Interview

Matematik-ekspert: Test kan godt skabe øget læring

Hvis test bliver fulgt op med feedback og den rette undervisning, er de et godt værktøj, siger professor Jens Dolin fra Københavns Universitet.

18. september 2015 af Tina Rasmussen
Brugt på den rigtige måde kan test godt skabe øget læring, siger professor Jens Dolin fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Test kan godt være et fornuftigt redskab i matematikundervisningen på landets gymnasier. Men det kræver, at de bliver anvendt på den rigtige måde.

Ordene kommer fra Jens Dolin, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Han nuancerer dermed udtalelserne fra matematiklærernes formænd for stx og hhx, Morten Olesen og Jytte Melin, der er stærkt kritiske over for brugen af test. De peger begge på, at test ifølge forskningen ikke har nogen læringsmæssig effekt.

Læs: Matematiklærerformænd: Test er en dårlig idé

Men så sort-hvidt er det ikke, fastslår Jens Dolin, der i flere år har forsket i effekten af test.

”Jeg er enig i, at summativ evaluering som sådan ikke har nogen læringsmæssig effekt. Test i sig selv gør ikke eleverne dygtigere. Det viser forskningen. Men bruger man derimod test formativt, så opstår der en læringseffekt,” siger han.

Feedback er vigtig
At bruge en test formativt betyder, at eleverne ikke får karakterer, men derimod mundtlig eller skriftlig feedback, så de bliver klar over, hvad de kan, og hvad de ikke kan, og hvad de især skal arbejde med for at blive dygtigere, forklarer Jens Dolin. 

”På den måde bliver testen et redskab, man som lærer kan bruge til at justere på ens undervisning, og som eleven kan bruge til at målrette sin indsats. Testen bliver et slags termometer på, hvordan lærere og elever skal arbejde videre bagefter. Bruger man test på den måde, giver det rigtig god mening,” siger han.

Skal afspejle undervisning
Det er desuden afgørende, at testene afspejler undervisningen, og at de forskellige matematiske metoder her bliver foldet grundigt ud, så eleverne får en matematisk grundforståelse, påpeger Jens Dolin. 

”Ellers bliver de ikke dygtigere til matematik, så bliver de bare dygtigere til at gå til eksamen,” siger professoren.  

Han ser også et andet problem, hvis man ikke lader test og undervisning spille sammen. 

”Hvis man læser for udelukkende at kunne klare en test eller eksamen, opstår der kun såkaldt overfladelæring. Tre uger efter eksamen er det glemt,” siger Jens Dolin.

Del af helhed
Samtidig er det vigtigt, at testene ikke smitter af på hele undervisningen. Forskning viser, at det hyppigt sker, fortæller Jens Dolin.  

”Det er afgørende, at man arbejder med andre problemstillinger, end dem man lige tester eleverne i. Testene skal blive en del af den helhed, som undervisningen jo skal være.”

Morten Olesen og Jytte Melin kritiserer begge brugen af test for at være i strid med den almendannelse, der er en del af gymnasiets opgave. Men det giver Jens Dolin dem kun delvist ret i.

”Det er kun rigtigt, hvis al fokus i undervisningen er på, at eleverne skal klare testene, og lærerne ikke bruger tid på ting, der er irrelevante i forhold til testen. Så vil der opstå en uhensigtsmæssig testkultur, som vil blokere for læring af det, der ikke testes i. Men anvendt formativt kan test være et nyttigt redskab,” siger han.

Test sænker dumpeprocent
Flere matematiklærere i gymnasiet er begyndt at teste deres elever i undervisningen og har gode erfaringer med det. De gør det for at sikre sig, at eleverne har styr på de basale matematiske metoder.

En af dem er René Vester Kjær, der underviser i matematik på hhx i Aars. På den måde har han sænket sine elevers dumpeprocent til den skriftlige eksamen i matematik på B-niveau markant.

Læs: Hhx-lærer har fundet løsningen: Test får elever til at bestå matematik B

På landsplan dumper omkring hver femte elev i skriftlig matematik B, viser tal fra Undervisningsministeriet. 

Husk faglige udfordringer
Jens Dolin forstår godt, at det umiddelbart giver rigtig god mening for lærerne at teste elevernes helt basale matematiske færdigheder. For når selv de grundlæggende metoder volder problemer, er det nærliggende at starte der. Men forplanter testenes indhold sig for meget til undervisningen, kan det snævre fokus blive problematisk, påpeger han.

”Hvis man også i undervisningen lægger mest vægt på simple matematiske færdigheder på bekostning af mere avancerede kompetencer, så er det uheldigt. Testene må ikke blokere for, at man laver noget fagligt mere spændende,” siger Jens Dolin og tilføjer:

”Omvendt vil nogle mene, at en vis basisviden er nødvendigt for at kunne lave det fagligt spændende.”

Kommentarer

lør, 19/09/2015 - 00:36
Jens Hansen
Gymnasielærer
Borupgaard Gymnasium

Overskriften er misvisende. Jeg tror Jens Dolin vil betakke sig for at blive kaldt ekspert i matematik; hans mange øvrige kompetencer til trods.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.