Nyhed

Lektier skal give mening

Landets gymnasielærere skal blive bedre til at gøre elevernes hjemmearbejde mere afvekslende og meningsfuldt og få det til at hænge bedre sammen med det, der sker i timerne. Ellers bliver lektielæsningen kun en sur pligt og kan i værste fald føre til øget frafald, lyder det fra forsker bag ny ph.d.-afhandling om lektiers effekt.

21. maj 2010 af Tina Rasmussen

Hvis landets gymnasieelever ikke kan se en klar mening med lektierne til næste dags timer i engelsk, dansk og matematik, så opfatter de først og fremmest arbejdet hjemme ved skrivebordet som en sur pligt.

Skal de se lektielæsningen som en meningsfuld måde at blive klogere på, skal den i langt højere grad have en form, der involverer og aktiverer dem, og sammenhængen mellem lektier og det, der foregår i timerne, skal gøres tydeligere.

Det er konklusionen i et nyt ph.d.-projekt om gymnasieelevers oplevelse af lektielæsning.

»Lektierne skal sættes ind i en sammenhæng, så eleverne kan se en mening med dem. Det er afgørende, at eleverne oplever lektierne som anvendelige, relevante og nødvendige,« siger landets eneste forsker i lektiers effekt, lektor Flemming B. Olsen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet (SDU), der står bag ph.d.-afhandlingen.

Virkeligheden på gymnasierne er, at mange laver lektier for lærerens skyld og ikke for selv at lære noget. Når lærerne uddeler lektier kollektivt, bliver det i elevernes øjne let stereotypt, og de føler sig ikke involveret. Hjemmearbejdet opfattes som en pligt - og ikke som noget, der tilskynder dem til at lære mere, viser forskningsprojektet.

»Vi er nødt til at finde en lektieform, hvor eleverne i højere grad føler sig involverede. Lektier skal være afvekslende, lægge op til aktivitet og udfordre eleverne, og formen skal være differentieret, så den passer til den enkelte,« siger Flemming B. Olsen, der også underviser på Tornbjerg Gymnasium.

Han peger på, at der er brug for en meget tydeligere sammenhæng mellem undervisning og lektier. I dag ser mange lærere lektier som et isoleret fænomen i stedet for at se dem i relation til indholdet i timerne, f.eks. er arbejdsformerne i undervisningen meget mere varierede og fantasirige end lektiearbejdet.

»Lektier, lærebøger og arbejdsformer skal understøtte hinanden, hvis læringen skal optimeres, men det gør de ikke i dag. Der er derimod en kløft mellem lektier og undervisning. Lærerne skal blive bedre til at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i lektierne. Det skal være nødvendigt at have læst lektier for at kunne være aktiv i timerne.«

Det betyder samtidig, at lærerne skal gøre det meget klart for eleverne, hvad de skal fokusere på, når de læser lektierne, og hvad lektierne skal bruges til i undervisningen. At de skal læse fra side 50 til 67, er ikke nok.

»Samtidig skal der være en sammenhæng mellem den måde, de laver lektierne på, og den måde, de bliver anvendt på henne på skolen,« siger Flemming B. Olsen, der forsvarede ph.d.-projektet i sidste uge.

Risiko for frafald
Tre undersøgelser i perioden 2003 til 2006 er det empiriske grundlag for ph.d.-afhandlingen, der har titlen »Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser«. De omfatter en survey-undersøgelse, skoledagbøger, fokusgruppeinterview med elever, interview med lærere, logbøger fra lærere, klasserumsobservationer og endnu en omgang interview med de elever, der skrev skoledagbog to et halvt år tidligere.

Hvis gymnasielærerne ikke bliver bedre til at give lektierne en form, der understøtter undervisningsformen og giver mening for eleverne, er der risiko for, at flere får en negativ indstilling til skolen og i sidste ende dropper ud. Omvendt kan man styrke elevernes interesse for at gå i skole, hvis man netop varierer, differentierer og gør lektierne interessante.

»Derfor er lektier et område, som det er relevant at diskutere, hvis man vil nå målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal tage en ungdomsuddannelse,« fastslår SDU-forskeren.

Men selvom Flemming B. Olsens forskning viser, at lektier altså ikke altid virker i deres nuværende form, er der på den anden side intet, der indikerer, at lektier helt bør afskaffes. Hvis hjemmearbejdet serveres rigtigt, er det med til at engagere eleven.

»Det handler om at indrette dem og bruge dem på en anden måde,« siger han og peger på, at nyere forskning fra blandt andet Canada ligger fint i tråd med hans egne resultater. Her er forskere kommet frem til, at det ikke er tiden, man bruger på at lave lektier, men typen af lektier, der har betydning.

Ingen debat om formålet
Ph.d.-projektet viser endvidere, at elevernes lektielæsning forandrer sig og har en tendens til at blive mere overfladisk i løbet af de tre gymnasieår, fordi de med tiden bliver bedre til at forudsige, hvad der sker i undervisningen, og hvad der bliver forventet af dem.

»Det er endnu en grund til, at lektiearbejdet skal varieres og differentieres,« forklarer Flemming B. Olsen.

Det undrer ham, at han er den første i Danmark - og i øvrigt også i resten af Norden - der har forsket i lektiers effekt. Der findes ingen andre steder i samfundet, hvor man ikke undersøger nytten af så mange arbejdstimer, påpeger han.

Når der ikke tidligere er forsket i området, skyldes det flere ting, mener han. Især at hjemmearbejde er en indgroet del af det danske skolesystem. Men den nuværende lektieform er i virkeligheden et levn fra en helt anden tid. Den afspejler industrisamfundets mål med skolen, men i dag er det jo helt andre kompetencer, der bliver efterspurgt.

»Lektier er ganske enkelt blevet en tradition, men man diskuterer ikke, hvad formålet er med dem. Den eneste debat om lektier, der er på gymnasiernes lærerværelser, handler om elever, der ikke laver deres lektier,« siger Flemming B. Olsen.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.