Du er her

Lasse Harder Schousboe har sagt ja tak til at undervise på Varde Gymnasium og HF, selvom han bor i Brønshøj udenfor København med sin kone og deres tre børn.

Foto: 
Jacob Nielsen
Interview
|
24. aug 2017

Lasse må pendle 296 kilometer til arbejde

Nedskæringerne har gjort det svært at få arbejde som gymnasielærer. For Lasse Harder Schousboe er det lykkedes, fordi han er villig til at pendle fra Brønshøj til Varde.
Af: Tina Rasmussen

Klokken er 07.30 mandag morgen. Lasse Harder Schousboe har vinket farvel til sin kone og deres tre børn og står nu på Valby Station i København og venter på toget. I dag skal han kun til Kolding, fordi det er hans første kursusdag på teoretisk pædagogikum. Normalt går turen til Varde.

”Hvis jeg tager toget klokken 05.45, så kan jeg være på skolen klokken 10,” fortæller han, da han har sat sig til rette i vogn 12. Gymnasieskolen.dk har fået lov til at følge med.

Lasse Harder Schousboe er netop startet som lærer på Varde Gymnasium og HF. Men kampen for at få foden indenfor i gymnasieverdenen har været hård, siger han og husker tilbage på foråret, hvor han skrev omkring 60 ansøgninger:

”Jeg søgte alle de stillinger, der var med idræt og mediefag, over hele landet. Både vikariater, deltidsstillinger, faste stillinger. Alt. Men jeg hørte ingenting. Det var en supersvær tid.”

Gennem nåleøjet
Varde Gymnasium og HF var den eneste skole, der kaldte ham til samtale. Allerede samme aften ringede den vestjyske rektor med gode nyheder. Jobbet var hans.

”Jeg tænkte: Yes, jeg er kommet gennem nåleøjet. Det var en stor lettelse,” fortæller Lasse Harder Schousboe og fortsætter:

”Det er min drømmestilling. Det er en fastansættelse, jeg skal undervise i begge mine fag, og jeg er kommet i pædagogikum. What’s not to like?”

Det er en fastansættelse, jeg skal undervise i begge mine fag, og jeg er kommet i pædagogikum. What’s not to like?

 
 

Inden han sendte ansøgningerne af sted, havde han besluttet, at han var parat til et liv som pendler for at få drømmen om at blive gymnasielærer opfyldt.

”Selvfølgelig ville jeg helst blive i Københavnsområdet, hvor min kone arbejder og mine børn går i skole, men jeg ville ikke lade mig begrænse af det geografiske. Min kone og jeg snakkede det grundigt igennem, og hun har bakket mig op lige fra starten,” siger han.

Tager en dag ad gangen
Indstillingen hos dem begge er at tage en dag ad gangen og se, hvordan det går, fortæller Lasse Harder Schousboe.

”Nu prøver vi. Selve transporttiden ser jeg ikke som noget problem. Jeg bruger tiden på at læse, forberede min undervisning og slappe af. Det hårde er aftenerne i Varde, hvor jeg skal undvære min familie,” siger han.

Det hårde er aftenerne i Varde, hvor jeg skal undvære min familie.

 
 

Den lange afstand gør, at det ville blive for hårdt at pendle frem og tilbage hver dag. Derfor har han lejet en lejlighed i Varde, hvor han kan overnatte. Med skemafrie dage onsdag og fredag kommer han nu hjem til familien i Brønshøj to dage om ugen udover weekenden.

”Det er vigtigt for mig, at jeg kan følge mine børn i skole et par gange om ugen,” siger Lasse Harder Schousboe.

Han kan sagtens forestille sig, at familien på et tidspunkt rykker til Varde.

”Min kone kan godt lide at ride og vil gerne bo på landet. Det er mere mig, der er bymenneske,” siger Lasse Harder Schousboe og smiler.

Blev ikke forlænget
At kampen om stillingerne på landets gymnasier er hård, er Lasse Harders Schousboe langt fra den eneste, der har mærket.

Nedskæringerne på gymnasierne og et faldende elevtal har i det seneste par år sat sine spor på lærerværelserne. Fyringer, årsvikariater, der ikke bliver forlænget, og stillinger, der ikke bliver genbesat, når lærere går på pension, er blevet hverdag.

Da Lasse Harder Schousboe var årsvikar i idræt på Roskilde Katedralskole i 2015-2016, var det netop nedskæringerne, der betød, at hans vikariat ikke blev forlænget.

”Det værste var tiden, hvor jeg ikke vidste, om jeg var købt eller solgt,” fortæller han.

Vikariatet var hans første ansættelse som gymnasielærer. Inden havde han arbejdet i UBS-bolig, der udlejer almennyttige boliger til unge, og været regnskabsmedarbejder i et boligadministrationsfirma. Men lysten til at skifte spor og en stress-sygemelding fik ham til at kigge mod gymnasiet. Og lige fra første dag på Roskilde Katedralskole var følelsen den helt rigtige.

”Jeg nød at kunne arbejde med idrætsfaget, som jeg brænder for, være tæt på de unge og snakke fagligt med andre akademikere,” fortæller Lasse Harder Schousboe.

Superheldig
Derfor begyndte han også straks at lede efter et nyt job som gymnasielærer, da han måtte forlade gymnasiet i Roskilde. Han søgte alt, hvad der var af idrætsstillinger i Københavnsområdet og sendte mange uopfordrede ansøgninger – også til skoler udenfor hovedstadsområdet. Men uden resultat.

”Jeg blev klar over, at jeg nok ikke var attraktiv nok, fordi jeg manglede at færdiggøre den praktiske del af mit sidefag,” fortæller Lasse Harder Schousboe.

Det er en hård tid. Der er virkelig kamp om pladserne.

 
 

Sidefaget i medievidenskab kom i hus i januar i år. Nu er han fastansat, skal både undervise i idræt, mediefag og erhvervsøkonomi og er kommet i pædagogikum. Og føler sig superheldig, selvom han skal pendle til Varde. Han ved, at mange søger forgæves.

”Det er en hård tid. Der er virkelig kamp om pladserne,” siger Lasse Harder Schousboe.

Kommentarer

2
You must have Javascript enabled to use this form.
Svens billede

Sven Kristiansen

Det er da træls for Lasse og hans familie. (Ja, ordvalget afslører, at jeg bor i Jylland.)
Men jeg undrer mig over medieinteressen. Jeg kender masser af mennesker, der i en periode har været nødt til at arbejde langt fra hjemmet, og dem er der ikke skrevet artikler om.
Jeg er meget glad for at se, at Lasse er glad for tilværelsen i Varde, og overvejer at flytte.

Ville artiklen være blevet skrevet, hvis det havde været en person bosat i Varde, der havde måttet pendle til Brønshøj?

Malene Romme-Mølbys billede

Malene Romme-Mølby

Kære Sven Kristiansen.
Gymnasieskolen.dk sætter fokus på, hvor svært det kan være at få en fast stilling som gymnasielærer. Derfor synes vi, at det er interessant, at det kan betyde, at man får 296 km til arbejdspladsen. Så ja, vi havde også skrevet historien, hvis pendlingen gik den anden vej.
Bedste hilsner
Malene Romme-Mølby, webredaktør. Gymnasieskolen.