Undervisningsministeriet har aftalt, at der for de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser tilbydes en fælles spørgeramme. Lederforeningerne og de to firmaer Aspekt og Ennova har sammen udviklet en fælles spørgeramme og et bearbejdningsværktøj. Cirka en tredjedel af de gymnasiale uddannelsesinstitutioner benytter sig af den.

Gerd Schmidt Nielsen anbefaler, at lærerne og eleverne er med helt fra planlægningen af brugerundersøgelserne, så de føler en vis form for ejerskab over undersøgelsen. På den måde kan de få indflydelse på, hvilke emner der bliver spurgt ind til.
"Der bør være en fælles konsensus for, hvad der skal undersøges, og hvad undersøgelsens resultater skal bruges til," siger Gerd Schmidt Nielsen. Skolerne kan efter hendes mening sagtens bruge den generelle spørgeramme, men det kan være en fordel at tilføje nogle spørgsmål, der kan give undersøgelsen en lokal forankring.
"Måske kan det nogle gange også være en fordel at følge den kvantitative undersøgelse op med kvalitative interview. De kan hjælpe til, at der kommer andre vinkler frem, som ledelsen eller lærerne måske oplever ret uproblematisk, men som eleverne har kvaler ved," siger Gerd Schmidt Nielsen.

Når resultaterne foreligger, bør de først behandles i skolens medarbejderindflydelsesorgan (MIO) eller samarbejdsudvalg (SU). Derefter kan de præsenteres for elever, lærere og bestyrelse, foreslår Gerd Schmidt Nielsen. Hun mener, at det er vigtigt, at elever og lærere oplever, at resultaterne bliver taget alvorligt og brugt aktivt. Det kan i undersøgelserne vise sig, at der er så mange forslag til, hvad der bør ændres på skolens fysiske indretning, at det af økonomiske årsager er umuligt at realisere alle forslag. Her er det vigtigt at inddrage eleverne i en form for prioritering.

I den fælles spørgeramme, som lederforeningerne har været med til at udvikle, bliver eleverne blandt andet bedt om at vurdere lærernes faglige dygtighed, engagement, evne til at formidle stoffet, forberedelse og evne til at motivere.
"Hvis undersøgelsen gør det muligt for eleverne at skrive helt konkret om de enkelte lærere, er det naturligvis vigtigt, at de oplysninger bliver behandlet på en sober måde. Det skal ikke lige pludselig kunne trækkes frem til en medarbejdersamtale," understreger Gerd Schmidt Nielsen.

Benchmarking er kunstig
Ifølge Undervisningsministeriet er fordelen ved den fælles spørgeramme, at det derved bliver muligt for institutionerne at lave bench­marking af egne resultater og sammenligne med andre institutioners resultater.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening ser dog mere undersøgelserne som et internt evalueringsredskab, der kan give god information til ledelsen om, hvilke indsatsområder man bør prioritere.
"Det virker lidt kunstigt, når man via bench­marking pludselig udnævner en skole til at have de bedste elever. Det er jo ren nonsens, at man skulle kunne sammenligne på den måde," siger Jens Boe Nielsen.

Gerd Schmidt Nielsen forstår heller ikke begejstringen for benchmarking af skolerne.
"Der er rigelig konkurrence imellem uddannelsesinstitutioner. Jeg synes, at vi skal holde fast i, at vi laver undersøgelserne for at give eleverne den bedste uddannelse og lærerne ordentlige arbejdsforhold. Ikke for at tiltrække flere elever," pointerer hun.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser dog benchmarking som en af de større fordele ved undersøgelserne.
"Jeg tror, at de fleste skoler kan have gavn af at kunne sammenligne sig med andre skoler. Det kan være et vigtigt redskab, når vi skal vurdere undervisningsmiljø eller faglighed," siger formand Frederik Gjørup.

Han understreger dog, at gymnasieeleverne ikke har stået og skreget efter at få brugertilfredshedsundersøgelser.
"Det er da fint, hvis resultaterne bliver taget alvorligt, men det er det endnu for tidligt at sige noget om. Vi mener, at hvis skolerne sørger for god elevinddragelse, så behøver man såmænd ikke alle de undersøgelser. For så bliver problemstillingerne alligevel rejst," siger Frederik Gjørup.

Det er Gerd Schmidt Nielsens opfattelse, at opstarten på brugerundersøgelserne er foregået rimeligt fredsommeligt rundt omkring på de forskellige uddannelsesinstitutioner, og at de faktisk bliver brugt på fornuftig vis.
"Men derfor er det måske alligevel en god idé at kigge den lokale personalepolitik igennem, for der må være elementer, man kan trække frem, som sikrer, at undersøgelsernes resultater bliver behandlet etisk af ledelsen," siger Gerd Schmidt Nielsen.

 

Fakta: Ressourceregnskabet:
Uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets regulerede område, det vil siger almene gymnasier, erhvervsskoler, VUC, erhvervsakademier og profes­sionshøjskoler, forventes at føre et såkaldt ressourceregnskab.

Ressourceregnskabet består af 20 indikatorer:
1. Eksamensresultater
2. Brugertilfredshed
3. Elev/lærer-ratio
4. Lærernes arbejdstid
5. Lærernes kompetencer
6. Optag/tiltag
7. Fra-/tilgang
8. Praktik (ikke for gymnasiale uddannelser)
9. Opsøgende arbejde i forhold til virksomheder (ikke for gymnasiale uddannelser)
10. Ressourcer til bekæmpelse af frafald
11. Elevers deltagelse/fravær
12. Kompetenceudvikling
13. Internationale forhold
14. Udviklingsprojekter og samarbejder
15. Uddannelsesomkostninger
16. Finansielle nøgletal
17. Fordeling af omkostninger
18. Medarbejdertrivsel
19. Personaleomsætning
20. Sygefravær

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer