Matematiklærerformænd: Test er en dårlig idé

Systematiske test, der er målrettet eksamen, er ikke vejen frem.

Så klar er meldingen fra matematiklærernes formænd for både stx og hhx.

En del matematiklærere har ellers sænket dumpeprocenten markant til eksamen i skriftlig matematik B ved netop at teste eleverne løbende som en del af undervisningen.

Testene viser lærerne, hvad eleverne ikke har forstået, og hvad der derfor skal gøres mere ud af i undervisningen, og for eleverne bliver det tydeligt, hvad de som minimum skal kunne for at bestå eksamen.

Men Morten Olesen, formand for Matematiklærerforeningen for stx og hf, er kritisk.

”En testkultur er ikke det, der ligger i det danske gymnasium. Vi er ikke ansat til at lave ”teaching to the test”. Laver man kun målrettet træning mod den skriftlige eksamen, så mener jeg, at man undergraver hele formålet med uddannelsen både enkeltfagligt og samlet set,” siger Morten Olesen.

Test er unødvendige
Jytte Melin, der er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening, er også skeptisk. Hun mener, det er vigtigt, at eleverne får terpet basale matematiske metoder, så de får en vis paratviden, og at de ved præcist, hvad der kræves til eksamen. Men det kan gøres uden deciderede eksamens-test, mener hun.

”Test er unødvendige. Vi træner allerede frem mod eksamen. Alle elever har jo skriftlige afleveringer, hvor en del af opgaverne netop er den slags, de vil møde til eksamen,” siger Jytte Melin.

De skriftlige afleveringer viser lærerne, hvis der er brug for at fokusere ekstra på bestemte emner i undervisningen, påpeger hun.

Selv har hun også gode erfaringer med af og til at lade eleverne rette hinandens afleveringer.

”Så snakker vi sammen om, hvad der er godt og skidt, og hvordan tingene vil blive bedømt til eksamen,” forklarer Jytte Melin.

Både på hf, stx og hhx dumper omkring 20 procent af eleverne i skriftlig matematik på B-niveau, viser tal fra Undervisningsministeriet. For 10 år siden var dumpeprocenten på hhx dog næsten dobbelt så høj, fortæller Jytte Melin.

Kolliderer med almendannelse
Ifølge Morten Olesen hænger systematiske test, der er målrettet den skriftlige eksamen, ikke sammen med den almendannelse, der er en del af gymnasiets opgave.

”Almendannelse er centralt, når vi underviser, og så har vi selvfølgelig eksamen i baghovedet undervejs. Ønsker politikerne, at vi kun underviser hen imod en specifik eksamen, så gør vi det. Men det er ikke det, der står i vores læreplaner i dag,” siger Morten Olesen og fortsætter:

”At give eleverne en almendannelse indebærer, at de får nogle fornuftige kompetencer ud over dem, man lige kan måle til en skriftlig eksamen.”

Jytte Melin er enig. Hun mener, at test skaber et alt for ensidigt fokus.

”Så er fokus hele tiden på at kunne klare den næste test. Der bliver ikke plads til supplerende stof, og man får måske heller ikke trænet den mundtlige dimension tilstrækkeligt,” siger Jytte Melin.

De to matematikformænd peger begge på, at test ifølge forskningen ikke har nogen læringsmæssig effekt.

Forstår ikke kritikken
René Vester Kjær, der underviser i matematik på Handelsgymnasiet Aars, undrer sig over kritikken fra de to matematikformænd. Han er en af de lærere, der tester sine elever løbende. I de sidste tre år er kun én af hans elever dumpet i skriftlig matematik på B-niveau.

Læs: Hhx-lærer har løsningen: Test får elever til at bestå matematik B

Han understreger, at han bruger test som en del af sin undervisning, fordi det gør eleverne bedre til matematik. At de så også klarer eksamen godt er en ekstra gevinst.

”Hvis jeg kun trænede dem i at gå til skriftlig eksamen, så ville langt flere få 10 og 12. Mit ønske er, at eleverne skal kunne forstå og bruge matematikken. Kan man det, så klarer man sig også godt til eksamen,” siger René Vester Kjær.

Han forstår ikke, hvorfor debatten om test altid bliver sort/hvid. Test kan både være et godt og et dårligt arbejdsværktøj. Det afhænger af, hvad man bruger dem til, mener han.   

”Jeg kobler altid testene med min undervisning. For mig er de også et pædagogisk redskab til at skabe undervisningsdifferentiering: Hvor kan jeg udfordre de gode elever? Hvad skal der til for at få de svage elever op på et acceptabelt niveau?”

Nogle skal dumpe
Morten Olesen ser ikke det store problem i, at en pæn del af eleverne dumper i skriftlig matematik B. Når gymnasiet har en så bred elevgruppe, som tilfældet er i dag, er det ikke underligt, at 20 procent ikke består, mener han.

”Jeg er ikke tilfreds med tallet i sig selv, men det generer mig ikke, at der er elever, der dumper. Det er dokumentation for, at vi på trods af den brede elevgruppe fastholder de faglige krav. Det er centralt, at eksamen er valid. Der kommer rigtig mange elever igennem B-niveauet, hvoraf en del egentlig ikke ønsker at tage faget, så det er helt naturligt, at nogen kommer til at dumpe,” siger Morten Olesen og tilføjer:

”Der kommer en gruppe elever i gymnasiet, der ikke er parate og modne nok til at lægge den arbejdsindsats i gymnasiet, der skal til. Og så bliver det tilsyneladende tydeligere i matematik end i andre fag.”

I dag har mere end 80 procent af stx-eleverne matematik på mindst B-niveau.