Du er her
TEMA
|
29. mar 2011

Manglende sprogkundskaber koster eksport

Danske virksomheder taber ordrer, når de ansatte ikke kan den potentielle kundes sprog. Derfor har erhvervslivet brug for medarbejdere, der taler andre sprog end engelsk, lyder det fra Dansk Industri.
Af: Tina Rasmussen

Det er mere end finkultur og almendannelse, der er på spil, hvis et sprog som fransk uddør blandt den yngre generation af danskere. Erhvervslivet har nemlig hårdt brug for medarbejdere, der taler andre sprog end engelsk.
"Vores sprogkundskaber betyder meget for Danmarks eksportevne, og vi står væsentligt stærkere, hvis vi har en mangfoldighed i det andet fremmedsprog ud over engelsk," siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI).

Hun kalder det bekymrende, at kun tre procent af gymnasieeleverne i dag har tre fremmedsprog, men hæfter sig ved, at der efter reformen til gengæld er kommet flere elever, som har to sprogfag på A-niveau.
"Det er positivt og var jo faktisk et af formålene med reformen," understreger Charlotte Rønhof.

Fødekæde smuldrer
En undersøgelse foretaget af DI i 2008 viser tydeligt, at det ikke er nok at kunne engelsk. Danske virksomheder mister ordrer, fordi de ansatte ikke mestrer kundernes sprog. Ifølge Charlotte Rønhof ligger nøglen til forståelse af et lands kultur i sproget. Hvordan opfører man sig til møder? Hvordan tiltaler man forretningsforbindelser? Hvordan diskuterer man og kommer til enighed? Det har alt sammen betydning for en virksomheds eksportmuligheder.

Næst efter Kina er Frankrig det land, hvor virksomhederne oplever flest kommunikationsproblemer.

Men selvom erhvervslivet altså har brug for folk, der mestrer de franske gloser, har netop franskfaget oplevet en massiv nedgang i uddannelsessystemet. På folkeskoler uden for København, Aarhus og Odense er det stort set umuligt at få fransk. Kun én læreruddannelse i hele landet udbyder fransk som linjefag. Og i gymnasiet har kun omkring fem procent af eleverne fransk på begynderniveau, mens 12 procent har fortsætterfransk. Mange gymnasier opretter ikke længere fortsætterhold.
"Det er hele fødekæden til et af vores væsentligste fremmedsprog, der er ved at smuldre," siger Charlotte Rønhof.

Brug for tysk, fransk og russisk
I DI's undersøgelse siger 15 procent af de adspurgte virksomheder, at de inden for det næste par år vil få behov for flere medarbejdere med tyskkompetencer, og 12 procent mener, at de får brug for flere, der kan fransk, russisk og de nordiske sprog.

Undersøgelsen viser desuden, at medarbejdere med en ren sproglig uddannelse ikke er de mest efterspurgte. Virksomhederne har størst behov for medarbejdere med to ekspertiseområder, for eksempel en ingeniør, der taler flydende tysk, eller en cand.merc., der kan fransk.
"Derfor er det utroligt vigtigt, at de unge vedligeholder deres andet fremmedsprog, når de går i gang med deres videregående uddannelse. På det punkt ligger en masse uudnyttede ressourcer. Mange har desværre stadig den holdning, at det er nok at kunne engelsk," siger Charlotte Rønhof.

Hun glæder sig over, at regeringen endelig er på vej med en langsigtet national strategi for fremmedsprogene.
"Det er i ellevte time," lyder det fra DI's forskningspolitiske chef.

 

 

Fakta: Russisk:
Faget har oplevet et fald fra at have 100-160 gymnasieelever overvejende på C-niveau inden gymnasiereformen til nu, hvor omkring 60 gymnasieelever har russisk på A-niveau. Formanden for Russisklærerforeningen, Susanne Brandbyge Nielsen, synes, at fremmedsprogene generelt er kommet i klemme med gymnasiereformen, og at det er problematisk, at sprogfagene hele tiden bliver afbrudt af tværfaglige forløb. Hun påpeger, at den daglige dosis af sprog er vigtig, hvis eleverne skal nå et højt niveau i gymnasiet.

Fakta: Fransk:
Antallet af gymnasieelever, der vælger fransk, er næsten halveret efter gymnasiereformen. 30 procent af gymnasieeleverne havde fransk i 2005, og i 2009 var antallet faldet til 18 procent. Fransk på A-niveau har nogenlunde haft den samme tilslutning før som efter reformen med 7 procent i 2009 og 8 procent i 2005. Til gengæld har langt færre gymnasieelever fransk på B-niveau. I 2005 havde 23 procent af gymnasieeleverne fransk på B-niveau, og i 2009 havde kun 11 procent valgt at have faget på B-niveau.

Fransklærerforeningens formand, Frank Øster­gaard, synes, at gymnasiereformen har haft voldsomme konsekvenser for fransk, blandt andet at det tidligere var cirka hver tredje elev, der havde fransk. Nu har knap hver femte gymnasieelev faget. Han ærgrer sig over, at udbuddet af fransk i gymnasiet har en geografisk skævhed. For eksempel udbydes der stort set ikke fransk på begynderniveau i Storkøbenhavn, og andre steder i landet oprettes der ikke fransk som fortsættersprog. Det manglende udbud truer franskfaget yderligere, forudser Frank Østergaard.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer