Artikel
Leder for erhvervsgymnasierne: Selvfølgelig skal lærerne have lokalløn
No image

Leder for erhvervsgymnasierne: Selvfølgelig skal lærerne have lokalløn

Gymnasierne skal prioritere at give lærerne lokale løntillæg også i økonomiske krisetider, mener René von Laer, der repræsenterer erhvervsgymnasierne i Danske Erhvervsskoler-Lederne.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det er et problem, at lærerne på erhvervsgymnasierne får mindre i løn end deres kolleger på stx.

Og selv om skolerne nu skal skære ned, så skal det ikke gå ud over lønnen til lærerne.

Disse to klare budskaber kommer fra René van Laer, som er direktør for Handelsskolen København Nord og repræsenterer erhvervsgymnasierne i organisationen Danske Erhvervsskoler-Lederne.

Han er ikke i tvivl om, at lokallønnen er helt afgørende for at udvikle en god skole. Det gælder også i krisetider.

”Selvfølgelig skal skolerne give lokalløn, hvis man ikke bruger lokalløn på skolerne, så stivner udviklingen. Lokalløn skal være med til at fremme og udvikle pædagogiske og faglige kompetencer,” siger René van Laer.

Skolerne er i år blevet ramt af nedskæringer, men Rene van Laer afviser, at det betyder, at der ikke er råd til at give lokalløn.

”Det er et spørgsmål om at prioritere,” siger han.

Lærerne på erhvervsgymnasier får mindst
Lærerne på erhvervsgymnasierne får i gennemsnit mindre lokalløn end deres kolleger på stx. De lokale løntillæg udgør i gennemsnit 10 procent af stx-lærernes løn, mens det tilsvarende tal for erhvervsgymnasielærerne er seks procent.
Tallene er gennemsnit, og mellem de enkelte skoler kan forskellene være væsentligt større.

René van Laer mener, det er forkert.

”Erhvervsgymnasierne er i en konkurrencesituation med stx, og jeg kan godt forstå, hvis lærerne søger væk, hvis de får mindre i løn,” siger han.

Fra 2017 bliver taxameteret for hhx sat op, mens taxameteret for stx bliver sat ned.

Læs: Ny taxameteraftale fjerner over 450 millioner kroner fra stx og VUC

Hidtil har nogle ledere for erhvervsgymnasier pointeret, at de havde færre penge til lokallønninger end på stx.

Den forklaring kan lederne snart ikke bruge mere, mener Knud Larsen, som er formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier.

Han mener, det er vigtigt, at erhvervsgymnasierne begynder at indhente løngabet op til stx.

”Der er en tendens til, at lærere siver over til stx, når de får muligheden for det, og det hænger også sammen med, at de kan få mere i løn,” siger Knud Larsen.

Får 100 kroner – bruger 95 kroner
Knud Larsen henviser til en analyse af skolernes regnskaber, som GL har lavet. Den viser, at erhvervsgymnasierne bruger færre penge på undervisning og dermed også lønninger til lærerne, end de modtager i taxameterkroner.
Analysen viser, at erhvervsgymnasierne i gennemsnit havde et overskud på 5,5 procent af deres undervisningstaxameter i 2014. Eller med andre ord, når skolerne modtager 100 kroner fra staten til at lave undervisning for, så bruger de kun knap 95 kroner til netop det formål. Resten går til andre formål eller til skolens overskud.

”Det viser, at der er penge i systemet til at give lokale løntillæg. Problemet er, at mange ledere ikke har prioriteret at lægge penge til side til lokale lønninger,” siger Knud Larsen.

Utilfredse lærere
Det billede genkender Signe Kaspersen, som er tillidsrepræsentant på Køge Handelsskole. På skolen udgør de lokale løntillæg kun 3,5 procent af lønnen.

”Der er utilfredshed blandt lærerne med lønnen, fordi lærerne hurtigt oplever, at de ikke kan stige mere i løn. Lønnen betyder selvfølgelig noget i forhold til at fastholde medarbejdere,” siger hun.

Knud Larsen er bange for, at den økonomiske situation på skolerne får indflydelse på uddelingen af de lokale lønkroner i de kommende år.

”Jeg frygter, at skolerne vil være om muligt endnu mere tilbageholdende på grund af nedskæringer. Jeg vil bare sige til lederne, at løn er en investering, og at det er et problem for fastholdelse og rekruttering, hvis lærerne får en lavere løn en sammenlignelige jobs,” siger han.

Må ikke skaber akademikerproletariat
René van Laer mener også, at det vil være en stor fejl, hvis ledere bruger de generelle nedskæringer til at holde igen med lokallønnen.

”Vi skal ikke skabe et akademikerproletariat, det ville være skrupforkert,” siger René van Laer.  

I næste nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i næste uge, sættes der fokus på lokalløn.

Gymnasielærernes løn

Det meste af gymnasielærernes løn er aftalt centralt. Lærerne får en basisløn med anciennitetsløntrin og derudover flere funktions- og kvalitfikationstillæg. Endelig kommer lokallønnen, som i gennemsnit udgør cirka 10 procent af den samlede løn på stx og seks procent på erhvervsgymnasierne.

Læs: Hvad tjener en gymnasielærer?

Fokus på lokalløn på erhvervsgymnasierne

I forbindelse med OK15 blev det aftalt, at der skal afholdes workshopper for ledere og tillidsrepræsentanter på erhvervsgymnasierne for at få sat fokus på lokal løn.

Det er Moderniseringsstyrelsen og Akademikerne, som skal stå for arrangementerne, og det bliver i efteråret.

Lønnen er afgørende for skolens udvikling

”Jeg kan godt forstå, hvis lærerne søger væk, hvis de får mindre i løn.”

René van Laer er formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater