Du er her
TEMA
|
21. nov 2016

Ledelsesforsker: Lederne skal kunne forklare regnestykket

Der skal ikke nødvendigvis konkrete tal på bordet, for at man kan tale om en gennemskuelig fordeling af arbejdsopgaver, siger ledelsesforsker Anders Raastrup Kristensen.
Af: Tina Rasmussen

Hver femte gymnasielærer mener ikke, at arbejdsopgaverne bliver fordelt på en retfærdig måde. Og næsten halvdelen synes kun, at der ”delvist” er en retfærdig opgavefordeling.

Tallene, der er fra en ny medlemsundersøgelse i Gymnasieskolernes Lærerforening, undrer ikke ledelsesforsker Anders Raastrup Kristensen.

”Det er ikke så underligt, at retfærdighedsfølelsen har det svært. Tidligere havde alle lærere samme vilkår, men så kom OK 13 og afskaffede de centralt fastsatte akkorder. Den kontrakt, man har med sin arbejdsplads nu, er blevet mere uklar og meget mere individuel,” siger Anders Raastrup Kristensen, der er selvstændig ledelsesforsker og ekstern lektor på Copenhagen Business School.

De nye arbejdstidsregler har sat lederne på gymnasierne på en helt ny opgave, fastslår han. For når ledelsen kan fordele opgaverne frit, er det afgørende, at den tydeligt fortæller om principperne bag opgavefordelingen.  

”Ledelsen skal være meget tydelig om, hvorfor den handler, som den gør. Det er en udfordring på rigtig mange gymnasier, fordi det er en helt anden tilgang til ledelse, end man har været vant til. Tidligere skulle ledelsen primært tegne de overordnede linjer for skolen. Nu bliver den trukket ind i selve undervisningen,” siger Anders Raastrup Kristensen, der fra et tidligere forskningsprojekt om ledelse i gymnasiet har et godt kendskab til sektoren.

Risiko for dårlig trivsel
Medlemsundersøgelsen dokumenterer Anders Raastrup Kristensens pointe om, at lederne på gymnasierne ikke er særligt gode til at skabe åbenhed om den måde, man fordeler opgaverne på.

I hvert fald svarer 42 procent af lærerne i undersøgelsen, at der i ringe eller meget ringe grad er gennemsigtighed i opgavefordelingen.

Og så er det, at følelsen af uretfærdighed får gode vækstbetingelser på lærerværelset, fastslår Anders Raastrup Kristensen.

”Hvis man føler, at man laver mere end sin kollega, der har de samme fag, men ikke kan gennemskue opgavefordelingen, så kan ens engagement falde, og man kan få svært ved at se meningen. Det kan i den grad påvirke trivslen og arbejdsglæden i en negativ retning,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Han tror, at mange ledelser endnu ikke bruger det større ledelsesrum, som den nye arbejdstidsaftale har givet dem, fuldt ud, fordi de netop frygter lærernes reaktion.

”Mange steder holder lederne igen og prøver at fordele tingene nogenlunde ligeligt, fordi de er bange for at rykke ved retfærdighedsfølelsen, og det, tror jeg, er fornuftigt. De ville møde så meget modstand fra lærerne, hvis de fordelte opgaverne mere skævt."

Men lærerne er selvfølgelig nødt til at acceptere forandringen på et tidspunkt, understreger han.

”Jeg tror også, det vil ske, men det tager tid.”

Det skal give mening
Men selvom opgaverne endnu ikke er fordelt så ”skævt”, som de kunne være, viser tallene i undersøgelsen, at der allerede i dag er behov for, at lederne bliver bedre til at forklare, hvorfor fordelingen er, som den er, mener Anders Raastrup Kristensen.

”De skal kunne forklare tingene for lærerne, så det giver mening. Det er vigtigt, at lærerne oplever en retfærdighed i den måde, opgaverne bliver fordelt på,” siger han.

Flere tillidsrepræsentanter fortæller, at ledelsen uddeler opgaverne ud fra nogle faste tal, men at disse tal ikke er tilgængelige for lærerne. Er det god ledelse?

”Nej, det er det umiddelbart ikke. Ledelsen skal kunne forklare det regnestykke, der ligger bag fordelingen. Vi mennesker søger altid efter en mening. Lærerne vil hurtigt kigge efter konsistens. Hvis det her er regnestykket i forhold til mig, hvorfor er regnestykket så et andet i forhold til min kollega med de samme fag? Passer regnestykket ikke, begynder vi at opdigte vores egne forklaringer.”

Plads til undtagelser
Men det er ikke det samme som, at ledelsen absolut skal fremlægge konkrete tal, understreger Anders Raastrup Kristensen. Han mener, at lederne hellere skal tale åbent om, hvilke værdier og principper der ligger bag fordelingen – for eksempel at nye lærere får færre hold.

”Der er en grænse for, hvor stor en grad af gennemsigtighed lærerne kan kræve. Lederne kan jo ikke stille en stor algoritme op, og så vil tingene altid køre på den måde. Der skal være plads til enkeltsager og undtagelser, så der kan tages hensyn til en presset lærer, der er på grænsen til at få stress, eller hvis en klasse viser sig at være særligt krævende,” siger Anders Raastrup Kristensen og tilføjer:

”Hvis man som leder begynder at gå alt for meget ned i tal, så lukker man sit eget ledelsesrum af.”

Han opfordrer lederne til at sætte god tid af til at snakke med de enkelte lærere om deres opgaver – både i det daglige og i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne.

”Lederne skal tage tyren ved hornene og spørge direkte: Synes du, at opgaverne er ligeligt fordelt? Selvom man har været tydelig om principperne for fordelingen, vil der sikkert stadig være nogle, der er uenige og utilfredse, men så kan de i det mindste ikke sige, at det ikke er gennemsigtigt,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer