Du er her

Matematiklærerne Mads Gammeltoft og Susanne Rosenkjær er spændt på at modtage de første elever under den nye gymnasiereform.

Foto: 
Hung Tien Vu
TEMA
|
14. jun 2017

Matematiklærerne har en plan: Sådan får vi alle med

I det nye grundforløb bliver eleverne fordelt hulter til bulter, og matematiklærerne skal både nå matematiktalenterne og de talblinde i den samme klasse. På Svendborg Gymnasium har lærerne lavet en detaljeret plan for matematikken i den nye reform.

 

Af: Johan Rasmussen

En projektor kaster en detaljeret plan for matematikundervisningen på Svendborg Gymnasium op på en hvid tavle.

Efter sommerferien skal planen føres ud i livet, når nye spændte elever træder ind ad hovedindgangen til det sydfynske gymnasium og tager hul på den nye gymnasiereform.

Matematiklærerne Mads Gammeltoft og Susanne Rosenkjær peger og fortæller om planen, som dækker hver lektion i det nye forkortede grundforløb. Nogle få linjer på den hvide tavle står med rødt som tegn på, at enkelte detaljer mangler at falde på plads.

“Vi har valgt at lave et fast forløb, som alle matematiklærere følger i grundforløbet. Det betyder, at vi sikrer os, at alle nye elever får muligheden for at tilegne sig de samme kompetencer,” siger Mads Gammeltoft.

En af udfordringerne med den nye reform, som lærerne over hele landet står med, er, at de i det nye grundforløb ikke aner, hvilke studieretninger eleverne ønsker.

Eleverne bliver blandet mere eller mindre tilfældigt i grundforløbet, og i den samme klasse kan der derfor sidde en nærmest talblind ved siden af et matematikgeni.

“Vi skal i grundforløbet vise dem, hvad matematik på A-, B- og C-niveau er i gymnasiet. Samtidig skal vi sørge for, at eleverne kommer med nogenlunde samme udgangspunkt, når de i efteråret skal i gang med deres studieretning,” siger Susanne Rosenkjær.

Med andre ord: Når eleverne samles i eksempelvis studieretningen matematik A, fysik B, kemi B, så ved deres matematiklærer, at alle elever været igennem det samme stof.

Det er anderledes i forhold til i dag, hvor det kan give den enkelte elev en faglig udfordring i matematik at skifte studieretning, fordi der i grundforløbet kan være forskel på, hvilken vægt der er lagt på de forskellige emner.

Frihed inden for rammerne
Susanne Rosenkjær har skrevet på den detaljerede plan for grundforløbet og fundet opgaver frem. Planen er så detaljeret, at der er forslag til, hvad eleverne skal lave de første 15 minutter af lektionen, og hvad de fortsætter med de næste 30 minutter.

“Der er selvfølgelig frihed inden for rammerne, og vi har forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til undervisningen, men eleverne kommer igennem det samme stof,” siger Susanne Rosenkjær.

“Det er næsten som amerikansk curriculum-undervisning. Vi er dog blevet enige om at prøve idéen af, da en fælles plan giver god mening, og så må vi evaluere den efter første år,” siger Mads Gammeltoft og tilføjer med et skævt smil, at hvis al undervisning på gymnasiet skulle bygges sådan op, så ville han skifte arbejdsplads.

Men sådan er det langt fra. Efter grundforløbet, når eleverne forhåbentlig har valgt den rigtige studieretning, så bliver matematikken tonet mod for eksempel samfundsfag eller bioteknologi, og lærerne får større frihed til at udfolde deres undervisning.

Vejlede mod det rigtige niveau
Matematiklærerne skal i grundforløbet også vejlede eleverne hen imod deres studieretning.

“Hvis der er en elev, som har en idé om at skulle læse medicin, men som har meget svært ved matematik, så kan vi tage en snak om, om det virkelig er det, eleven har lyst til. Omvendt kan vi også skubbe til elever, som har talent for matematik, men som måske ikke tror på sig selv,” siger Susanne Rosenkjær.

Lidt før sommerferien modtager de nye elever et opgavesæt med matematik, så de er lidt bedre forberedt på, hvad matematik er i gymnasiet. Og den første dag laver skolen så en lille intern screening i matematik.

“Idéen er, at lærerne fra begyndelsen kan se, om der er nogle elever, de skal være særligt opmærksomme på,” forklarer Mads Gammeltoft.

Senere i grundforløbet får eleverne så endnu en screening - denne gang udformet af Undervisningsministeriet - som blandt andet kan bruges som guide til, at eleverne vælger den rigtige studieretning.

“Jeg tror, det nye grundforløb og vores fælles plan kan få flere til at vælge den studieretning, som passer til dem,” siger Mads Gammeltoft.

Matematik B til alle
Det er dog stadig uforudsigeligt, hvad der præcis vil ske, når lærerne tager hul på den nye reform. Som noget nyt skal stort set alle elever have matematik på B-niveau, med mindre de tager en super sproglig studieretning.

Til sammenligning afslutter fire ud af 13 klasser i år gymnasiet med matematik på C-niveau på Svendborg Gymnasium.

“Det er svært at vide, hvad det kommer til at betyde, men vi bliver nødt til at differentiere undervisningen endnu mere,” siger Susanne Rosenkjær.

Mads Gammeltoft ser det også som en udfordring, når flere elever skal have matematik på et højere niveau.

“Jeg kan godt have lidt ondt af de elever, som i dag vælger matematik på C-niveau, fordi de har svært ved matematik. Omvendt så glæder det mig også, at politikerne synes, at mit fag har så stor betydning for samfundsudviklingen,” siger han.

Ny matematikundervisning på Svendborg Gymnasium

•  Den første dag screenes eleverne. Lærerne får dermed en fornemmelse af den enkelte elev.
•  Matematiklærerne følger et fælles forløb i grundforløbet. Det skal sikre, at alle elever har fået gennemgået nogenlunde det samme stof.
•  Lærerne vejleder eleverne i forhold til valg af studieretning.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer