Artikel
Matematiklærere: Matematik B til alle sænker niveauet
matematik1

Matematiklærere: Matematik B til alle sænker niveauet

Dumpeprocenten stiger, eller vi må gå på kompromis med fagligheden, hvis alle elever skal have matematik B, mener matematiklærerne. Lærerne roser også dele af regeringens reformudspil.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Regeringen ønsker, at alle landets gymnasieelever tager matematik på mindst B-niveau, medmindre de har en super sproglig studieretning. “Et fagligt og niveaumæssigt løft af matematikken” kalder regeringen selv reformudspillet.

Formanden for Matematiklærerforeningen, Morten Olesen, mener dog, at der er risiko for, at det modsatte vil ske, hvis næsten alle elever skal have matematik på B-niveau. Ifølge ham er der ofte en god grund til, at et mindretal i gymnasiet vælger matematik B fra. De er ikke interesseret i matematik og har højst sandsynligt svært ved det. 83 procent af eleverne på stx har i dag matematik på mindst B-niveau.

”De elever, som i dag aktivt har fravalgt matematik B, er dem, som højst sandsynligt vil dumpe i faget, når alle skal have det,” siger Morten Olesen.

Sidste år dumpede 19 procent den skriftlige eksamen i matematik B på stx, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Læs: Få gymnasieelever har brug for matematik B

Sænkning af det faglige niveau
Iføge Morten Olesen kan matematik B til alle medføre en gradvis sænkning af det faglige niveau i faget.

”I forvejen er faget presset. Mange elever har svært ved matematik B. Det er et fag med et relativt højt abstraktionsniveau, som kræver en væsentlig arbejdsindsats for at kunne følge med. Når alle skal have matematik B, er der en risiko for, at niveauet trækkes ned for de dygtigste elever i klassen,” siger Morten Olesen.

Han frygter derfor, at de videregående uddannelser, der i dag kræver matematik B som adgangskrav, på længere sigt vil klage over, at niveauet i matematik B er for lavt og hæve adgangskravet til matematik A. Og så er man lige vidt i forhold til regeringens ambition om, at flere elever skal have de fag, som giver adgang til de naturvidenskabelige videregående uddannelser, pointerer Morten Olesen.

Han kommer med denne opfordring til politikerne:

”Lad være med at gøre gymnasiet ensporet. Lad der være plads til de mennesker, som vil være historikere, arkæologer, filosoffer og en lang række andre uddannelser, som ikke kræver matematik B,” siger Morten Olesen.

Økonomi og matematik B passer sammen
Det giver bedre mening med matematik B for stort set alle på hhx, mener Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening.

”Her har eleverne virksomhedsøkonomi, afsætning og international økonomi, og så er det logisk nok, at eleverne også har matematik B,” siger formand Jytte Melin.

På hhx har 74 procent af eleverne i dag matematik på mindst B-niveau.

Matematiklærerne på hhx hæfter sig dog ved, at regeringen ønsker at gøre matematik ”langt mere virkelighedsnært og relevant”, og at prøveformerne skal ændres for at vurdere elevernes matematiske færdigheder og evner for praktisk matematisk anvendelse.

”Det lyder som om, at det handler om at ændre faget og prøverne, så færre dumper. I dag er faget allerede meget anvendelsesorienteret, og hvis vi skal gøre det mere virkelighedsnært, må det blive på bekostning af noget andet, når vi ikke har flere timer,” siger Jytte Melin.

Hun mener, der er en risiko for, at den teoretiske matematik – for eksempel bevisførelsen, differentialregningen og den logiske tankegang – svækkes.

”Så for at få flere med i matematiktimerne skaber man et problem på lang sigt for de videregående uddannelser,” siger Jytte Melin.

Hun pointerer, at det på sigt kan få den effekt, at adgangskravet til flere videregående uddannelser ændres fra matematik B til matematik A, hvorved der fremover stadig kan opstå behov for suppleringskurser i matematik efter gymnasiet.

God idé med prøver
Matematiklærerne har dog også gode ting at sige om regeringens udspil. Regeringen forslår, at eleverne skal til en skriftlig prøve i matematik ved afslutningen af grundforløbet, der skal afdække den enkelte elevs matematikniveau.

”Det er en god idé, at eleverne får en selverkendelse af deres niveau i forhold til valg af studieretning,” siger Jytte Melin.

Morten Olesen understreger, at prøven bør laves centralt, så den giver et retvisende billede af niveauet i hele landet.

Fokus på matematik i pædagogikum
Pædagogikumuddannelsen skal tilpasses ”med fokus på understøttelse af den særlige indsats i matematik”, skriver regeringen i udspillet til en reform.

Morten Olesen og Jytte Melin er også tilfreds med den del.

”Det er dejligt. Det fagdidaktiske kursus på pædagogikum er ikke omfattende nok i dag,” siger Morten Olesen. 

Regeringens forslag om matematik kort fortalt

  • Obligatorisk matematik B for alle undtagen elever med en stærk sproglig profil.
  • Skriftlig prøve ved afslutningen af grundforløbet
  • Obligatoriske årsprøver i matematik efter 1. g til elever med matematik B og A og i 2. g for elever med matematik A.
  • Matematik skal gøres ”langt mere virkelighedsnært og relevant også i samarbejde med andre fag.”
  • Nye prøveformer i matematik
  • Mere fokus på matematik i pædagogikum
  • Nedsættelse af en matematikkommission
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater