Nyhed

Når man ikke længere er én af lærerne

Som ny uddannelsesleder kan man godt tænke, at det ikke ændrer så meget. Men lærerkollegerne opfatter det anderledes. Det erfarede Peter Brink Thomsen, som har prøvet skiftet fra lærer til leder.

14. oktober 2015 af Malene Romme-Mølby

Det kræver sin mand – eller kvinde – at vænne sig til, at snakken pludselig stopper, når man kommer ind på lærerværelset.

Det er et par år siden, at Peter Brink Thomsen oplevede en af de store forandringer ved at gå fra at være gymnasielærer til uddannelsesleder. Men det står stadig stærkt i hans hukommelse.

”Jeg startede som uddannelsesleder i en turbulent tid, hvor OK 13 lige var forhandlet hjem, så jeg forstår på en måde godt, hvorfor der blev klappet i, når jeg kom ind på lærerværelset. Men det føltes alligevel underligt,” siger uddannelsesleder Peter Brink Thomsen fra Køge Gymnasium.

Han kom dog fra et andet gymnasium, og det, mener han, var en stor fordel.

”Jeg havde ikke noget i klemme i forhold til selve processen, så jeg kunne måske bedre stille spørgsmål til, hvorfor man gjorde noget på en bestemt måde,” siger Peter Brink Thomsen og uddyber:

”Jeg følte på mange måder, at jeg som udefrakommende med erfaringer fra andre skoler havde en værdifuld bagage med.”

Stadig det samme hovedfokus
Som for mange andre nystartede ledere var den store forandring i Peter Brink Thomsens arbejdsliv, at han pludselig ikke var en del af lærerpanelet. Det mærkede han især, fordi han tidligere også havde været tillidsrepræsentant (TR).

”Når man tidligere har været dybt engageret i GL, så er det mærkeligt ikke at være en del af de faglige diskussioner,” siger Peter Brink Thomsen, der er glad for, at modstanden er vendt, og ledelsen igen har plads ved en del af GL-møderne.

Den nye titel betød også, at han fik andre rutiner:

”Som lærer fik jeg ofte luft på lærerværelset, men nu får jeg det her i administrationen i stedet,” siger han.

Peter Brink Thomsen har dog ikke et øjeblik fortrudt beslutningen om at blive uddannelsesleder. Han har altid været drevet af følelsen af at gøre en forskel for andre.

”Det har været meget tilfredsstillende som lærer og studievejleder at hjælpe eleverne og som TR at bakke kolleger op i generelle arbejdsforhold eller i kriser i deres arbejdsliv,” siger han og tilføjer:

”Mit hovedfokus er egentlig ikke ændret. Jeg samarbejder stadig tæt med lærerne. Nu har jeg blot mulighed for at være med til at udstikke rammerne og påvirke, hvordan organisationen udfolder sig.”

Det var ikke tilfældigt, at det lige blev Køge Gymnasium, som Peter Brink Thomsen søgte uddannelseslederstillingen på. Han var meget opmærksom på, hvor forskellige skoleformer og ledelsesstile der er i sektoren.

”Jeg foretrækker, at ledelsesstrukturen er flad som her, hvor der er stor tillid til folk og mulighed for, at man kan præsentere sine egne idéer,” siger han.

I en tid, hvor presset øges udefra, er det vigtigt som ledelse at være et skridt foran, mener Peter Brink Thomsen.

”De fleste lærere vil bare gerne undervise i fred. Men vi kan jo desværre ikke lukke ørerne for presset udefra,” siger Peter Brink Thomsen og uddyber:

”Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på krav og bekendtgørelser fra ministeriet, Moderniseringsstyrelsen eller GL, så vi kan hjælpe med at bearbejde dem, så det giver mening i skolens hverdag.”

Ingen beslutning på egen hånd
Peter Brink Thomsen har blandt andet ansvaret for hf-afdelingen og er nærmeste leder for 25 lærere. Derfor skal han stå for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med undervisningsbesøg hos de 25 lærere.

”Jeg kan rigtig godt lide, at de samtaler, som jeg skal have med lærerne, tager udgangspunkt i det pædagogiske arbejde,” siger Peter Brink Thomsen, der føler, at han trækker på sine erfaringer som samtalepartner fra tiden som TR og studievejleder.

Det passer også Peter Brink Thomsen godt, at han ikke skal tage stilling til, om lærere skal fritages fra opgaver i forhold til overbelastning. Skolen har nemlig valgt at samle de snakke hos vicerektoren i et forsøg på at skabe så meget retfærdighed imellem lærerne som muligt.

”Jeg kan godt lide, at jeg stort set ikke skal tage beslutninger helt på egen hånd. Her drøfter vi det meste i ledelsesteamet. Det ligger også mere til mig at være pragmatisk og kompromissøgende – jeg skal måske øve mig i at trække en streg i sandet,” siger Peter Brink Thomsen og tilføjer:

”Det er dog også min erfaring, at problemstillinger på skoler ofte er så komplekse, at de kræver en form for kompromis.”

Når nu der er så spændende i skolens maskinrum – ser vi dig så som rektor om nogle år?
“Nej,” kommer det prompte fra Peter Brink Thomsen.

”Det er selvfølgelig besnærende at få endnu større mulighed for at udstikke kursen. Men jeg tror, at der ville være for meget strategi og regneark i stillingen. Jeg ville helt sikkert komme til at savne det daglige samvær og samarbejde med eleverne og lærerne – for det er stadig det bedste ved jobbet.”

Blå bog: Peter Brink Thomsen

• Født i 1966.
• Cand.mag. i engelsk og offentlig forvaltning i 1996 fra Københavns Universitet.
• Lærer på Kalundborg Gymnasium og HF 1995-2010.
• Tillidsrepræsentant 2003-2010.
• Studievejleder 2004-2013.
• Lærer på Rysensteen Gymnasium 2010-2013.
• Uddannelsesleder på Køge Gymnasium siden 2013.

Ledere i Gymnasieskolernes Lærerforening

Tidligere var rektorer også medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), men efter kommunalreformen stiftede de deres egen forening, Gymnasieskolernes Rektorforening, der sidste år skiftede navn til Danske Gymnasier.

Mellemledere som vicerektorer, pædagogiske ledere og uddannelsesledere kan stadig være medlem af GL.

Forandring

Som gymnasielærer går man igennem en hel del skift i sit arbejdsliv. De forandringer vil Gymnasieskolen gerne sætte fokus på. Dette er tredje interview i en serie, hvor vi fortæller de personlige historier om forandringerne i et lærerliv.

Har du selv sådan en fortælling, eller kender du til en kollegas erfaringer, der bør deles med andre, er du meget velkommen til at skrive til journalist Malene Romme-Mølby mrm@gl.org.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.