Du er her
Nyhed
|
24. feb 2016

Minister i samråd om besparelser på gymnasier

Konsekvenserne af nedskæringer på gymnasierne bekymrer en del partier. Derfor var undervisningsministeren kaldt i samråd.

Af: Malene Romme-Mølby

Det kan godt være, at Socialdemokraterne stemte for politiforliget, der betød store nedskæringer på gymnasiesektoren, og som dermed kom til at bidrage til en stor del af finansieringen af politiforliget.

Men konsekvenserne bekymrer nu partiet så meget, at de i går havde kaldt undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd.

“Hvor kan de almene gymnasier spare, uden at det går ud over kvaliteten på undervisningen? Ministeren må have en plan for så store og gennemgribende besparelser,” sagde Pernille Schnoor (S) med henvisning til de mange varslede fyringer på gymnasierne.

Ellen Trane Nørby var ikke sen til at minde om, at Socialdemokraterne selv havde stemt for finansieringen af politiforliget.

Læs: Enighed på Christiansborg: Nedskæringer er en realitet

Nye oplysninger frem
Men sidenhen er der kommet nye oplysninger frem, der rejser tvivl om regeringens skitsering af gymnasiernes økonomiske forhold, mente Pernille Schnoor og påpegede, at Socialdemokraterne havde foreslået en anden finansiering af politiforliget.

“Men under Eud-forliget fik oppositionen dog indtryk af, at sektoren kunne bære det,” sagde Pernille Schnoor.

Hun henviste til, at undervisningsministeren dengang forklarede de store besparelser på ungdomsuddannelserne med argumentet om, at Danmark er det land i OECD, som samlet set bruger mest på uddannelsesområdet.

Sidenhen er det kommet frem, at flere faktorer var blandet sammen i ministerens opgørelse, så i virkeligheden ligger Danmarks udgifter per gymnasieelev på en 24. plads blandt OECD-landene.

Læs: Minister bruger børnehaver i besparelsesdebat om uddannelser 

Betjente frem for undervisning
Undervisningsministeren henviste til, at et kasseeftersyn havde vist, at der ikke var så stort et økonomisk råderum, som den tidligere regering havde givet udtryk for.

“Jeg vil ikke komme med konkrete forslag til, hvordan gymnasierne skal spare, for det løses bedst lokalt. Men den tidligere regering tog jo netop initiativ til en rapport, der viser, at der kan spares 0,9 til 1,2 milliard kroner på sektoren,” sagde Ellen Trane Nørby med henvisning til den såkaldte Qvartz-rapport, som hun kaldte et "fint inspirationskatalog".

Læs: Rapport: Mange penge at spare uden at fyre

Men den bemærkning reagerede undervisningsordfører Lotte Rod fra Det Radikale Venstre voldsomt på.

“Lad nu vær med igen at begrunde nedskæringerne på gymnasiet med kasseeftersynet. Jeg vil lige minde om, at da regeringen senere kiggede ned i kassen, så lå der pludselig en hel masse penge. Det er et politisk valg, som Venstre har truffet, at man hellere vil skære ned på ungdomsuddannelserne for at få flere betjente,” sagde Lotte Rod.

Kvaliteten som gidsel
Lotte Rod understregede også, at den tidligere regering havde igangsat analyserne, der førte til Qvartz-rapporten, men at den tidligere regering ikke ønskede alle forslag til nedskæringer fra rapporten. Kun dem, der gav mening.

“Nu kan vi se, at der bliver fyret lærere rundt på gymnasierne på grund af nedskæringer. Mener ministeren virkelig ikke, at det vil gå ud over kvaliteten,” spurgte hun.

Ellen Trane Nørby fastholdt, at det ikke flyder med penge i statskassen.

“Jeg har fuld tiltro til at gymnasierne kan effektivisere, uden at det går ud over kvaliteten,” sagde hun og tilføjede:

“Om det kommer til at gå ud over kvaliteten kommer vel an på, hvordan man implementerer besparelserne. Man kan tage kvaliteten som gidsel, fordi man gerne vil vise, at besparelser er en politisk dårlig idé."

Summa summarum: Undervisningsministeren så ingen grund til den store bekymring, som de spørgelystne politikere fra Socialdemokraterne, Enhedslisten og Det Radikale Venstre udviste.

“Jeg har stor tillid til, at ledelserne lokalt kan løfte effektiviseringerne,” afsluttede Ellen Trane Nørby.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer