Nyhed

Minister sætter studievejledningen under lup

Uddannelsesminister Morten Østergaard har sat gang i undersøgelse af studievejledningen i gymnasiet. Den skal vise, om kvaliteten er god nok.

23. august 2013 af Tina Rasmussen
Kim Vadskær

Mangler studenterne vejledning?

Det spørgsmål vil uddannelsesminister Morten Østergaard (R) have et klart svar på. Derfor har Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser iværksat en undersøgelse af studievejledningen i gymnasiet. Undersøgelsen ventes færdig til efteråret.

”Den skal give os et grundigt billede af elevernes kendskab til Studievalg og af kvaliteten og effekten af vejledningen. Først derefter vil jeg tage stilling til, hvad der er behov for,” siger Morten Østergaard til gymnasieskolen.dk.

10.000 afviste
10.000 af årets ansøgere til de videregående uddannelser er netop blevet afvist, fordi de ikke levede op til adgangskravene.

Samtidig viser en ny undersøgelse lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), at næsten hver anden af årets studenter ikke har været til en eneste samtale med en studievejleder fra Studievalg i løbet af deres gymnasietid. I 3.g og på 2.hf er det næsten to ud af tre, der ikke har fået individuel vejledning. Omkring 1.200 elever fra 3.g og 2.hf har deltaget i undersøgelsen.  

”At alle elever ikke har fået vejledning er ikke det samme som, at vejledningen ikke er kommet de rette til gode. Men jeg vil ikke afvise, at der er brug for at styrke vejledningen,” siger Morten Østergaard.

Til dem med særligt behov
Vejlederne fra Studievalg er typisk ude på gymnasierne et par timer om ugen. Det er alt for lidt, mener DGS. Vejlederne laver kollektiv studievejledning for alle klasser. Desuden kan elever, der er usikre på, hvad de vil og har et særligt behov for hjælp, få individuel vejledning.  Men de skal selv henvende sig.

Den model ønsker Morten Østergaard at holde fast i.

”Vi skal ikke sprede vejledningen tyndt ud, så alle skal have en times individuel vejledning. Der er ikke nogen grund til, at en studievejleder skal bruge tid på de elever, der godt ved, hvilken uddannelse de vil ind på,” siger han.  

Uhensigtsmæssigt
Men 10.000 afviste studieansøgere er ”for mange og uhensigtsmæssigt”, erkender Morten Østergaard. Han vil derfor også undersøge, hvilke uddannelser der har størst problemer, og hvad årsagerne er.   

”Tallet undrer mig, og det skal bringes ned. På optagelse.dk står det meget tydeligt, hvad optagelseskravene er til de forskellige uddannelser, og jeg har svært ved at forstå, hvis gymnasieelever for eksempel ikke ved, om de har matematik på B-niveau eller C-niveau,” siger Morten Østergaard og tilføjer:

”Men jeg advarer mod at tro, at alt var gået bedre, hvis alle elever i gymnasiet havde fået en times individuel vejledning.”

Fakta om vejledning

  • Inden 2004, hvor den seneste vejledningsreform trådte i kraft, var det lærere på gymnasierne, der fungerede som studievejledere. Dengang kom alle elever i 3.g og på 2.hf til en obligatorisk samtale om deres fremtidsplaner.
  • Nu er det vejlederne fra syv Studievalg-centre rundt om i landet, der skal hjælpe eleverne med valg af videregående uddannelse. Vejlederne er typisk ude på gymnasierne et par timer om ugen. De laver kollektive oplæg for alle klasser. Eleverne kan desuden få personlig vejledning, men det tilbud er møntet på elever med et særligt behov for vejledning, og eleverne skal selv booke en tid.

Kommentarer

tor, 29/08/2013 - 13:28
Birgit Andersen
Lektor og studievejleder
Paderup Gymnasium
Artiklen omtaler den studievejledning, eleverne kan få gennem de 7 studievalgscentre, men oplysningerne er efter min opfattelse ikke korrekte. Studievalgsvejlederen er ikke at træffe på skolen et par timer om ugen, som artiklen siger - det er snarere et par timer om måneden! Derudover kan eleverne kontakte Studievalg på mail eller telefon.
tor, 29/08/2013 - 15:12
Mikkel Rønne
Gymnasielærer
Brøndby Gymnasium

Nu har vi hørt om de her 10.000 afviste ansøgere. Man sætter lighedstegn mellem dette tal og mangelfuld vejledning, uden at dette begrundes nærmere.
Jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig at få lidt uddybende statistik. Er ansøgerne afvist som følge af de studiespecifikke adgangskrav eller er de afvist, fordi deres adgangskvotient ikke var høj nok? Og har de afviste ansøgere været meget kræsne ved f.eks. kun at have søgt et muligt studium?

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.