Nyhed

Lovændring skal få flere til at vælge matematik B

Et nyt lovforslag skal få flere elever til at vælge matematik B i gymnasiet. I dag tager mange suppleringskursus i faget for at komme ind på en videregående uddannelse.

28. februar 2013 af Johan Rasmussen
Foto: 
Thomas Tolstrup

Mange unge må efter studentereksamen tage suppleringskurser i matematik B for at komme ind på en videregående uddannelse.

Derfor fremsætter undervisningsminister Christine Antorini (S) snart et lovforslag, som skal få flere gymnasieelever i stx til at vælge matematik B.

Gymnasieskolen.dk har læst lovforslaget, som vil give eleverne en bedre og smidigere mulighed for at vælge matematik B.  

Det foreslås, at eleverne kan vælge at tage matematik på B-niveau i stedet for et af de naturvidenskabelige fag på B-niveau, der i dag er krav om.

Flere valg
Som det er i dag, kan elever med tre fremmedsprog få lov til at vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B niveau – for eksempel biologi B eller naturgeografi B. Fremover skal eleverne have den mulighed, selv om de ikke har tre eller flere fremmedsprog.

Ministeriet skriver i lovforslaget, at ændringen logisk set vil medføre, at færre elever vil vælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Forventningen er, at det især vil få betydning for biologi og naturgeografi.

Færre sprog
Ministeriet forventer derudover, at der vil være færre elever på stx, som vælger tre fremmedsprog – ifølge ministeriet, er et bud, at det især vil betyde, at færre elever vælger latin på C-niveau.

Det har længe været anset som et problem, at studenter skal tage gymnasiale suppleringskurser (GSK) for at komme ind på en videregående uddannelse. I 2011 havde de gymnasiale suppleringskurser over 11.000 kursister. Det er dog ikke alle dem, som tager kurser for at forbedre deres studentereksamen.

Ministeriet anslår, at en ud af otte stx-elever, som går på et suppleringskursus, tager matematik B.

Matematiklærere tilfredse
Formand for Matematiklærerforeningen Morten Olesen mener, lovforslaget er fornuftigt.

”Det er godt, at flere elever får yderligere muligheder for at vælge matematik B. Ambitionen om, at flere skal kunne optages på en videregående uddannelse efter gymnasiet, kan ingen være imod,” siger Morten Olesen.

Han er glad for, at loven ikke gør matematik B obligatorisk, men at det kun handler om at give nemmere adgang til at vælge faget.

”Der er nogle elever, som ikke magter faget på B-niveau. Hvis de ikke er klar til det på det tidspunkt i livet, kommer der ikke noget godt ud af at tvinge dem til at vælge faget,” siger han.

Han underviser selv på gymnasiale suppleringskurser.

”I matematik er komplekse problemstillinger kompakt formuleret. Faget kræver en modenhed og en vedholdenhed, som ikke alle elever har i 1. og 2. g, men som ofte opnås lidt senere i livet,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

 

Kommentarer

tor, 28/02/2013 - 16:36
Lars Viggers

Da matematik ikke er naturvidenskabeligt fag vil forslaget betyde mindre naturvidenskab i gymnasiet.

Det vil derfor være bedre at gøre biologi obligatorisk for alle. Hvis biologi samtidig inkluderes i adgangskravene til universiteterne på lige fod med fysik og kemi, så vil eleverne automatisk vælge mere matematik.

tor, 28/02/2013 - 21:44
Allan G Olsen

Med en gammel Mat-Bio studentereksamen,
kunne man komme ind på biologi studiet på KU i 1981. Den gang havde man ikke matematik på bioloistudiet.
Men pga almindelig lobbyvirksomhed har matematik nu sneget sig ind alle vegne i gumnasieskolen.
Fint med mig, MEN hvis man tror, at vores elever bliver bedre til at gennemføre/blive optaget på en længerevarende uddannelse af den grund, et man naiv.
"Aldrig har 'et fag ødelagt det for så mange i så lang tid".
Det er rigtig mange elever som ikke kommer videre pga at matematik er et adgangs krav.
Fjollet at tro, at man ved at tvinge elever til matematik kan opdage en ny "Bohr" i sig selv.

fre, 01/03/2013 - 09:23
Bjarke Skipper ...

Kære Lars,

jeg kan ud fra dit indlæg forstå, at du er biologilærer. Men jeg kan ikke forstå din slutning fra, at biologifaget er obligatorisk til at flere - endda automatisk - vælger matematik?

Mvh

man, 04/03/2013 - 01:49
Sara Mac Dalland

I følge Lars Goldschmidt fra DI skal Danmark fremover leve af:
1. Udødelighed (medicinbranchen) (biologi/biotek)
2. Bæredygtig byudvikling. I 2050 vil 80 % af jodens befolkning på 9 milliarder mennesker bor i byer, som ikke er bygget endnu (kernestof i naturgeografi)
3. Bæredygtig energi (kernestof i naturgeografi)

Det er fint, at eleverne kan regne, men det er endnu vigtigere, at eleverne, som en del af deres almendannelse, lærer om vores tids globale problematikker og hvordan de kan håndteres.

Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan lave et sådant lovforslag, som vil reducere den naturvidenskabelige undervisning så meget. F.eks. vil den meget populære studieretninger med samfundsfag på A-niveau (som er bundet til mat B) ikke længere have noget krav om naturvidenskab på B-niveau. Det vil gå ud over hele diskussionen om f.eks. miljøet. Og den er trængt nok i forvejen i DK.

Jeg gruer endvidere for, at det gode samarbejde, der er opbygget de sidste par år mellem studieretningsfagene og de naturvidenskabelige valghold om SRP vil falde på jorden.

Mht. AT må fakultetskravet også fremover falde bort. Det vil være meget svært fortsat, at kræve at eleverne skal skrive i to fakulteter.

Jeg tror ikke, at beslutningstagerne er klar over, hvor alvorlige følger dette forslag vil få, for mængden af naturvidenskabelig undervisning, som gennemføres i gymnasiet.

Jeg synes, at man i stedet for skal lave om universiteternes adgangsgivende fag. Det vil helt sikkert nedsætte antallet af elever, som supplerer på GSK.

lør, 23/03/2013 - 08:53
Jesper Ruggaard...

For min skyld er det sådan set i orden, at meget sprogligt orienterede elever kan vælge mellem naturvidenskab b eller matematik b. MEN at elever der i forvejen har matematik på b-niveau nu kan slippe for et naturvidenskabeligt fag på b-niveau - efter devisen, "at nu har de jo matematik b" (som vupti er et naturvidenskabeligt fag) er hinsides enhver form for logisk tankegang. Det gælder fx elever med samfundsfag på a-niveau, som via deres studieretning alligevel har matematik b. Det er faktisk op mod 1/3 af alle studenter, som nu ikke længere skal have naturvidenskab på b-niveau. Det betyder mere supplering for ca., 1/3 af disse elever tager kemi og fysik på b niveau, som også er adgangsgivende - derved fjerner man måske et mindre suppleringsbehov i matematik, men generer et endnu større i fysik eller kemi. Det er da tåbeligt.

Den eneste måde at ændre suppleringsbehovet er, at studierne enkeltvis overvejer om man kan give adgang med andet end fysik, kemi og matematik - den kombination er ikke specielt genial til fx de såkaldte LIFE-studier, lægevidenskab, farmaci med mere. Her kunne man lige så godt have bruge biologi, som de øvrige debattører anviser.

lør, 23/03/2013 - 20:55
Karsten Aaen

Jeg er student fra 1984; vi havde matematik i 1. og 2.g. Og biologi i 3.g. Jeg ved ikke helt hvorfra den med at matematik har sneget sig ind alle vegne kommer fra.

Og hvorfor skal man have tre fremmedsprog for at lov til at tage matematik på B-niveau, hvorfor må man ikke ikke have to fremmedsprog og så matematik B? Og man vel stadig vælge biologi på B-nievau hvis man vil....

man, 17/06/2013 - 10:40
Lisbeth Stenfalk
Matematik B er for mange elever et fag, der giver lave karakterer, især til de skriftlige prøver. Eftersom man søger optagelse på de videregående uddannelser efter gennemsnittet til studentereksamen, er det en 'teknisk fordel' at tage de fag, man får de højeste karakterer i i gymnasiet og vente med at tage matematik B til efter studentereksamen. Så skal man bare bestå. Det problem løser man ikke ved give flere mulighed for at tage matematik B i gymnasietiden. Måske skulle man hellere gå bort fra at benytte gennemsnittet som optagelseskriterium. Så slap vi måske for den ganske store spekulation, der er i karakteroptimering. Og så kunne samfundet måske høste fordelene ved, at de unge mennesker arbejder i 1-2 år med matematik B i stedet for at jage stoffet igennem på 3 uger i august.
man, 13/01/2014 - 15:39
Louise Kjær
STX studerende
VGT

Som STX studerende på Vestjysk Gymnasium Tarm (VGT) Vil jeg frem for alt sige, at jeg støtter forslaget til fulde. Jeg har selv den meget populære Samfundsfag A Matematik B linje og står nu i situationen, hvor jeg håber, at dette træder i kraft. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor HHX ikke har obligatoriske naturvidenskab, men vi har. Selvfølgelig er det nok grundet, at HHX er mere fremadrettet mod handel, hvor STX er mere bred, sådan tages det i hvert fald. Men siden HHX ikke har brug for mere viden om biologi og geografi end det, som de har fået i folkeskolen, 10. klasser, og hvor folk ellers kommer fra, synes jeg bestemt ikke, at det er en nødvendighed, at vi skal have det, hvis ikke man har valgt en naturvidenskabelig linje. Jeg synes, det er mere end urimeligt, at jeg, som ikke er god til naturvidenskab, skal trækkes ned (mht. snit) med disse fag. Igennem vores studietid har vi meget at gøre med naturvidenskabelige fag. I 1.g har vi NV, som er en blanding af biologi, fysik og kemi, det første halve år. Ved siden af det har vi også fysik for sig selv. I 2.g får vi så både naturgeografi og biologi, som for mit vedkommende er mere end rigeligt at have i et år, da jeg ved, at jeg fremadrettet ikke har tænkt mig at bruge det, så jeg synes, det er spild af tid. Dette skal dog ikke lyde af dovenskab, dog vil jeg gerne have, at folk tænker over, at det er en lettelse for de, som ikke har de ”nødvendige” egenskaber inden for naturvidenskab, at det ”kun” er på c-niveau, da det derfor tæller mindre, end det vil gøre som b-niveau.

Mvh.
Louise Kjær

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.