Du er her
TEMA
|
18. nov 2011

Mellem helte og ofre

Det var meget lærerigt at opleve Palæstina-problematikken, synes rektoren fra Avedøre Gymnasium. Men hun gjorde sig også erfaringer, som hun kan bruge hjemme på gymnasiet, hvor en del af eleverne også har den palæstinensiske kultur med.
Af: Malene Romme-Mølby

Synet af muren chokerede Kirsten Jensen mest, da hun besøgte Vestbredden.
"Muren er meget værre, end jeg havde forestillet mig. Den er virkelig til gene for palæstinenserne," siger Kirsten Jensen, der er rektor på Avedøre Gymnasium.

Hun har tidligere undervist i Palæstina-konflikten i samfundsfag og historie. Alligevel gjorde det stort indtryk på hende at opleve murens voldsomme konsekvenser: Et folk, der ikke kan bevæge sig frit rundt, og palæstinensiske bønder, som er afskåret fra at dyrke deres marker.
"Jeg ser faktisk ikke en tostatsløsning som en mulighed. Det er for sent," siger hun opgivende.

Kirsten Jensen hæftede sig også ved en palæstinensisk dokumentarinstruktørs ord om, at palæstinenserne kun kender to roller: offer eller helt. Det er en viden, som Kirsten Jensen kan bruge tilbage på skolen.

Avedøre Gymnasium har mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er børn af palæstinensiske flygtninge, arabere fra Syrien og Irak, kurdere fra Irak og Tyrkiet, iranere, afghanere, marokkanere og børn fra Eksjugoslavien. Overordnet set giver det ikke konflikter, fortæller Kirsten Jensen.

Men indimellem oplever de nogle drenge med anden etnisk baggrund, der har en meget uhensigtsmæssig adfærd.
"Jeg plejer at kalde det en overeksponeret machoadfærd. Altså at spille med musklerne og at være larmende og støjende i en grad, der ikke er gangbar i skolen - ja faktisk heller ikke i resten af samfundet," siger Kirsten Jensen.

Det er hendes erfaring, at man ikke kan bruge religionen som forklaringsramme til drengenes opførsel, fordi der inden for religionerne er så mange forskelligheder. Hun mener nærmere, at forklaringen ligger i, at ballademagerne ofte har rødder i mere traditionelle patriarkalske samfund.

I disse traditionelle familier vil en pige møde anerkendelse og have præsteret over forventning, blot hun tager en uddannelse. Men kravene til drengene er anderledes. Drengene skal præstere det bedste. Det vil sige, at de helst skal være læger eller i det mindste ingeniører.
"Hvad gør så den dreng, som må erkende, at han ikke kan honorere de akademiske krav, der skal til for at få så god en studentereksamen, at den giver adgang til disse uddannelser?" spørger Kirsten Jensen.

Hun fortæller, at der aldrig er problemer med de dygtige drenge af anden etnisk baggrund. Der er i det hele taget sjældent problemer med eleverne med anden etnisk baggrund end dansk. Men når de oplever, at en dreng med anden etnisk baggrund laver ballade, så viser det sig altid, at han også slås med det faglige i skolen.

Derfor var betragtningen om palæstinensernes helte- eller offerroller interessant for Kirsten Jensen.
"Hvis drengen ikke kan være dygtig i klassen og derved helt, så er der jo kun offerrollen tilbage. Og ofret har en anden måde at hævde sig på," siger hun.

For Kirsten Jensen giver det mening, efter at hun har fået et kig ind i det udsigtsløse liv for palæstinenserne og set, hvordan den israelske regering holder Vestbredden nede med muren og afskærer al kontakt mellem Vestbredden og Gaza.
"Offerrollen ligger lige for, og den kommer der ikke noget konstruktivt ud af. Med offerrollen følger passivitet og afmagt eller martyrium og aggression," understreger hun.

 

Fakta: Masterclass på Vestbredden
Efter rektornetværkets oplevelser på Vestbredden har de besluttet at sprede budskabet.
"Turen var simpelthen sådan en øjenåbner for mange af os, samtidig med at emnerne har stor faglig relevans, som både elever og lærere bør kende til," siger Thomas Jørgensen, rektor for Borupgaard Gymnasium.

Han er foreløbig tovholder for, at en gruppe elever og lærere kommer på en lignende tur til næste år. Rektorerne ser det som en form for masterclass for elever med samfundsfag, religion eller historie. Der vil så være mulighed for at lave studieretningsprojekt eller kultur- og samfundsfagsprojekt om det.
"I virkeligheden laver vi for lidt talentpleje for de samfundsfaglige studieretninger. Talentpleje sker desværre mest i naturfag eller sprog. Derfor kan dette projekt være vores bud på talentpleje," siger Thomas Jørgensen.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer