Du er her
Nyhed
|
23. sep 2016

Minister ignorerer fortsat sektorens advarsler

Foto: 
Både ledere og GL forstår ikke, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby holder fast i, at skolerne kan spare og samtidig bibeholde kvaliteten i undervisningen.
Af: Carl Juul Nielsen

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tror ikke, at hverken kvaliteten i uddannelsen eller eleverne vil lide under nedskæringerne i gymnasiesektoren. Det skriver hun i et svar til Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) formand Annette Nordstrøm Hansen.

”Det er op til ledelserne på de enkelte institutioner at organisere arbejdet mest hensigtsmæssigt ud fra de lokale forhold. Jeg er klar over, at det er en stor opgave, men jeg er overbevist om, at ledelserne og underviserne på gymnasierne kan løse opgaven,” skriver Ellen Trane Nørby i sit brev til GL.

Brevet er et svar på kritikken fra GL’s formand, der i et åbent brev opfordrede ministeren til at stoppe besparelserne i gymnasiesektoren. Brevet blev skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af GL, der viste, at der i år er 1.000 færre lærere til det samme antal elever i forhold til året før.

Læs: Nedskæringer har kostet 1.000 lærerjobs

Tager ikke ansvar
Annette Nordstrøm Hansen er langt fra tilfreds med undervisningsministerens svar.

”Det er et tydeligt tegn på, at undervisningsministeren ikke tager det nødvendige politiske ansvar for sektoren,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

I det åbne brev skrev GL’s formand, at hun frygter, hvilke konsekvenser det vil få for eleverne og uddannelsens kvalitet, hvis nedskæringerne fortsætter.

”Især har jeg svært ved at se, hvordan gymnasiereformens overordnede politiske ambition om at styrke elevernes faglighed kan blive en realitet med markant færre lærere og betydeligt færre midler på skolerne til at investere i kvalitetsudvikling,” skrev Annette Nordstrøm Hansen.

En usikker kurs
Lederne, som Ellen Trane Nørby ellers har så stor tiltro til, mener ikke, at besparelserne kan gennemføres uden negative følger for uddannelserne.

”Vi kan ikke undgå, at det vil gå ud over, hvor meget tid den enkelte lærer har til den enkelte elev. Det har været en grundsten i den danske gymnasieskole; lærerens tid til at se de enkelte elever,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

Også Verner Rylander-Hansen, der er formand for Lederforeningen VUC, er bekymret for besparelsernes påvirkning af uddannelserne. Han mener, at det bliver vanskeligt at opretholde ting som skoledrift, arbejdsforhold og elevernes muligheder.     

”Med de substantielle besparelser, der bliver lagt op til, er det en usikker kurs, vi bliver sat på, når der samtidig også skal laves en gymnasiereform,” siger Verner Rylander-Hansen.  

Strukturelle begrænsninger
I Ellen Trane Nørbys brev skriver hun, at der med reformen bliver løsnet op for nogle bindinger, sådan at skolerne ”får flere frihedsgrader i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen”.

Verner Rylander-Hansen kan dog ikke genkende disse frihedsgrader i lovforslaget. 

”Der er ikke noget, der tyder på, at det administrativt bliver lettere,” siger Verner Rylander-Hansen. 

Han mener derimod, at der er blevet lagt mere op til, at skolerne skal være styret af en politisk struktur.

”Politikerne har blandet sig i en række detailspørgsmål, som er helt unødvendige. De dikterer strukturen i stedet for at stille nogle fornuftige mål, som vi så selv kan bestemme, hvordan vi skal nå,” siger Verner Rylander-Hansen. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer