Du er her
TEMA
|
17. aug 2017

Ledelsesrådgiver: Uddannelsesledere skal påtage sig lederrollen

For mange mellemledere ser ikke sig selv som 'rigtige ledere', mener Palle Steffensen. Han har gode råd til, hvad uddannelsesledere bør have fokus på, når de går fra at være lærer til at være leder.
Af: Malene Romme-Mølby

Mellemledere har akut brug for hjælp, mener Palle Steffensen.

Det mener han på baggrund af de mangeårige erfaringer, han har gjort sig, når han har rådgivet og holdt kurser for ledere både i det private og i det offentlige.

”Jeg oplever mange mellemledere, der ikke tager lederrollen på sig, på trods af at de jo er blevet en del af ledelseslaget,” siger Palle Steffensen.

Han hiver et stykke papir frem fra tasken og begynder at tegne en linje med tre punkter, hvor han skriver leder foroven, mellemleder i midten og medarbejdere forneden – han kalder linjen for en magtakse.

Når han rådgiver mellemledere, beder han dem fortælle, hvor de ser sig selv på magtaksen. De fleste placerer sig langt nede – tættest på medarbejderne, fortæller han.

”Det er et kæmpe problem, for hvis du forbliver dernede, bliver du ikke leder – dér bliver du kun omklamret af dagligdags problemer,” siger Palle Steffensen, der oprindelig er uddannet journalist, men tidligt blev mellemleder og leder, inden han for en del år siden blev selvstændig ledelsesrådgiver.

Som uddannelsesleder skal man indse, at man ikke længere er en del af lærergruppen og tage lederrollen på sig, mener Palle Steffensen.

”Der er mange muligheder for at tone et gymnasium, hvis man placerer sig lidt oppe ad magtaksen, hvor man reelt kan få indflydelse. Rektor står også og leder efter allierede,” siger Palle Steffensen.

Du er i en ny klub
Han oplever ofte, at mellemledere negligerer deres lederrolle og ikke ser sig som 'rigtige ledere'.  

”Jeg forstår godt, at det er trygt at forblive blandt lærerne, men faren er, at man ender med at arbejde sig helt ned under gulvbrædderne, fordi man hele tiden løber i alle retninger for at lukke huller for lærerne i stedet for at arbejde strategisk på at ændre noget,” siger han.

Især hvis man går fra at være lærer til at være uddannelsesleder på samme skole, har man behov for at positionere sig på ny, lyder det fra Palle Steffensen. Det gælder både socialt og fagligt.

”Det er jo ikke, fordi du skal bryde venskaber, men man er nødt til at redefinere sin sociale ageren. Der er grænser for, hvor fortrolig man kan være med en lærer, som man måske senere skal vurdere, om han over- eller underpræsterer,” ­forklarer Palle Steffensen.

Han mener, det især kan være en udfordring i bløde fag, fordi man, på trods af hvor flad en ledelsesstruktur man har, må indse, at ”man er meldt ind i en ny klub”.

”For nu er du pludselig sat i verden for at få maskinrummet til at fungere. Det kan du ikke, hvis du sidder midt i det og råber opad,” siger han.

Du kender lærerne bedst
Rent fagligt kræver det også, at man er bevidst om sin position, påpeger Palle Steffensen. Han foreslår, at man blandt andet tager et grundigt blik på sine arbejdsopgaver.

”Hvor mange opgaver går ud på at løse praktiske problemer og peger nedad, og hvor mange handler om faktisk at forholde sig til de linjer, der kommer oppefra, og prøve at moderere dem?”

Det er nemlig en svær balancegang ikke at blive spist af de to poler, siger Palle Steffensen.

Men både lærerne og rektor har behov for, at uddannelseslederen løfter sig op i ledelsesplanet.

”Du er jo den i ledelsen, der kender lærerne bedst, derfor ved du, hvilke nye tiltag der bedst kan initieres og hvordan. Samtidig skal du også bruge din viden til at skærme lærerne for uhensigtsmæssige tiltag,” siger Palle Steffensen.

”Nu skal jobbet ikke ses som en popularitets­konkurrence, men man kan som mellemleder faktisk opleve, at man vil lykkes meget bedre og bliver mere respekteret både af lærere og rektor, hvis man forstår at udnytte det rum, der er, for at lede,” siger han. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer