TEMA

Lokalt præg mangler

Undervisningsministeriet anbefaler fælles spørgerammer, når uddannelsesinstitutionerne skal undersøge elevtilfredshed og medarbejdertrivsel. Men det giver både fordele og ulemper, oplever lærere og rektor på Holstebro Gymnasium og HF.

17. maj 2011 af Malene Romme-Mølby

Det er ikke noget nyt for Holstebro Gymnasium og HF at lave undersøgelser af elev- og medarbejdertilfredshed. Men tidligere var det forbundet med en del besværligheder. Denne gang valgte ledelsen at købe den generelle undersøgelse fra firmaet Ennova, som flere andre gymnasiale uddannelsesinstitutioner benytter sig af.
"Tidligere har vi savnet at kunne sammenligne os med andre, men det er nu muligt med en fælles spørgeramme. Før brugte vi også al for mange kræfter på at lave spørgeskemaerne selv, og det slipper vi for nu," fortæller rektor Hans Vangsgaard Hansen, Holstebro Gymnasium og HF.

Der kan dog også være visse ulemper ved at bruge en standardundersøgelse, som ikke er tilpasset uddannelsesinstitutionen, mener Marianne Bentsen, der er medarbejderrepræsentant i skolens medarbejderindflydelsesorgan (MIO). Hun understreger dog, at ingen endnu har set resultaterne fra lærernes medarbejderundersøgelse, da de først lige har svaret på dem. Derfor er hendes overvejelser mest på det generelle plan. Men hun bemærkede, at undersøgelsen så meget anderledes ud end den arbejdspladsvurdering, som skolens sikkerhedsrepræsentant tidligere havde lavet for dem.
"Der mangler et lokalt præg i undersøgelsen. Firmaet har jo ikke spurgt ind til, hvad vi gerne vil undersøge," påpeger hun.

Tidligere har skolens sikkerhedsrepræsentant lavet en del opsøgende arbejde i forbindelse med udarbejdning af undersøgelsen, for at den skulle afdække forskellige problematikker på skolen. For eksempel havde der tidligere været generel utilfredshed med it-udstyr blandt skolens lærere. Derfor blev der i arbejdspladsvurderingen spurgt en del ind til problemerne. Opfølgningen på arbejdspladsvurderingen blev blandt andet at ansætte medarbejdere med it-kompetencer, der kunne hjælpe lærerne.

I medarbejderundersøgelsen, de lige har gennemført, er der kun ét felt, hvor lærerne selv kan formulere en tekst. Resten af besvarelserne skal foregå ved afkrydsning. Marianne Bentsen har talt med flere kolleger, der ligesom hun mener, at det er uhensigtsmæssigt, at undersøgelsen ikke har flere åbne kommentarfelter, hvor lærerne selv frit kan uddybe eller forklare.

Selvevaluering bedst
Holstebro Gymnasium og HF foretog elevtilfredshedsundersøgelserne sidste efterår. Resultaterne er blevet analyseret, og skolen har allerede taget fat på at ændre på nogle af de ting, som eleverne var utilfredse med. Det er især de fysiske forhold som træk og kulde i klasselokalerne og skolens it-udstyr, der har fået elevernes dårlige karakterer. Derfor har skolen blandt andet skiftet ydervinduer, indsat automatiske døre, indkøbt nye computere og erstattet de gamle stikkontakter, så de passer til de unges bærbare computere.
"Vi har brugt undersøgelsen til at målrette skolens investeringer. Det er vigtigt, at eleverne når at opleve, at vi tager deres mening alvorligt og omprioriterer i forhold til deres ønsker. Derfor har jeg også sat deadline for at rette op på tingene til 1. august," siger Hans Vangsgaard Hansen.

Den fælles spørgeramme gør det muligt at sammenligne med både regionens gymnasiale uddannelser, men også landsgennemsnittet. Og Hans Vangsgaard Hansen er glad for at se, at skolen placerer sig godt i forhold til andre gymnasiale uddannelsesinstitutioner.

I spørgeskemaet bliver der også spurgt ind til lærernes faglighed, engagement og forberedelse. Også her vurderer eleverne skolens lærere på nogenlunde samme niveau som landsgennemsnittet.
"Det er vigtigt for mig, at lærerne og undervisningen bliver vurderet i generelle vendinger. Undersøgelsen skal ikke munde ud i, at man kalder enkelte lærere til samtale hos mig. Hvis elever har problemer med undervisningen eller lærere, drøfter vi det løbende," understreger Hans Vangsgaard Hansen.

Marianne Bentsen synes, at undersøgelser er brugbare til at registrere en tendens eller et problem på skolen. For eksempel viste elevtilfredshedsundersøgelsen, at elever på sproglige studieretninger oplever deres trivsel på skolen dårligere end de øvrige elever. Det har skolens elevråd, ledelse og lærere taget meget alvorligt og forsøger nu at finde ud af, hvad der kan få de sproglige gymnasiaster til at trives lidt bedre på uddannelsen.

Men i forhold til de generelle vurderinger af lærerne bruger Marianne Bentsen ikke meget tid på at fordybe sig i resultaterne.
"Jeg sørger jo selv for, at eleverne evaluerer min faglige indsats og undervisning, og de svar lægger jeg meget mere vægt på, for det er en mere konkret evaluering, som jeg kan bruge til noget," fortæller hun.

Det har heller ingen betydning for hende, at de nye undersøgelser gør det muligt for skolen at sammenligne sig med andre skoler. Hun mener, at undersøgelserne er mest relevante internt på skolen, og at man alligevel ikke kan bruge resultaterne til at sammenligne på tværs af skolerne.
"Der er jo altid en vis statistisk usikkerhed, og undersøgelserne er afhængige af mange faktorer, der kan blive påvirket i den ene eller anden retning," siger hun.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.