Nyhed

Næstformanden: Lockout havde været bedre

Den nye overenskomstaftale har delt vandene i GL’s hovedbestyrelse. Næstformand, Annette Nordstrøm Hansen, mener ikke, at GL skulle have været en del af aftalen, fortæller hun i dette interview.

12. februar 2013 af Johan Rasmussen
Annette Nordstrøm Hansen

Den nye overenskomstaftale, som blev indgået fredag morgen har været debatteret lige siden.

Aftaleretten blev som bekendt ophævet, og det er nu op til ledelsen på skolerne at tilrettelægge lærernes arbejdstid.  

Et flertal i repræsentantskabet og et snævert mindretal i hovedbestyrelsen mener ikke, at GL burde have været en del aftalen. GL er en del af et forhandlingsfællesskab med Akademikernes Centralorganisation (AC), og aftalen, som giver ekstra løntillæg til medlemmerne, blev forhandlet hjem på AC’s bord natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Aftaleretten blev ophævet – eller med finansminister Bjarne Corydons ord – blev arbejdstidsreglerne normaliseret.

Næstformand i GL Annette Nordstrøm Hansen er langt fra tilfreds med aftalen og så hellere, at GL havde trukket sig fra forhandlingsforløbet. Hun er klar over, at alternativet til at være en del af en AC-aftale, sandsynligvis havde ført gymnasielærerne ud i en lockout. Men det mener hun, havde været bedre end at være en del af den nuværende aftale.

”Det væsentlige i aftalen er, at man fjerner aftaleretten. Det er en aftale, vi klokkeklart har været imod fra starten, og den giver ikke fornuftige rammer for arbejdet på gymnasiet. Vi har været åbne for, at arbejdstiden kunne være anderledes, og at ledelsesrummet blev større. Men det har været vigtigt, at vi havde retten til at indgå aftaler med ledelsen, og den ret falder bort nu.”

Hvad havde alternativet været til at indgå en aftale?
Jeg mener, at Gorm (Gorm Leschly, formand for GL) burde have sagt: Det vil vi ikke tage medansvar for. Vores anbefaling havde været at gå fra forhandlingerne. Jeg synes ikke, at GL skal være med til at legitimere denne aftale.

Hvis GL ikke havde været en del af en AC-aftale, var forhandlingerne sandsynligvis havnet i forligsinstitutionen – hvad havde I fået ud af det?
Jeg tror ikke, man havde fået mere, men heller ikke mindre ud af det. Jeg tror ikke, at forligsmanden ville være kommet med noget andet.

Men det havde I vel så også skulle sige nej til?
Ja, og vi var muligvis også havnet i en lockout, men så måtte arbejdsgiverne tage ansvaret. Det er rigtigt svært for vores medlemmer at forstå, hvorfor denne aftale er blevet indgået.  

Men hvorfor vil du gennem en lockout vel vidende, at lærerne ikke ville få et bedre resultat?
”Det handler om selvrespekt og fagbevægelsens troværdighed. Det handler om at sige hertil og ikke længere, vi vil ikke tage medansvar for dette. Kronjuvelerne – aftaleretten – den sælger vi ikke ud af. Vi har sagt, at det kan ende i konflikt på rigtig mange skolemøder.”

Hvordan ville du forklare medlemmerne, at de kunne få pæne tillæg, men at GL hellere ville tage en lockout?
Nu er det dig som antager, at man ville miste tillæg i tilfælde af en lockout. Det ved vi ikke. Det ville være en risiko, men vi ved det ikke.

Kommer det bag på dig, at Bjarne Corydon fastholdt sit krav om en såkaldt normalisering af arbejdstiden?
”Nej, forløbet kommer ikke bag på mig. Det har været tegnet længe. Men det kommer bag på mig, at forhandlingssystemet i den grad er udhulet, man kan ikke tale om, at der har været forhandlinger på vores område. Man har stort set afvist en dialog om arbejdstid, og vi har i stedet fået dikteret en arbejdstidsaftale.”

Hvad er det du frygter ved aftalen ude på skolerne?
”Vi er bekymrede for, at den vil føre til en voldsom arbejdsintensivering. Vi vil selvfølgelig bruge det værn, at man skal registrere den tid man arbejder. Det skal vi finde ud af, hvordan det skal gøres. Jeg tror, at man på mange skoler vil lave fornuftige aftaler. De steder hvor man ikke laver fornuftige aftaler, må vi så sætte kræfterne ind.”

Hvordan vil I komme videre efter det her?
Forløbet har ikke været kønt, men nu samler vi kræfterne i hovedbestyrelsen og i GL for at få de bedst mulige aftaler ude på skolerne. Hvis man ikke laver fornuftige aftaler på skolerne, så gambler man med udviklingen af gymnasiet. Hvis udviklingen skal være god, kræver det, at medarbejderne går konstruktivt ind i det. 

 

Kommentarer

tir, 12/02/2013 - 21:40
Palle Bo Nielsen

GL's eksistensberrettigelse som fagforening er på spil.

Efter det elendige forhandlingsresultat, som AC's forhandlere og Ministeriet for Børn og Unge kom frem til natten mellem 27. og 28. januar på gymnasieområdet (hvis eneste positive element er en mindre lønfremgang til alle gymnasielærere), hvor GL spillede sig forhandlingsrtten af hænde, må medlemmerne med rette stille sig spørgsmålet om, hvilken berettigelse GL længere har som forhandlingsorganisation for landets gymaniselærere.

Hvilke argumenter vil Gorm Leschly og konsorter fremføre over for potentielt ny medlemmer, når han og andre skal rekruttere disse, når GL ikke en gang kan sikre ordentlige løn -og arbejdsvilkår ved en ovrenskomstfornyelse?

Med den kommende overenskomst (OK13) vil det være op til det enkelte GL-medlem selv at forhandle sin arbejdstilrettelæggelse (forholdet mellem undervisningstimer og forberedlse) med sin nærmeste arbejdsgiver (inspektor).

GL-flertallet i HB burde være vidende om, at det - ifølge Hovedaftalens § 4 mellem arbejdsmarkedets parter - i mere end 100 år har været arbejdsgivernes, der har ret til at "lede og fordele" arbejdet.

Hvorledes har Gorm Leschly og hans meningsfæller tænkt sig at støtte sine medlemmer i en forhandlingssituation, hvis de viser sig ikke at være stærke nok til at indgå en "frivillig" aftale med arbejdsgiverne om deres arbejdes tilrettelæggelse?

Takket GL's totale fallit i forhandlingsforløbet er forhandlingsstyrken nu alene overladt til det enkelte medlem overfor ledelsen og dns ønsker om en "differentieret" forberedelsesfaktor.(af arbejdsgiverne kaldet "fleksibel arbejdstilrettelæggelse").

GL har hermed medvirket til en individualisering af den enkeltes løn -og arbejdsvilkår med risiko for splittelse af lærerkollegierne til arbejdsgivernes udelte fordel.

GL skulle i stedet have brugt sin - på papiret - store forhandlingsstyrke til at sikre sine medlemmer rimelig og acceptable arbejdsvilkår (og ikke på forhånd have underlagt sig AC's topforhandlere).

Nu har Gorm Leschly og co. reduceret GL til en svækket fagforening med en tvivlsom fremtid, hvis ikke andre lægger den fagpolitiske linje om i retning af en mere militant kurs.

Det elendige forhandlingsforløb vil end ikke gavne Gorm Leschly og co. selv, da OK 13 blot vil undergrave hans egen position som fagforeningsformand, fordi han aktivt har været med til at svække sit eget bagland og foreningens eksistensgrundlag.

ons, 13/02/2013 - 10:21
Lars Bjarne Nielsen

OK13 er en katastrofe for gymnasieområdet, og forhandlerne står med et stort og tungt ansvar for en mislykket taktik:

- Alliancen med rektorforeningen faldt på gulvet.
- Regeringens spin blev ikke gendrevet i pressen.
- Bindingen til AC gav ingen fordele i forhold til arbejdstidsaftalen.
- Forsøget på "at være en del af løsningen" faldt til jorden.

Jeg troede, at GL havde bedre kontakter og var bedre orienteret om muligheder og trusler i forhandlingerne. Det var ikke tilfældet.

Da det nu er anden gang i kort tid (Begejstringen for reformen i 2004 var den første), der vises katastrofal stor fejlvurdering, må tiden være inde til et opgør om GLs ledelse og strategier.

Hvis GL skal overleve, skal der skabes en stærk ledelse, der kan indgå stærke politiske alliancer for at få forhandlingsretten om arbejdstid tilbage. Centrale aftaler er trods alt ikke "et gode for gymnasielærerne", men en vigtig kvalitetssikring i uddannelserne, Til gavn for samfundet!

ons, 13/02/2013 - 19:37
Carl Otto Chris...

Det er fuldstændig urealistisk at tro, at en anden ledelse kunne have skaffet et bedre forhandlingsresultat. Magforholdene er jo sådan at Finansministeren kunne læne sig op ad et historisk stort flertal i Folketinget bag et indgreb overfor lærernes arbejdstidsaftale. Selv Annette Nordstrøm erkender jo i interviewet, at hun heller ikke kunne skaffe et bedre resultat, men bare kunne håbe på, at vi efter en lockout ikke ville miste de betydelige lønforhøjelser, der trods alt kom ud forhandlingsforløbet. I stedet for frugtesløse diskussioner og urealistiske forestillinger om, hvordan verden burde være skruet sammen, bør vi nu stå sammen om at finde nogle løsninger på skolerne, der kan få dagligdagen til at hænge sammen for lærerne og sikre kvaliteten i undervisningen.

tor, 14/02/2013 - 12:31
Lars Bjarne Nielsen

Jeg synes, det er vigtigt, at en fagforening kan lægge den rigtige strategi i en forhandling og knytte de rigtige alliancer. Hertil hører også at få gennemslagskraft i medierne.

Man kan ganske givet ikke vide, HVAD der kunne være sket, hvis taktikken havde været en anden.
Men man kan i hvert fald erkende, at der er sket fejl, og at man skal forbedre sig næste gang. Hertil kræves, at GLs ledelse styrkes. Om det så også kræver en NY ledelse, ved jeg ikke.

Men dette kan ikke fortsætte:
Jeg kan ganske enkelt ikke genkende GLs oplæg til forhandlingerne, som præsenteret på rundturene i efteråret i det forløb, der fandt sted!

tor, 14/02/2013 - 12:55
Jørgen Andkær Jensen

Det er da muligt, at det ville være svært at få et bedre resultat, men selvrespekten ville vi have haft i behold.
ACs formand er da også straks ude med meldingen om, at vi ikke kan løsgøre os fra den samlede AC-aftale.
Derfor må vi i hvert tilfælde som et minimun opfordre alle kollegerne, som symbolsk, og måske billig, handling til at nedstemme det samlede OK-13 resultat. Der er i den grad utryghed på lærerværelset, og jeg tror faktisk også mange lokale ledelser, fx rektorer på erhvervsgymnasier har svært ved at se sig i denne model. Det kommer selvfølgelig an på en prøve. På erhvervsgymnasierne har vi lige et ekstra ledelseslag, som skal overbevises om det nyttige i at lave gennemskuelige aftaler!
Erhvervsskolerne føler i hver tilfælde ikke, at der er "sejret ad helvede til"!

tor, 14/02/2013 - 13:13
Jørgen Andkær Jensen

OK-13 resultatet er og forbliver som det er!
Det er imidlertid ikke gymnasielærernes aftale, men Corydons vision for gymnasielærere.
Vi har forsøgt at komme ud af ACs omfavnende storhed uden held efter at GLs repræsentantskab har underkendt aftalen.
Hvis vi bare skal bevare den mindste selvrespekt, når det ikke blev en lockout kan vi sende et signal til vores ledelser rundt om på skolerne ved i det mindste stemme nej til den samlede AC-aftale, uanset at det måske er et billigt og gratis signal.
AC-aftalen bliver stemt hjem alligevel grundet den store gulerod, reguleringsordningen! Denne gang giver det vel ikke så meget til vores med-ACere.

I øvrigt føler kollegerne rundt omkring på lærerværelserne sig meget utrygge ved fremtiden og det tror jeg faktisk også mange af vores rektorer også gør. Rektor kunne måske nok have interesse i at lave en aftale, da de sidder tæt på lærerne, men.....!
Specielt på erhvervsskolerne, hvor rektor ikke er den øverste ledelse. Husk, at på erhvervskolerne er der indskudt et ekstra øvre ledelseslag i form at direktører/forstandere eller anden fornem titel.

tor, 14/02/2013 - 21:04
Peter Hertz

Der er vist ingen tvivl om at aftalen (hvis man kan kalde den for en aftale i traditionel forstand) er rigtig dårlig for os.
På længere sigt kan man frygte at vores arbejde bliver SOSU-ficeret: Altså at gymnasielærerarbejdet bliver udført af akademikere, der ikke kan finde andet arbejde. Det får naturligvis betydning for jobbets prestige og lønforhold. Ærgerligt.
Med hensyn til lønstigningen opvejer den knapt den forventede inflation - det er da vist ikke en sejr.
Pensionsbidraget stiger forholdsvis meget, men er ikke mere værd end ti fugle på taget: Selv den mest grumsede krystalkugle viser, at stigende pensionsindbetalinger i fremtiden bliver modregnet krone til krone i folkepensionen og andre overførsler.
At reguleringsordningen bevares er mest en sejr for arbejdsgiveren: Når lønningerne stiger i private virksomheder, stiger beskatningsgrundlaget og derved muligheden for at regulere lønnen op; og omvendt ved lønfald i den private sektor. Den sikkerhed er vist mest værd for Finansministeriet. Men det sælges som en sejr.
Som er svær at få øje på.

tor, 14/02/2013 - 23:02
GormLeschly

Til Palle Bo Nielsen
Det var altså en helt speciel overenskomstsituation denne gang. Vi har de sidste to gange været oppe imod den samme dagsorden fra finansministeren. Her lykkedes det os at "slippe af krogen" og lave forhandlingsresultater, som bl,a fastholdt aftaleretten.
Ok08 og ok11 stod for vores modpart som forsmædelige nederlag. derfor skulle vi bankes denne gang. Men især også fordi folkeskolelærerne skal bankes for at Folketinget skal have finansieret en folkeskolereforn. derfor så vi også et helt specielt opspil med f.eks Rigsrevisionens rapport og alliancen i Folketinget på tværs af blå og rød blok for at lægge maximilian pres. Vi oplevede et næsten enigt folketing med bl.a SF og S i spidsen sige at nu skulle vi normaliseres.det skulle alle lærere. Vi oplevede en offentlighed som har meget ringe forståelse for lærernes arbejdstid dygtigt orkestreret af magthavernes populistiske leflen for opfattelsen af lærerne som underviser lidt, har lange ferier osv

Det betød jo at vi som forhandlere sad overfor en modpart der på samme tid var arbejdsgiver og lovgiver. Jeg husker ikke som
historiker en lignende situation i enoverenskomstforhandling.
Derfor kunne vi efter vore forhandlinger se at de "ville få os denne gang". Jeg tror ikke at vi til sidst i HB var uenige om hvilken vej det gik - at vi ville få en "aftale uden aftaleret" - spørgsmålet var til sidst kun vejen hertil: skulle den gå vi en aftale på AC bordet, via forligsen og evt en lockout. Det synes jeg skal med når du taler om GLs totale fallit. GL underlagde sig ikke ACs topforhandlere . Vi var faktisk enige om og enige med repræsentantskabets om at vi i den helt specielle situation skulle "være en del af AC" hvis vi skulle have en chance. Men det var altså ikke nok til at sejle op imod reg og folketing.
Jeg mener ikke at en militant kurs kunne have ændret på det endsige givet et bedre resultat. Jeg mener ikke at GL har en tvivlsom fremtid. Selvom der er uenighed i HB om det sidste forløb og resultatet er vi nu enige om at tage arbejdstøjet på, se fremad og opruste GL til de nye opgaver. Sammen skal vi nu tage fat på at opruste lærerværelserne til den nye tid ligesom sekretariatet skal arbejde på nye måder i forhold til skolerne og det lokale netværk.
Jeg stiller gerne op rundt omkring til debat om både OK13 og fremtiden for skoler , medlemmer og GL. Jeg tror faktisk også på at langt de fleste ledere ønsker at lave gode skoler i samarbejde med deres lærere. Det kan de kun gøre ved at gøre det attraktivt at blive ansat som lærer og det skal vi understøtte.
Mvh
Gorm

tor, 14/02/2013 - 23:09
Jean Thierry

To spørgsmål:
Hvad skal vi med AC, når de træder på os på denne måde?
Hvad skal konsekvensen være for vores forhandler(e) af at resultatet blev underkendt af repræsentantskabet?

fre, 15/02/2013 - 08:42
GormLeschly

Til Jean Tierry
Der er ikke tale om at AC træder på GL. Vi dvs HOvedbestyrelse og Repræsentantskab har været enige om at netop i en situation hvor vi stod over for en stålsat finansminister med et stort folketingsflertal bag sig var det en så alvorlig situation at GL måtte "være en del af AC". På forårets rep 2012 tilsluttede vi os således en forhandlingsaftale uden en såkaldt klausulering der ville give os mulighed for at gå ud igen. I forhandlingsfrløbet helt ind i den sidste forandling var der heller ikke nogen som rejste spørgsmålet om at vi skulle forlade AC forhandlingerne. Den sidste nat kunne jeg have forladt forhandlingerne med den konsekvens at GL selv skulle forhandle videre med en Modstyrelse, som klart havde tilkendegivet, at den ikke ville forhandle mere med GL. Så var vi endt i forligsen og sandsynligvis i en lockout men erhvervsgynnasiernes aftale ville være gjort færdig ved AC bordet, fordi de i modsætning til stx er en del af en AC aftale. En sådan AC aftale ville efter min vurdering væ blevet væsentlig ringere end den vi fik, fordi det store stx område så ikke ved sin tilstedeværelse kunne lægge et pres i AC forhandlingerne. AC arbejdede det bedste de kunne for GL og de gymnasiale lærere. Så du skal ikke skyde på AC men snarere på finansminister og folketing
Med hensyn til dit andet spørgsmål så er det hovedbestyrelsen som afgør hvem der skal være vores forhandlere og det e medlemmerne som vælger hovedbestyrelsen. Den er på nyvalg til nov/dec
Hilsen
Gorm

fre, 15/02/2013 - 12:51
Jørgen Andkær Jensen

Selvfølgelig skal vi først og fremmest skyde efter Corydon og folketinget med deraf følgende konsekvenser ved næste valg, ---- ha - ha!!
Angående samme forhandler og arbejdsgiver: Muligvis en ny situation for stx/vuc, men det er bestemt ikke en ny situation for erhvervsgymnasierne.
Hilsen
Jørgen Andkær, OTG

søn, 17/02/2013 - 12:29
Marie Louise Jo...

Hvordan vil GL opruste til næste overenskomst? Hvad er der tilbage at sælge ud af (uden ironi), og hvordan kan et lignende overenskomstforløb i medierne, en lignende mediefadæse, undgås næste gang? Det sidste er nøglen til fremgang.

Lad os huske på, at S og SF står bag dette historiske forløb. Gid vælgernes hukommelse måtte blive lang. Dette forløb er i hvert fald svært at glemme for de borgere, der er beskæftiget med undervisning. Desværre har de fleste forældre nok ingen viden om, hvad aftalen betyder, og hvilke konsekvenser den får for deres børn og unge.

Den kloge lærer finder arbejdsglæden på sin helt egen måde.

tir, 17/09/2013 - 20:48
GormLeschly
Du tog fejl Annette. Man skal helt tilbage til den 12.februar for at finde svar på, hvilket alternativ til OK13 Annette Nordstrøm Hansen(ANH) egentlig havde forestillet sig: GLs medlemmer skulle have været lockoutet. På dette sted argumenterer ANH for, at det havde været bedre, hvis GL var blevet lockoutet ligesom de andre lærerorganisationer. Samtidig hævder hun, at ”vi ikke ved om man ville miste tillæg i tilfælde af en lockout”. Siden da har der været en lærer-lockout. Folketinget har vedtaget en lov om, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges. Det er herefter op til den lokale skoleledelse suverænt at fastlægge lærernes opgaver og arbejde. Der er f.eks. ingen krav om en tidsregistrering, som kan sikre lærerne løn for hele deres årsnorm og evt. merarbejde , og lærerne skal i 4 år betale af på konfliktlån til deres organisationer. ANH vurderede 12.februar, at det ikke ville have kostet GLs medlemmer noget at gå i forligsen og efterfølgende ud i en lockout. Sammenligner vi GLs aftale med Folketingets ”lærerlov” kan vi nu direkte opgøre, hvad det ville have kostet GLs medlemmer at være blevet lockoutet. GLs valg ved OK13 var et valg mellem pest og kolera – ingen tvivl om det. Enten lavede vi sammen med AC en aftale eller også kunne vi gå i forligsen og (sandsynligvis) videre i en lockout. En ting var sikkert: Moderniseringsstyrelsen ville ikke forhandle med GL uden for AC-regi, for de ville af med vores gamle aftale. Hvis jeg havde forladt ACs forhandlinger med Moderniseringsstyrelsen 7/2 ville AC have lavet en aftale færdig for erhvervsskoleområdet. Den aftale havde GL så ikke fået indflydelse på, og den ville helt sikkert ikke have indeholdt de markante tillæg til gavn for ikke mindst de mange unge lærere. Denne aftale ville med stor sikkerhed sidenhen være blevet anvendt for enden af en lockout som model for stx/hf-området i et lovindgreb. Jeg valgte som bekendt at blive ved AC-bordet og få mest muligt ud af situationen her. I april fik de andre lærerorganisationer efter lockouten trukket et lovind(over)greb ned over hovedet. Det har selvfølgelig skabt store frustrationer og megen bitterhed. På mange gymnasier, HF-kurser, VUCer og erhvervsskoler er der forståeligt nok også store frustrationer – ikke mindst der hvor ledelsen (mis-)bruger den nye overenskomst til at puste sig op og skabe utryghed og mistillid frem for at påtage sig ansvaret for en konstruktiv dialog om konkrete og klare vejledninger til de nye vilkår. Gode løn og arbejdsforhold er både før og efter OK13 GLs topprioritet, og der arbejdes benhårdt sammen med vores tillidsrepræsentanter og lærerkollegier for at implementere det værn som f.eks en tidsregistrering er (når den bruges efter hensigten), og for at rette de ledelser ind, som har skabt utryghed og mistillid for vores medlemmer gennem uhensigsmæssig ledelse.
ons, 18/09/2013 - 20:15
Annette Nordstr...
Kære Gorm. Du glemmer, at jeg ikke var og er alene om den vurdering, at GL skulle sige nej til den aftale du og AC fik forhandlet igennem. På to repræsentantskabsmøder blev aftalen nedstemt og 85% af medlemmerne sagde nej. Jeg synes det er utroligt arrogant, at du tilsyneladende på intet tidspunkt i forløbet har reflekteret over, at du måske kunne tage fejl. Det er et problem for en organisation som GL, at en formand og det flertal i hovedbestyrelsen, som anbefalede et ja, har så lidt føling med sine medlemmer. Du fremhæver i dit svar frustrationerne i de lærerorganisationer, der fik trukket et lovforslag ned over hovedet. Det er rigtigt, at der er en voldsom vrede over forårets forløb – men til forskel fra situationen på gymnasieområdet er frustrationerne her entydigt rettet mod arbejdsgiverne. Desværre retter vreden, frustrationerne og mistilliden sig på vores område ikke kun mod Moderniseringsstyrelsen og uduelige skoleledelser, men også mod GL og det medansvar for OK13 resultatet, som du har påtaget dig. Vi har brug for en stærk demokratisk fagforening som vores medlemmer kan være stolte over i stedet for at udmelde sig i vrede. Jeg oplever i øjeblikket en voldsom frustration ude på skolerne – den arbejdsintensivering, der er et resultat af OK13 rammer ikke mindst vores yngre kollegaer. Gang på gang at fremhæve en lønstigning, som vi selv har finansieret ved at løbe stærkere, føjer kun spot til skade, og du har tilsyneladende glemt at bortfaldet af VUC-tillægget udhuler lønstigningen, så nogle kun undgår lønnedgang ved en personlig løngaranti. Pest eller kolera, du siger det selv Gorm. GL har brug for en ledelse, der tager dialogen med medlemmerne alvorligt – og skulle vi så ikke gå tilbage til tråden, hvor konkrete medlemmer har ytret sig vedrørende konkrete problemer? Annette Nordstrøm Hansen, liste 1
tor, 19/09/2013 - 15:47
Gerd Schmidt Nielsen
Lad os nu ikke tabe tråden, altså den der får hovedbestyrelsen til at fremstå, som det vi er, en ansvarlig fagforening, der arbejder sammen. Kære Annette, du er jo en del af ledelsen i GL nemlig næstformand, og på hvert eneste møde i ledelsen, som vel består af formanden og de 2 næstformænd, i forretningsudvalget og i hovedbestyrelsen vedtager vi i enighed efter gode debatter og diskussioner, hvilke initiativer vi skal sætte i værk, f.eks. at sende materialer ud til TR og medlemmer i form af OK13-Håndbogen, og nyhedsbreve samt føre dialog med (eller direkte sag mod) de ledere, som ikke overholder overenskomsten og dermed skaber dårlige arbejdsvilkår for vores kolleger. Ikke mindst efter en OK, hvor Moderniseringsstyrelsen har opført sig helt utåleligt, er det vigtigt, at vi står sammen om at begære mæglingsmøder, der efterfølges af voldgiftsager, hvis det bliver nødvendigt. Ingen i hovedbestyrelsen er uden føling med medlemmernes situation, de fleste af os arbejder mere end halvdelen af vores arbejdstid på vores skoler, og alle er vi i berøring med det, der sker ude på skolerne ved at være på skolebesøg, til repræsentantskabsmøder, TR-kurser og meget mere. Vi kan vurdere den situation, vi er eller ville være havnet i efter den indgåede aftale/en lockout forskelligt, men i hovedbestyrelsen foregår det med udgangspunkt i de demokratske spilleregler, dvs. debat og evt. en efterfølgende afstemning. Gerd Schmidt Nielsen Hovedbestyrelsen (for liste 3)
lør, 21/09/2013 - 17:28
Annette Nordstr...

Kære Gerd
Som næstformand i GL igennem snart 6 år vedkender jeg mig gerne ansvaret for GL og beslutningerne truffet i hovedbestyrelsen. Vi har haft et godt samarbejde – det gælder også i forberedelserne op til OK13, hvor vi bl.a. gennemførte rigtig mange skolebesøg for at diskutere vores fælles OK-strategi. På disse møder var budskabet af GL skulle forsøge at placere sig som en del af løsningen, men det stod også klart, at aftaleretten på forberedelse ikke var til salg.
Der hvor tråden knækker – og det mit sidste indlæg handlede om var det forhold, at Gorm - trods denne enighed – valgte at gå udenom både forhandlingsudvalget og hovedbestyrelsen, da han den famøse nat sammen med AC underskrev aftalen på GL-området. Forhandlingsudvalget og hovedbestyrelsen ventede hele natten på at blive inddraget – men måtte næste morgen i radioen høre, at der var indgået en aftale.
Sådan arbejder man ikke i en demokratisk fagforening – er du ikke enig i det?
Annette Nordstrøm Hansen, Liste 1

søn, 22/09/2013 - 13:44
Gerd Schmidt Nielsen
lektor
Holstebro Gymnasium og HF

Den der sidder i den afgørende forhandlingsposition pådrager sig altid et stort ansvar, og sender man formanden alene af sted, kan man jo banke løs på ham bagefter! Det er ikke altid muligt at gå tilbage til baglandet (her forhandlingsudvalg/HB) før en endelig beslutning træffes. Og for mig er det helt klart afgørende om man handler tvunget af omstændighederne til fællesskabets bedste. Der var op til selve forhandlingsnatten ingen tvivl om, hvor hårdt presset vi ville blive. På 2 møder lige op til de afgørende forhandlinger; et i Århus og et i København, (det sidste ½ døgn før den afgørende forhandlingsnat) blev det klart for forhandlingsudvalget, HB og alle de indbudte TR’ere, hvordan situationen var. Ingen bad på det møde, formanden om at blive væk fra forhandlingerne.
Nu venter vi på den eksterne evaluering, som et flertal (bl.a. uden liste 1) ønskede, for at få analyseret hele forhandlingsforløbet. Evalueringen fremlægges på det kommende repræsentantskabsmøde i november.
Vi kan godt føre valgkamp fra nu af, men måske tjener det fagforeningsarbejdet bedst, hvis vi venter til alle der ønsker det, har haft en chance for at stille op til Hovebestyrelsen. Og mon ikke GL’s medlemmer venter på en kommende hovedbestyrelses bud på, hvordan GL skal vedblive at være en stærk fagforening.
Gerd Schmidt Nielsen HB for liste 3

man, 23/09/2013 - 13:41
Lone Brun Jakobsen
Kære Gorm. Hvordan kan du egentlig vide at Annette tog fejl? Du kan ikke med sikkerhed sige noget om hvordan situationen ville blive for GL i tilfælde af en lockout. At der blev lovgivet for folkeskolelærerne efter en lockout er sørgeligt og skuffende. Men at sige at vi direkte kan opgøre hvad det ville have kostet os at være kommet i samme situation kan kun være en efterrationalisering. Som det gik, har det i nogen grad givet os syndebukrollen i forhold til folkeskolelærernes resultat. Måske var det endt helt anderledes for dem, hvis du havde stået fast på vores vigtigste ret? Jeg er sikker på at du mente at du traf det rigtigste valg den ulyksalige nat. Det er dog stadig uforståeligt for mig hvordan du kunne undlade at kontakte dit forhandlingsudvalg, og således blive bekræftet i at det var den eneste eller bedste vej. Og jeg kan endnu mindre forstå hvordan du kan mene at det var klart for alle på forhånd at forhandlingsretten var væk endnu inden du gik til de sidste forhandlinger. Jeg var til mødet i Århus onsdag før torsdag nats forhandlinger. Og det er rigtigt at det blev præsenteret som et muligt scenarie at forhandlingsretten ville komme under pres. Jeg kan ikke mindes at der blev givet udtryk for at den med sikkerhed ville blive solgt, men det stod klart at forhandlingerne ville blive vanskelige. Det nytter ikke at du retfærdiggør dit svigt ved at sige ”jeg sagde det jo på forhånd”. Det har nemlig stået klar at repræsentantskabet har givet udtryk for at forhandlingsretten var det sidste der måtte blive solgt – uanset den pris det blev tilbudt. Og SÅ store er de lønstigninger altså ikke – i forhold til det pres der er kommet på mange skoler om øget tilstedeværelse og (mange) flere opgaver end sædvanligt. Du vedbliver at nævne tidsregistreringen som et værn – men med den træghed der har været i ”samarbejdet” med Moderniseringsstyrelsen om at fortolke det I blev enige om, så har mange skoler været nødt til at starte på skoleåret uden fuldstændig klarhed over hvordan en sådan registrering skal håndteres, og hvad fx konsekvensen af at registrere ”for mange ” (eller for den sags skyld for få) timer vil være. Den lønstigning kommer vil selv til at finansiere ved at arbejde mere – og nu uden at have indflydelse på hvordan. Ved det kommende hovedbestyrelsesvalg håber jeg på at medlemmerne vil give deres utilfredshed med forhandlingsresultatet til kende – der er brug for nye kræfter på formandsposten og en anden listefordeling i hovedbestyrelsen. Lone Brun Jakobsen, TR på Tørring Gymnasium og kandidat for liste 1
man, 23/09/2013 - 17:04
GormLeschly

Kære Lone. Jeg efterrationaliserer ikke! Du glemmer at vi var oppe mod kræfter f.eks et stort flertal i folketinget, som på forhånd have sanktioneret at finansministeren (og KL) skulle tage et opgør med lærernes arbejdstid. At tro på at ”det var endt helt anderledes for dem(folkeskolelærerne sic) hvis du havde stå fast…” vil jeg have lov til at kalde meget naivt.

Det er væsentligt at have in mente, at AC og Dansk Magisterforening havde indgået aftaler for henholdsvis erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Der forelå således aftaler på akademikerområdet, som kunne overføres til gymnasieområdet. Da GL's medlemmer på erhvervsgymnasierne er underlagt AC-fællesoverenskomsten, var der flere interessenter. AC og de øvrige organisationer med medlemmer på erhvervsgymnasierne var parate til at indgå en overenskomst for erhvervsgymnasierne a la den, der var indgået for professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Dermed ville der dels ligge en overenskomst for erhvervsgymnasierne og dels ville der være et grundlag for forligskvinden til en mæglingsskitse. Det var min vurdering, dels af hensyn til medlemmerne på erhvervsgymnasierne, dels af hensyn til medlemmerne på det almengymnasiale område, at det var bedst at få så stor indflydelse som muligt. Det var GL-overenskomsten og GL's pres, der alt andet lige, fik tillæggene op i det leje, som de endte. Det var ikke sket uden GL's mellemkomst.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne havde beholdt den gamle arbejdstidsaftale! Vi håbede alle, at tredje gang også ville være lykkens gang. Vi havde vundet i 2008. Vi havde vundet i 2011. Men vi vidste også, at denne gang ville arbejdsgiverne være klædt anderledes på – og så havde de oven i købet fået det afgørende redskab med CSC-dommen fra 2011, nemlig at overenskomsten ville bortfalde ved en konflikt. Og når overenskomsten er væk, så er de værdier som er i den også væk. Anders Bondo hævder f.eks., at Regeringen skylder Danmarks Lærerforening ca 300 mio. kr., som er ”røvet ved højlys dag” i forbindelse med lovindgrebet. Men lærernes overenskomst forsvandt jo med lockouten ligesom værdierne heri. Læren må være, at man ikke bliver belønnet, når Folketinget efter en konflikt lovgiver. Det er der sådan set ikke noget overraskende i.

Jeg havde faktisk indkaldt forhandlingsudvalget til møde kl 1 om natten, fordi jeg regnede med at kunne præsentere noget, men jeg måtte aflyse det, fordi CFU-bordet gik helt i stå og vi dvs. AC-bordet derfor også gjorde det. Først mellem kl. 7 og 8 om morgenen var der noget for forhandlingsudvalget at forholde sig til. Jeg indkaldte så forhandlingsudvalget. Men desværre ”sov” der en del journalister på gangene i finansministeriet og nogle løb ud i offentligheden med rygterne om en aftale, før der i realiteten var tale om et forlig. Da forhandlingsudvalget havde hørt dette før min mødeindkaldelse, mente det så, at vi i stedet ligeså godt kunne mødes i HB kl 10.

At aftaleretten og vores gamle aftale var væk før jeg gik på AC-bordet , sagde jeg klart i Århus 6.2 og i København 7/2. Selvom du ikke mindes at have hørt det kan jeg godt henvise dig til nogle TRere, som hørte det. Og derfor handlede hele debatten på disse møder jo også om , hvordan vi kunne agere med en professionsmodel som den AC/DM kort forinden havde aftalt på seminarieområdet .

På mødet i København kom jeg lige fra AC bordet kl 15 og indledte med klart og tydeligt at sige, at den gamle aftale og aftaleretten var væk, og at vi derfor nu var på en helt anden bane. Jeg nævnte tidsregistreringen og hvilken tillægsøkonomi GL arbejdede hen imod . Også fra dette møde kan jeg referere TRere der kan bekræfte, at jeg sagde dette! Såvel forhandlingsudvalget som det meste af HB var til stede. Og ingen sagde til mig: ”lad være at gå tilbage i det rum og fortsætte forhandlingerne”. I Iøvrigt havde vi jo på forhånd indkaldt repræsentantskabet til fredag 8/2 for at kunne rådføre os, men CFUs og ACs forhandlinger blev så onsdag fremrykket, så vi ikke kunne bruge repræsentantskabet som det var tænkt. I stedet fik det så forelagt forhandlingsresultatet.

Det bedste vi kunne opnå i sidste fase var lønkroner.
Du har selvfølgelig ret til at mene at ”så store er de tillæg ikke” osv. Jeg synes nu at i en tid med stor ”løntørke i overenskomstforhandlingerne” er der tale om nogle ret pæne tillæg, som kommer til at betyde rigtig meget for de unge. Og det er jo de unge, der kommer ind nu og er kommet ind i de senere år, som skal være i sektoren de næste 25-30 år .For de unge lærere er dette en markant forbedring af deres livsløn. I et taxametersystem vil du jo til enhver tid kunne hævde at ”vi selv kommer til at betale for lønstigningen”, men skulle GL derfor holde op med at stille lønkrav ved forhandlingerne. Det mener jeg ikke.

Hvad angår tidsregistreringen, er det sådan set et af de områder, hvor der har været fuldstændig enighed mellem Moderniseringsstyrelsen(M) og GL. På rektormødet i marts fortalte M alle rektorer herom og udsendte så 16.april et længere brev om, hvordan tidsregistrering skulle etableres på skolerne. Så på dette punkt har der ikke været ”træghed i samarbejdet med moderniseringsstyrelsen om at fortolke, hvad I blev enige om”. Hvis det bliver brugt efter hensigten og vejledningen fra GL og M vil det helt sikkert blive et værn – og et helt nødvendigt værn mod at ledelsen løbende kan fylde opgaver på læreren uden skelen til hvornår årsnormen er nået. Lærere arbejder jo ikke uden højeste arbejdstid, og hvis ikke tidsregistrering, hvordan skulle man så kunne afgøre, hvornår man har opfyldt sin årsnorm.

Det var således ikke et svigt fra min side. Men et udtryk for at jeg tog ansvar. For en ny lærer betyder lønstigningen over en million kroner på livslønnen. Det ville være uansvarligt over for de unge medlemmer at sætte det i spil for en udsigtsløs konflikt.

man, 23/09/2013 - 20:59
Ronald Karlsen

Jeg synes, at Gorm Leschlys hukommelse om forhandlingernes afslutning er præget af et åbenbart politisk filter. Den er i hvert fald ikke i overensstemmelse med sandheden.
Det var HBs klare forhandlingsmandat - og bekræftet af FU så sent som tirsdag forud for forhandlingsafslutningen torsdag - at en professionsmodel kun kunne accepteres, hvis den indeholdt lokal aftaleret på arbejdstid.
Gorm vidste, at der ikke var flertal i forhandlingsudvalget for hans linje. Derfor var det jo bekvemt ikke at indkalde det for evt. at få et justeret mandat. Du skriver, at der ikke var noget at forelægges forhandlingsudvalget; men du har jo vidst, at du var parat til at sælge aftaleretten og sige ja. Det havde du fået besked om at undlade. At forhandlingsudvalget har afvist at blive indkaldt for at tage stilling inden forhandlingernes afslutning er jo direkte usandt.
Min sidste respekt for GLs formand kan med sådanne udtalelser og fordrejninger af sandheden ligge på et meget lille sted.
Du kalder det at tage ansvar: Jeg vil kalde det magtfuldkommenhed. Du ville ikke acceptere, at du ikke havde politisk opbakning. Derfor valgte du at gå selv. Men du har spillet hasard med GLs troværdighed, og du har svigtet medlemmernes tillid, for aftaleretten var jo ikke til salg!

tir, 24/09/2013 - 13:19
GormLeschly

Hej Ronald. Du har da ret i at HB 30.jan og FU 4.feb. tirsdag (før sidste fase i forhandlingerne )”betonede vigtigheden af den lokale aftaleret”(jvf godkendt referat) FU gav dog ved den lejlighed også mandat til at afsøge ”hvad der ville være af penge i at acceptere en aftale” for efterfølgende at kunne ”gøre status på om der er penge nok eller om GL bevæger sig mod en lockout. Repræsentantskabet må drøfte dilemmaet”(jvf godkendt FU-referat)
Som bekendt blev forhandlingerne rykket et døgn frem, så det ikke var muligt at rådspørge og drøfte dilemmaet på det planlagte Repræsentantskabsmøde 8/2, og på TR-mødet på Gefion torsdag 7/2 kom jeg så direkte fra det store AC-bord kl. 15 og orienterede om situation og vilkår. Jeg sagde som nævnt helt tydeligt til den store forsamling at aftaleretten (som et skal) kunne vi ikke få og tegnede tillægsbanen op. Der var ikke - i forlængelse af min redegørelse og debatten på Gefion-mødet - nogen fra forhandlingsudvalg eller HB som efterlyste et forhandlingsudvalgsmøde inden jeg gik tilbage til AC-bordet.
Det jeg redegør for i mit svar til Lone er altså dagene efter FU-mødet 4.februar, hvor presset på GL bliver maximalt: jeg afsøger med ACs ledelse, om vi kan få Moderniseringsstyrelsen(M) til igen at forhandle ved et GL bord parallelt med ACs forhandlingsbord. Det afviser M ,og det melder jeg tilbage til dig m.fl. efterfølgende og slår fast, at så er GL på det store AC bord torsdag fra torsdag formiddag.
Jeg mener ikke der kan sættes en finger på min fremstilling i sidste indlæg til Lone af dagene onsdag, torsdag og fredag med de to TR møder. Derfor ser jeg også frem til den eksterne forskningsbaserede evaluering af forløbet, som bl.a. du var imod, men som et flertal i HB har besluttet. Så lad os tage debatten med repræsentantskabet herom til november og i mellemtiden i fællesskab slås for løsninger af de aktuelle GL problemer, vi står med i forbindelse med OK13 implementeringen.

ons, 25/09/2013 - 10:22
Anders Frikke
TR
Middelfart Gymnasium
Kære hovedbestyrelse, Hvis I gør jer nogen som helst ideer om, at GL skal være en fagforening, som folk kunne tænke sig at være medlem af, så vil jeg stærkt opfordre jer til at finde en fælles linje! Vi skal ikke kaste mudder internt, vi skal kæmpe for det gode lærerliv...og i den kamp er der tydeligvis modstandere nok!! Det store slag skal stå til foråret, når alle de nye lokale aftaler og timetællerier skal gøres op, og så skal GL stå klar til kamp! Tænk nye visioner - og lad være med at spilde kræfter på at "gå efter manden"!

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.