Nyhed

Matematiklærere: Regeringens matematik-plan hænger ikke sammen

Eleverne skal arbejde med emner fra deres studieretningsfag i matematik B. Det skal gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret, siger regeringen. Men med den struktur, der lægges op til, bliver effekten den modsatte, lyder kritikken.

9. maj 2016 af Tina Rasmussen
Hvis regeringens gymnasieudspil bliver virkelighed, bliver undervisningen i matematik B mindre anvendelsesorienteret end i dag, frygter Matematiklærerforeningen for stx. Foto: Shutterstock.

Matematikundervisningen i gymnasiet skal være meget mere virkelighedsnær og relevant. For at øge træningen i praktisk matematikanvendelse – især på B-niveau – skal eleverne derfor fremover arbejde med emner fra deres studieretningsfag på A-niveau. Det foreslår regeringen i deres udspil til en ny gymnasiereform.

Udmeldingen møder hovedrysten hos landets matematiklærere.

”Dels er matematik B allerede i dag kraftigt anvendelsesorienteret, dels vil konsekvenserne af den struktur, der bliver lagt op til, resultere i det stik modsatte,” siger Morten Olesen, formand for Matematiklærerforeningen for stx.

”Det hænger ikke sammen. Det, regeringen vil have mere af, bliver forringet i forhold til i dag,” siger han.

Ud af studieretningerne
Ifølge regeringen skal matematik på B-niveau fremover være obligatorisk for næsten alle elever på stx og hhx, og faget skal ikke længere indgå i studieretningerne.

Men det er et kæmpestort problem, mener matematiklærerformanden.  

På landsplan indeholder omkring en tredjedel af alle studieretninger på stx matematik B, viser de senest opgjorte tal fra Undervisningsministeriet.

”Skal man fange eleverne, skal de kunne se matematikfaget i forhold til studieretningens profilfag. Det er sådan, man gør undervisningen relevant og anvendelsesorienteret. Men den mulighed fjerner regeringen nu på en hel del skoler,” siger Morten Olesen.

Blandede matematikhold
Det er på landets mindre gymnasier, der især vil opstå problemer, forklarer Morten Olesen.

”Her vil der ikke være elever nok til at danne matematikhold, hvor alle elever kommer fra den samme studieretning, og af økonomiske årsager vil elever fra forskellige studieretninger blive samlet på større hold,” siger han og fortsætter:

”Resultatet bliver, at man som lærer skal koble matematikken til for eksempel biologi og samfundsfag på én gang. Det er umuligt.”

Relevans forsvinder
3 ud af de 10 mest populære studieretninger på stx indeholder matematik på B-niveau. Engelsk A, samfundsfag A og matematik B topper listen. Også kombinationen biologi A, matematik B og idræt B er populær, viser tal fra Undervisningsministeriet. 

Fjerner regeringen matematik B fra studieretningerne, ødelægger man det stærke anvendelsesorienterede arbejde, der allerede foregår i dag, påpeger Morten Olesen.

”Når matematik B i dag samarbejder med biologi A, har vi blandt andet fokus på biologisk vækst, optimering og naturvidenskabelig statistik. Når vi samarbejder med samfundsfag A, fokuserer vi på økonomisk vækst, optimering, statistik og økonomi. Vi vil gerne uddybe disse fokus, men den mulighed for at skabe relevans forsvinder fremover,” siger han.

Minister: Ingen betydning
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritikken. Hun mener ikke, at det forringer samarbejdsmulighederne, hvis matematik B fremover holdes ude af studieretningerne.

”Et godt samarbejde mellem matematik og elevernes studieretningsfag på A-niveau, for eksempel fysik, biologi eller samfundsfag, er et effektivt middel til at lære matematik og til at kunne bruge matematik. Et sådant samarbejde kan naturligvis realiseres, uanset om matematik B er et obligatorisk fag eller et studieretningsfag,” skriver Ellen Trane Nørby i en mail til gymnasieskolen.dk.

Det vil regeringen

Elevernes ”matematiske faglighed” skal styrkes, og der skal mere fokus på den ”praktiske matematiske dannelse”, hedder det i regeringens reformudspil.

Regeringen foreslår derfor:

  • Hovedparten af eleverne på stx og hhx skal have matematik på mindst B-niveau.
  • Indholdet i matematikfaget, især på B-niveau, skal gøres ”langt mere virkelighedsnært og relevant” – også i samarbejdet med andre fag.
  • Ved afslutningen af grundforløbet indføres en skriftlig, intern prøve. Den skal sikre, at eleverne har det faglige fundament på plads.
  • For at styrke den faglige evaluering og feedback indføres der obligatoriske årsprøver efter 1.g. Det gælder både for matematik på B- og A-niveau.
  • For at øge træningen i ”praktisk matematikanvendelse” skal eleverne præsenteres for emner i matematik, der direkte handler om deres studieretningsfag på A-niveau. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.